Tankespind-27
TANKESPIND

Tankespind #27

I tirsdags skrev jeg om Hjaltes udfordringer med ord, og at vi havde samtale med vuggestuen. Det gik rigtig godt, og de ser en glad dreng, der konstant udvikler sig. De holder ekstra øje med hans udtale, og han er stadig med i læsegruppen.

Ligesom resten af Danmark er jeg ved at være træt af denne her vinter. Til gengæld lever jeg højt på dage som i lørdags, hvor vejret er fantastisk klart. Jeg havde lyst til at gå ture og sidde på altanen, men er også skrækkelig kuldeskær, så undgik altanen. Selvom sidste sommer ikke var helt i toppen, havde jeg så mange gode eftermiddage og aftener på den altan, at jeg virkelig glæder mig til altanlivet begynder igen. Der er også kun en måneds tid til at jeg begynder at tænke på forspiring.

Der er sket mange fantastiske ting denne uge. Et møde med vuggestuen og et rigtig godt møde med en, jeg arbejder sammen med om nogle projekter. Jeg er nok endnu mere træt af at tale om mine unavngivne projekter end du er at læse om dem. Bær over med mig lidt endnu. Prisen for højdepunktet går dog til noget, der sker i dag, og er grunden til at tankespind er ude lidt tidligere. Jeg skal ses med en veninde, som jeg ikke har set i rigtig lang tid. Vi har kendt hinanden i over halvdelen af vores liv, men tiden flyver og pludselig var det lang tid siden. Vi mødes hos hende, og det betyder også en aften uden hverken barn eller babyalarm, og det kan altså også noget.

  • Der er så mange fine ting denne her artikel kommer omkring. Hvordan vi er blevet et samfund mere parate til at opsøge hjælp og terapi, hvordan afstand til egne forældre bidrager til en rodløshed i eget forældreskab, og hvordan vores usikkerhed som mennesker står i kontrast til mængden af deling fx på sociale medier. Det lyder måske rodet, men artiklen skal virkelig læses: Flere forældre betaler sig til hjælp med børneopdragelsen.
  • Vi vokser alle op med vores forældre som eksempler. For størstedelen er de rimeligt godt stillet, hvis de gentager det de så når de selv bliver voksne. For et mindretal skal der luges ud. Det jeg så som barn, er ikke sådan, jeg vil opføre mig som voksen. Men hvordan gør jeg så? Min personlighed er anderledes end mine forældres, så allerede der er der store forskelle. Samtidig har jeg, hvordan andre gør og talt med utallige mennesker. Jeg er blevet inspireret, har læst og lyttet. Denne her guide kommer meget godt omkring det hele, og den kan både anbefales, hvis du ved, der er noget bagage, eller hvis du bare vil være endnu bedre socialt: An Adult’s Guide to Social Skills, for Those Who Were Never Taught
  • Jeg lever i en kernefamilie, der består at mor, far og barn, men dog med noget mere ligestilling end den klassiske fra 50’erne. Mit eget forhold til mine forældre har været medvirkende til min store interesse for alternative familieformeer. Jeg har set, at en udadtil perfekt kernefamilie ikke nødvendigvis er garant for en god barndom. Det handler om alt muligt andet end, hvorvidt der er en mor og far. Når det er sagt, er der ingen tvivl om at forældreskab er hårdt, og det er hårdt alene. Derfor synes jeg det er spændende og inspirerende at læse om denne her type familie: They’re Single. They’re Straight. They’re Friends. And They’re Having a Baby.
  • I en helt anden boldgade har Sprognævnet slået fast at “kære” er intimt for unge i dag. Jeg bruger det i arbejdsøjemed, men aldrig privat og ikke en gang til min farmor, som jeg ellers skrev det til indtil for nylig. Bruger du “hej” eller “kære” når du skriver? Sprognævnet anbefaler nu ‘hej’ i stedet for ‘kære’

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *