tankespind-6
DET PERSONLIGE

Tankespind #6

I morgen er Hjaltes sidste dag i dagplejen. Hvad der startede som en nødløsning pga. de manglende institutionspladser blev hurtig det absolut bedste held i uheld. Vi har været så glade for dagplejen og hans dagplejemor er et af de skønneste mennesker. Hjalte har stortrives der og fået gode venner som vi håber at holde kontakten med. Han er også klar til vuggestue. Der er sket en del motorisk og han er den ældste i dagplejen og jeg mener han vil trives med nogen jævnaldrende og større børn at se på og lege med.

Når det er sagt, ved jeg ikke om jeg er klar. Der er flere naboer og et par fra mødregruppen i vuggestuen og jeg hører kun gode ting. Mit eget indtryk fra besøget, da Hjalte var lillebitte var det også kun godt. Men det er så stort. Nu bliver han et institutionsbarn og pludselig ét barn blandt virkelig mange. Det her handler ikke om et dybdeliggende behov for at hjemmepasse ham. Det handler om at det er et stort skift at skulle i vuggestue og han nu virkelig er en stor dreng. Babytiden er definitivt slut og den sidste rest babybobbel forsvinder endegyldigt. Samtidig glæder jeg mig til hans udvikling. Alt går så stærkt og der sker nye ting hele tiden og jeg prøver at nyde nuet med ham. Ellers har ugen budt på lidt af hver, hvro blå mærker et et fællestræk.

  • Sidste uges tur til Go Moneky i Gladsaxe var fantastisk. Jeg elsker simpelthen højder, men havde alligevel et par sekunder, hvor jeg tænkte om det var en dårlig ide, når nu jeg var blevet mor. Jeg er også ret klodset og det betyder at jeg ofte rammer træerne. Således er jeg denne uge indehaver at både et skrabet knæ og en forstuvet ankel. Ville jeg tage afsted igen? Helt bestemt!
  • Med ovenstående in mente så er det næppe en overraskelse at Hjalte også har blå mærker og skrabet knæ. Han tog den lige over kanten på den indendørs rutschebane og har et ret vildt mærke ved ribbenene.
  • Invitationerne til Hjaltes fødselsdag er sendt ud. Selvfølgelig via messenger med en enkelt mail til min farmor. Nicolai og jeg aftalte selvfølgelig dag, tidspunkt og indhold sammen, men jeg stod for at oprette tråden og sende invitationerne. Det gjorde jeg også, men glemte Nicolai. Messenger er så smart indrettet at alle kan se, hvis man efterfølgende tilføjer en person til tråden. Det kommer jeg til at høre for længe.
  • Jeg laver madplaner hver torsdag, der går fra lørdag-fredag. Det skyldes at vi får leveret Nemlig lørdag morgen. Det passer bare bedst ind i vores rutine, hvor weekendplaner kan ændres. På den måde kan får vi alle de lækre ingredienser i weekenden, hvilket er perfekt da hverdagene ofte er rugbrød og rester. I næste uge skal vi have quesadillas med squash på menuen en af dagene.
  • Når man selv er vokset op med at elske sine fregner, er det svært at sætte sig ind i en hel kultur, der ser fregner som fejl. Derfor synes jeg Julies indlæg om sine erfaringer med at have fregner som asiat er utrolig spændende, det ligger her I Embraced Freckles After A Liftetime Hating Them.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *