Tankespind-33
TANKESPIND

Tankespind #33

Det var jo Kvindernes Kampdag i søndags, og det betyder, at der kom utrolig mange gode artikler, diskussioner og indslag både på sociale medier og i æteren. Har vi ligestilling? Nej. Det er det enkle svar, og der er masser af statistikker, der bakker det op. Selv tilbragte jeg dagen med at arbejde, og jeg elskede det. Der var også et møde med en inspirerende kvinde, hvor vi talte om karriere, ambitioner og at være mor. Endelig sluttede jeg dagen af med at lave aftensmad, fordi jeg har en periode, hvor jeg har lyst til at lave mad, bade Hjalte og tage en maraton putning. Og så arbejdede jeg lidt mere mens jeg drak te og spiste is. Det var en fantastisk dag.

  • En dag faldt jeg over et program om danske kvinder i Dubai på DR, hvor de fortalte om alle mulighederne og friheden i ørkenstaten. Menneskerettighedsorganisationer er dog ofte ude og kritisere styret for, at frihenden kun gælder udlændinge, og der er nogle værdier og menneskesyn, jeg har det svært med. Det bliver fint vist i eksemplet med prinsesse Latifa, der to gange forsøgte at flygte fra Dubai: The Great Escape
  • Denne her fik mig virkelig til at tænke. Jeg har arbejdet inden for IT og kundeservice, og hvor IT er domineret af mænd er kundeservice domineret af kvinder, med undtagelse af ledere, der oftest er mænd begge steder. Jeg har erfaringer med de ting, der beskrives i artiklen, og det forbløffer og skræmmer mig, at det stadig sker: Sexisme i startup-miljøet: Kvinder ses som scoreobjekter
  • Som mor til en dreng gør jeg mig mange tanker om, hvordan jeg opdrager han til feminist. Jeg husker at køre bil, er opmærksom på sprog og stereotype forventninger. Egentlig er det noget, jeg gerne vil være opmærksom på omkring alle børn. Feminisme handler nemlig ikke om drenge mod piger: How to raise feminist boys
  • Jeg har aldrig fået en abort, men jeg har altid været bevidst om, at jeg havde valget. Et valg som jeg kender flere, der har skulle træffe og som er en utrolig vigtig del af ligestilling og rettigheder som kvinde. Abort blev lovligt før jeg blev født, men jeg blev helt rørt, da jeg læste denne her fortælling fra den gang abort ikke var lovligt i USA: My Abortion Before Roe v. Wade

Følg med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *