ting_jeg_goer_efter_jeg_er_blevet_mor
FORÆLDRETANKER

Ting jeg gør, efter jeg er blevet mor

Der er simpelthen nogen vaner jeg har ændret sig Hjalte kom. Udover alt det med at komme godt hjem og have planlægningsaften hver torsdag, har der sneget sig små ting ind i min hverdag. De der hverdagsting, jeg ikke havde set komme, men som er ting jeg gør, efter jeg er blevet mor. Dog bader jeg ham stadig ikke.

Pause min serie eller film

Pauser i serier er jo bare irriterende. Der var en gang, hvor Nicolai og jeg godt kunne løbe ud af døren fordi vi lige skulle se de sidste 5 minutter af det afsnit vi var i gang med. Eller hvor vi slet ikke kunne drømme om at starte på et afsnit, hvis der var tvivl om vi kunne se det færdigt. Men så kom Hjalte. Når Hjalte vågner stoppes fjernsynet. Det betyder at jeg både under barslen og sammen med Nicolai har pauset rigtig mange serier. Også selvom der kun manglede 5 minutter eller det var midt i det mest spændende tidspunkt.

Pæne servietter

Servietter stod i tidernes morgen på vores spisebord. I en servietholder som det tog os lang tid at finde og blive enige om. Der var nøje udvalgte servietter efter humør og årstid. Det var også lidt et symbol på, hvor voksne vi var. Det var et kæmpe skridt, da jeg begynde at købe køkkenruller som studerende og nu havde vi servietter. Vores køkkenrulle var nu forvist til køkkenvasken i en grim og ligegyldig holder. Men nu er jeg blevet mor til en dreng, der altså begyndte at spise andet end mælk. Hurtigt blev det ret tydeligt at vores forbrug af servietter ville eksplodere. Derfor har vi købt en ny køkkenrulleholder, der ser lidt pænere ud på spisebordet. Servietterne er forvist til et skab og kommer frem ved gæster.

Mad spises ved og af bordet

Spise mad fra gulvet har alle tider kun været acceptabelt inden for 5 sekunders reglen. Også her har Hjalte lært os anderledes. Eller rettere mig. Mellem Hjalte kommer hjem fra dagplejen til aftensmadstid kan han godt blive lidt sulten. Det løser jeg ved en kiks eller en lille pakke rosiner. Det smarte ved rosinerne er at æsken i sig selv er fremra-gende underholdning. Hjalte og jeg deler rosinerne og træner også ”vææærsgoooo’” og ”ttaaaaaakkkkk”. Rosiner ender på gulvet og før jeg tænker videre over det spiser vi begge videre derfra. Da han kravler videre for at lege med noget andet, spiser jeg videre. 5 sekunders reglen er en 2 timers regel i dag.

I andre lande spiser man med fingrene

Beskidte fingre ved bordet går jo ikke. Der skal selvfølgelig vaskes hænder inden. Hvornår begynder det egentlig? Uagtet så har vi alle beskidte fingre ved vores bord. Hjalte spiser gladeligt selv, elsker gaflen og vil også gerne mades lidt. Når han har smidt to gafler/skeer ned, sidder med en i hver hånd og jeg desuden har hentet gafler og skeer fem gange så bliver det med fingrene at han mades. Mad brækkes i stykker og proppes direkte i hans mund nu, hvor jeg er blevet mor. Jeg bemærkede at det oftest var mig, der sad med beskidte fingre. Men Nicolai er fuldstændig med i kampen nu og det er nu et fællesritual at alle i familien skal have beskidte fingre, når der spises. På nær Hjalte, fordi han godt kan lide gaflen.

_____________________________________________________________________________
Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *