Tilknytning og tryghedscirklen
FORÆLDRETANKER

Tilknytning og tryghedscirklen

Begge ord i overskriften fylder en del på denne her blog og jeg synes det er på tide at koble dem sammen. Som en opsummering deltog Nicolai og jeg i Tryghedscirklen, da Hjalte var tre måneder gammel. Vi fik tilbuddet fordi jeg viste tegn på en efterfødselsreaktion og Hjalte havde socialt afvigende kontakt. Det betød at han ikke smilte, havde øjenkontakt og ansigtsmimik som han burde ifølge sin alder. Det viste sig dog at skyldes en nyrebækkenbetændelse, der havde givet så voldsomme smerter at han ikke havde haft overskud til den sociale relation. Tryghedscirklen var et virkelig godt tilbud og gav os som par og familie nogen værktøjet vi stadig bruger i dag. Tilknytning og tryghedscirklen hænger også sammen, da det teoretiske grundlag er det sammen.

Den sikre havn

Helt grundlæggende i tilknytning og tryghedscirklen er konceptet med den sikre havn. Omsorgspersoner, typisk mor og/eller far, er barnets sikre havn. De er en platform, som barnet tager ud og udforsker verdenen ud fra. Når det bliver for fremmed, skræmmende eller de er overvældet søger barnet tilbage til forældrene for at få omsorg, nærvær og nærhed. I tryghedscirklen kalder de det at få fyldt sin kop. Voksne gør det for den sags skyld også fx til en fest, hvor jeg hygger med folk, men en gang i mellem lige tjekker tilbage til Nicolai og hører hvordan det går eller bare får et kys. Jeg søger til en tryg havn for lige at få lidt omsorg, så jeg er klar til verdenen igen. Børn med en tryg tilknytning mestrer det her skift mellem nærvær og adskilthed. At være tæt på forældrene for omsorg og spejling og søge ud og udforske verdenen, vel at mærke uden at overskride egne eller andres grænser. Hvis barnet har en utryg tilknytning vil det gå i ekstremer. De kan holde en distance til andre og overbeviser sig selv om at de ikke har brug for andre. De kan også gå på kompromis med egne ønsker og behov for at fastholde relationen til omsorgspersonerne.

Da jeg var barn havde jeg svært ved at få venner. Min mor tog mig med til et offentlig tilbud for piger, hvor jeg kunne møde nye veninder. Jeg nægtede at gå ind, med resultatet at jeg var stædig, sur og ked af det ifølge mine forældre. Selvom jeg ikke kan huske episoden ved jeg godt som voksen, hvorfor jeg nægtede at gå derind. Det var spild af energi at opsøge nye veninder, fordi det ville koste mig relationen til min mor. Hun var uforudsigelig og relation hvilede på at jeg tilpassede mig hende. Hvis jeg skulle vælge mellem en aftale med min mor eller en aftale med en veninde, ville jeg altid vælge hende. Det er et mønster jeg gentog op i mine 20’ere og indtil vi brød kontakten. Som barn var jeg altid opmærksom på, at udforskning var sekundært i forhold til at være klar, til hvad som helst min mor havde lyst til. Derfor holdt jeg mig tæt på hende fysisk og psykisk.

Det er aldrig for sent

Tryghedscirklen er målrettet forældre. En tidlig hjælp i sit forældreskab er fantastisk, men alligevel blev jeg grebet af en frygt for om den var kommet for sent. Da Hjaltes sociale kontakt ikke udviklede sig, tænkte jeg straks en utryg tilknytning og blev vanvittigt bange. Som barn havde jeg selv en utryg tilknytning og det ønsker jeg på ikke for mit eget barn. Det er dog vigtigt her at bemærke at tilknytningsteorien og koblingen mellem tilknytning og tryghedscirklen, handler om at give værktøjer, der skaber en tryg tilknytning og retter op på en potentiel utryg tilknytning. Ved at være opmærksom på sine egne mønstre, kan man som omsorgsperson være ekstra opmærksom på de punkter. Jeg har det klart bedst med at Hjalte udforsker og har det sværere når han skal trøstes eller støttes. Derfor har jeg ekstra antenner ude hele tiden, så jeg er klar til at give ham omsorg og nærvær, når han har brug for det.

Tilknytning og tryghedscirklen har det tilfælles at det aldrig handler om perfektion. Det handler om at gøre det godt nok, at gøre sit bedste som omsorgsperson for et barn. Det handler om at favne at være den sikre havn og både støtte barnet i sin udforskning og når der skal fyldes koppen. Det handler om at tage det ansvar og opgave på sig det er at se på sig selv og hvad man tilbyder barnet at spejle sig i.

Hvis du vil læse mere, kommer der et nyt indlæg til Teori Tirsdag om en uge. Du kan også se litteraturlisten her

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *