tilknytningstraume.jpg
DET PERSONLIGE

Tilknytningstraume som voksen

Det her indlæg har ligget lidt. Blevet skrevet om, slettet, skrevet til og startet forfra. Men nu kommer det altså herud. Det startede med artiklen her, der handler om vigtigheden af at finde, opsøge og støtte familier, hvor barnet risikerer en utryg tilknytning eller tilknytningstraume til sine forældre. Den synes jeg er mægtig spændende og desuden er den skrevet af de dygtige psykologer, der også stod for Tryghedscirklen.

For mig er der ingen tvivl om at det er vanvittig vigtigt at have fokus på børns tilknytning. Alle børn burde have en tryg tilknytning til deres forældre, eller primære omsorgspersoner. Alle børn skal have et trygt tilknytningsmønster. Det er fundamentet for hele barnets liv. Jeg vil vove den påstand at en tryg tilknytning gør livet lidt lettere. Ikke nødvendigvis en dans på roser eller at man får alt forærende. Men uden samme niveau af tvivl og usikkerhed til sig selv, egne evner og sociale relationer, der gør sig gældende når man har et utrygt tilknytningsmønster.

Der er mange af os

Der er meget litteratur om tryg og utryg tilknytning derude. En hel del vil som artiklen fortælle af ca. 60-65% af børn har et tryg tilknytningsmønster. De vil også opliste alle de problemer, det giver at have en utryg tilknytning. Det sker også i den rigtige gode definition fra Inge Holm, der også kalder en utryg tilknytning for et tilknytningstraume. Det er altid voldsomt for mig at læse om de udfordringer og risici, der er forbundet med et tilknytningstraume. Det er selvfølgelig vigtigt at artiklerne tydeliggør konsekvenserne ved et tilknytningstraume. Hvis der ikke var konsekvenser kunne vi jo være ligeglade. Jeg har bare haft meget svært ved at forholde mig til dem. På den ene side kan jeg genkende så meget fra mig selv og på den anden side tegner der sig ofte et dystert billede af de børn, som jeg ikke kan genkende i den jeg er i dag.

Det svære er også at så få voksne taler om deres tilknytningstraume. Men et tilknytningstraume healer ikke sig selv. Det forsvinder ikke selvom man ignorerer følelserne og ikke taler om det. Hvis 35-40% af børn har et tilknytningstraume, hvor mange voksne har det så stadig? For hvor mange er det aldrig blevet behandlet? Der er ingen tal på det og det skræmmer mig. Men på den anden side har jeg selv været bekymret for konsekvenserne af at stå frem og fortælle om min barndom. Jeg vil jo gerne vise omverdenen, hvor dygtig, professionel og fantastisk jeg er. Alle de ting jeg har styr på. Jeg har fuldført en universitetsuddannelse, haft studiejobs, været i fuldtidsjob siden, arbejder i en af landets største styrelser, har barn, mand, god økonomi, veninder, kolleger og familie. Det hænger bare sjældent sammen med de mulige konsekvenser af et tilknytningstraume.

Jeg har et tilknytningstraume

Men jeg har også et tilknytningstraume. Det opdagede jeg kort tid efter jeg startede hos psykologen Heidi (her). Før hun nåede at tale om det, bragte jeg det simpelthen selv på banen. Jeg havde lige læst definitionen i bogen ”familiefred” og jeg kunne genkende mig selv i det. Skræmmende meget. Jo mere jeg læste på nettet, jo tydeligere blev det at det er mig. Jeg er et barn med et utrygt tilknytningmønster og tilknytningstraume. Jeg kunne også se, hvordan det havde påvirket mange valg og relationer i mit liv. Der er tre typer utryg tilknytning og jeg mikser den ambivalente og  undgående/afvisende tilknytning.

Der skal stadig gøres alt for at sikre børn vokser op med trygge tilknytninger til deres omsorgspersoner. ALT. Det er på ingen måde en undskyldning for at lade stå til at det er endt meget godt for mig. Men det er måske et håb eller beroligende tanke for dem, der uden at blive taget med på råd, er endt med et tilknytningstraume. Det er ikke enden på alting. Hvis man tager ansvar, får hjælp og arbejder med sig selv er der stadig ingen grænser for hvad man kan. Men det kræver ekstra arbejdet for det voksne at skulle skabe alt det, forældrene ikke kunne i barndommen.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *