Tankespind 32
TANKESPIND

Tankespind #32

Sidste weekend gik flere ting op i en højere enhed. Min kaffeaftale blev aflyst, Hjalte sov en tre timers lur og jeg havde både købt for mange æg og mælk. Derfor var jeg pludselig i gang med at bage en stak pandekager, der var Rasmus Klump værdig og så skete det. Pandekagebagning har alle dage været fantastisk tænketid for mig. Det er en monoton opgave, jeg kan gøre i søvne, men jeg er nød til at så og gøre den. Hælde op, flippe, tage af, smøre, hælde op og det fortsætter. Mens jeg er beskæftiget med det, får jeg altid tænkt utrolig mange gode tanker. Da alle pandekagerne var bagt havde jeg derfor også talt Nicolais ører af og skrevet en halv roman i min notesbog.

Jeg har jo det her princip med, at vi rydder alt op hver aften. Således bliver Hjaltes Brio togbane møjsommeligt skilt ad hver dag og samlet igen den næste. Det får virkelig trænet min opfindsomhed, fordi jeg er konkurrencepræget nok til ikke at ville lave den samme to dage i træk. Men nu er arve Briobanen kommer hjem til os. Samtidig har vi jo allerede noget, og det betyder at der nu er vanvittig meget Brio herhjemme. Det betyder også, at jeg har opgivet den daglige nedpakning af Briobanen. Der er simpelthen for meget. Til gengæld har jeg ikke opgivet at lave en bane, hvor alle stykkerne bliver brugt, jeg skal bare lige have en ferie til det.

  • Lady Gaga er jo fantastisk sej og en vild rollemodel. At ville være som hende er et noget højt mål, og det er jo altid vigtigt med delmål. Mit delmål er at være mere som Lindsay Crouse, der har skrevet dette her fine stykke tekst: My Ex-Boyfriend’s New Girlfriend Is Lady Gaga
  • Hvis du har fulgt lidt med på sociale medier den sidste uge, er du måske faldet over videoen “Be a lady”. Oprindelig et dig bliver i videoen fortalt af Cynthia Nixon og den del er genialt. Det der er mindre genialt er billederne i videoen. Budskabet i digtet er den dobbeltmoral kvinder udsættes for, men samtlige billeder viser, hvorfor den eksisterer, og hvordan den konstant genskabes og gentages i samfundet: This Video Seems Empowering, But It’s Kind of Problematic
  • Jeg har boet sammen med flere af mine gode veninder, men med flytninger, børn og jobs er der længere mellem at vi ses. Vi prøver at skrive sammen, ses når muligt og er endda begyndt at ringe sammen. Det virker dog fremmed, når vores venskaber i så høj grad er bygget op omkring at ses fysisk. Der sker dog en kulturændring for tiden, hvor social samvær i højere grad bliver digitalt. Det har endda betydning på indretningen af vores hjem, hvor vi laver kokoner som sommerfuglene: How our solo homes became cocoons
  • Vi slutter lige med en lidt sjovere ting. På mit job har vi lige skulle finde på spøjse fakta om os selv fx to sande og en falsk. Det tog mig ret lang tid, men det var klart fordi, jeg ikke havde denne her liste: ‘Fun Facts’ Are Never Fun

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *