Tankespind 30
TANKESPIND

Tankespind #30

Det var ikke gået mit hoved forbi, at der var Lego World i Bella Centret i vinterferien, jeg havde bare ikke tænkt, det var noget for en 2 årig. Han elsker da Duplo, men egentlig vidste jeg ikke helt, hvad Lego Word var for en størrelse. Derfor tog vi også med, fordi Hjaltes kusine og hendes familie skulle med. Det var et hit for børn og voksne. Hjalte gjorde store øjne, og det var ret sjovt at legede med så store mængder Duplo på en gang. Det helt store hit var dog fanzonen. At se hvad fans har bygget af lego, er jo for vildt. Vi brugte omkring halvdelen af tiden på bare at gå rundt. Der var masser af toge og bevægelige dele, detaljer og humor i opsætningerne.

Årets første mavevirus har ramt herhjemme. Heldigvis, 7-9-13, kun Hjalte og jeg kunne virkelig godt bruge, at den stopper ved ham. Selvom der er udfordringer med hans udtale, fejler forståelsen intet, og han snakker jo løs. Jeg prøver virkelig at lytte, og gætte, og tale med om de ting, der optager ham. Således har jeg i halvt tegnsprog og halvt sprog hørt utrolig meget om hans opkast. Til gengæld har jeg også hørt utrolig meget om sidste fredag, den der fredag, hvor det bare var fænomenalt vejr. Hjalte og jeg gik nemlig på altanerne og ryddede op og vandede planter. Da vi var færdige kom Nicolai hjem, og jeg sad endda 10 minutter i en solstråle mens de legede med noget andet. Det fik mig virkelig til at længes efter foråret.

Vi har lavet ugentlig storindkøb de sidste fem år. Det fungerer upåklageligt. Altså undtagen når vi glemmer både at købe vådservietter og havregryn, og vi er løbet tør for begge dele, der er altså er essentielle med lille barn. Man skulle ikke tro, jeg har haft barn i 2 år.

  • En af mine absolutte favoritserier er Burn Notice, der handler om en spion, der bliver fyret og overlever ved hjælp af dysfunktionel mor, skydeglad ekskæreste og gode venner. Mildt sagt synes jeg det med spioner er ret så spændende, så denne her artikel om en kvindelig, amerikansk spion ramte helt plet: The Spy Next Door
  • Nicolai og jeg mødtes på en datingside, men før det havde jeg datet både på blind dates og en jeg mødte til den fest. Det var den gang, det stadig var mere almindeligt at mødes i den virkelige verden som at mødes online. De dage er ovre, og dermed bliver romantiske Hollywood film også pludselig noget helt andet How The Internet Killed the Meet-Cute
  • En fin reminder til mig selv om, at jeg skal til at sætte noget stilletid ind i min kalender. Lidt tid hvor jeg holder fri, og ser væk fra mine to-do lister og finder noget ro. Det bliver svært, men det er utrolig vigtigt at huske The Busier You Are, the More You Need Quiet Time.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *