Tankespind 24
TANKESPIND

Tankespind #24

Det er den første fulde arbejdsuge siden ferien. Faktisk var det i mandags tre uger siden, jeg sidst havde sat fødderne på kontoret. Der kom sygdom og der kom ferie. Jeg er blandet med denne her arbejdsuge, og jeg samler energi og mod til at skrive mere om det. Den eneste ting, der er helt sikker er, at jeg har travlt på alle fronter for tiden. Tidligere kunne det have givet stresssymptomer at have så mange bolde i luften, men på mange punkter stortrives jeg med det lige nu. Det hjælper også gevaldigt, at jeg i denne her uge faktisk så solen. Den er virkelig savnet, og selvom jeg tager både d-vitamin og c-vitamin (og alt muligt andet), så er det ikke helt det samme. Jeg drømmer om enten sne og is eller sol og lys.

Jeg vil gerne være typen, der går med pangrød læbestift. Jeg vil gerne være sådan en, der går med glimmer i hverdagene. Hende i toget var vildt sej, fordi hun havde flotte, anderledes støvler. Det hele kører rundt i hovedet på mig, og jeg øver mig i at gøre det, jeg gerne vil. Slippe tankerne om hvad andre mon synes eller mener. Det er svært. Det er lettere når jeg mødes med personer, jeg ikke kender lidt eller ikke har set længere. Det er sværere fx på arbejdet, hvor de har set mig hver dag i tre år. Hvordan genopfinder man sig selv eller sin stil, når man føler alle kender en? Det spørgsmål fylder utrolig meget hos mig for tiden. Hvis du kender svaret, så vil jeg meget gerne høre det.

  • Egentlig mener jeg, at alle burde gå i terapi. For nogle er det måske kun nødvendigt med et par gange, mens andre har brug for mere. Dog har jeg endnu ikke mødt et menneske, der ikke kunne få noget ud af at tale med en anden. Der sker nemlig noget for alle, det er en del af livet, og det kan være svært at håndtere alene. Denne her tegneserie viser så fint, hvorfor terapi er vigtigt: This Comic Is The Encouragement You Need To Try Therapy.
  • Jeg har ikke uanet tålmodighed som mor, men jeg har ihvertfald mere tålmodighed overfor Hjalte end mig selv. Mens jeg kan sige nok så mange opmuntrende ord, sørge for der er styr på det psykiske og fysiske og stræbe efter bevidst forældreskab, smutter den når det kommer til mig selv. Ingen er hårdere mod mig end jeg selv er. Måske skal jeg prøve self-parenting og give mig selv en dosis af den medicin, Hjalte får: When Self-Care Fails, Try Self-Parenting
  • På min efterskole havde vi en temaweekend, hvor alle blev tildelt en person fra film eller serie, de skulle klæde sig ud som. En veninde blev Julie Roberts, fordi de begge havde rødt hår. Jeg var dødmisundelig, fordi jeg skulle være Miranda fra Sex and the City. En serie jeg aldrig havde set og jeg som 15 årig ikke rigtig forstod. Siden har jeg set alle afsnit, og har altid været fascineret af Miranda. Hendes ambitioner og tilgang til livet, og moderskabet, kan jeg den dag i dag relatere mest til og jeg er ikke den eneste, der ser hende som Vor tids heltinde
  • Meditation og mindfulness har begge været på min to do liste flere gange. De få gange jeg har prøvet, er jeg faldet i søvn. Alle steder er jeg dog blevet bombarderet med, hvor fantastisk det er, og det har været underligt at erkende, at det bare ikke er for mig. Derfor blev jeg lidt beroliget af denne artikel: Gave Up on Meditating, and It Feels Great
  • Katrina Lake er rimelig badass, er både grundlægger og direktør i eget firma. Hun er også på alder med mig, og jeg synes det er spændende at læse om hendes hverdag og tilgang til arbejde og fritid: How I Get It Done: Stitch Fix CEO Katrina Lake

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *