DET PERSONLIGE

Tankespind #7

Siden sidste tankespind har jeg haft et par kriser over det her med vuggestuen. Det er en rigtig god vuggestue. Jeg har haft en god mavefornemmelse fra første besøg og har den stadig. Men… Der er startet otte børn samtidig og det synes jeg er meget. Alt for meget. Pædagogerne klarer det rigtig fint, men der er ingen tvivl om at der er travlt med otte nye børn. Heldigvis har vi sat 14 dage af til indkøringen og det er der nok brug for. De virker utrolig dygtige og det gør det bare ekstra ærgerligt at der er så mange nye. Det kræver energi, tid og nærvær til det nye barn at skabe tryghed for barnet. Og forældrene for den sags skyld. Den er bare spredt tyndt ud lige nu. Jeg er virkelig spændt på det videre forløb. I dag er den fjerde dag og vi ser frem til igen at være med en mindre børnegruppe med tre nye et årige og et par andre. Jeg har endnu ikke forladt lokalet og tvivler på det sker i dag.

  • Der er et intranet for vuggestuer og børnehaver i Københavns Kommune. Det vidste jeg ikke og opdagede først, da jeg fik velkomstbrevet til vuggestuen. Jeg kan invitere andre børn til legeaftaler, lave rullende skema for aflevering og hentning, give tilladelser og udfylde oplysninger om Hjalte, se billeder og dagbog. Der er selvfølgelig også en opslagstavle, hvor jeg indtil videre både har læst om børnesår, børneorm, lus og skoldkopper flere gange. Lige på det punkt savner jeg altså dagplejen. Desuden kan jeg se den ugentlige madplan og ved sammenligning virker kosten herhjemme noget ensidig.
  • Der er kommet en ny rutine derhjemme. Typisk i weekenden når vi altid hjem så Hjalte kan sove derhjemme. Det har vi nu delt op så den ene dag får Nicolai mig tid og den anden dag får jeg. Tiden er i luren med lidt til. Jeg bruger den altid på den lokale cafe og sidder derfor og læser og laver blog der. Det fungerer vildt godt og er blevet en åndehul for mig. Samtidig har jeg fået et virkelig hyggeligt forhold til de ansatte på cafeen så det føles endnu mere hyggeligt og rigtigt at sidde der et par timer hver weekend.
  • Hjalte har sagt sin første sætning. Det var “der er mor” og mit hjerte smeltede. Hvis mit hjerte var et isbjerg så er Hjalte den uundgåelige klimaforandring. Den sædvanlige kritiske stemme sagde at sætningen skyldtes at alt for ofte savner mig. Fornuften siger det er noget pjat. Faktisk siger sætningen jo netop, hvor ofte han finder mig og desuden leger vi ret meget fangeleg.
  • Ordet far udebliver stadig fra Hjalte ordforråd. Da Nicolai svingede ham rundt en aften og stoppede, prøvede jeg at lære Hjalte at sige “mere”. Nicolai tilføjede tørt at “far” var mere end fint og ville resultere i svingture til begge arme faldt af. Armene sidder stadig fast og der siges stadig ikke “far.”
  • Jeg tror alle kvinder har fået argumentet at kvinder er bedre til at multitaske end mænd. Det er et noget fladt argument for at kvinder får lavet mere end mænd og det dækker desuden ikke det ekstra ansvar kvinder typisk tager i husholdningen. Derfor klappede jeg i hænderne, da forskning viste at Kvinder er ikke bedre til at multitaske end mænd – de laver bare mere
  • Mine egne familieforhold er en kende komplicerede og derfor har venskaber altid været vigtige for mig. Jeg mener virkelig at venner kan være den familie man selv vælger og er velsignet med nogen fantastiske veninder gemmen flere år. Flere af dem har jeg også boet sammen med på kostskole og da vi var yngre snakkede vi tit om at vi burde have fundet en lejlighed sammen. Det gjorde vi ikke og det ligger heller ikke lige til højrebenet i dag. Alligevel får jeg helt lyst til det og bliver helt inspireret at fortællinger som denne I bought a house with my best friend.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *