Tankespind 23
TANKESPIND

Tankespind #23

Godt nytår! Jeg håber, du er kommet godt i gang med det nye år. Det kan godt være vi skriver 2020, men jeg er stadig ikke helt overbevidst om, at det er torsdag. Dagene har flydt sammen siden mavevirus i december, jul, nytår og vupi snupti så banker hverdagen på døren igen. Jeg tager lige et par fridage, men Hjalte kommer i vuggestue. Det skyldes at jeg igen igen læser til en eksamen, og det tager tid. Jeg glæder mig ustyrligt til midt januar, når den er overstået, og der kommer lidt mere tid og overskud.

Juleferien er gået med projekter, en masse skriveri og en hel del nattøj. Vi har ikke været meget ude, der er blevet sunget utrolig mange sange og læst endnu flere bøger. Ferie med barn er hyggeligt, men også hårdt. Det med at blive længe oppe, sove længe eller tage ting helt i sit eget tempo, er svært. Desuden har Hjalte vågnet flere gange om natten og kl. 5-6 hver morgen. Eneste større ting, udover nytårsaften, var min kollegas bryllup. Det var et arabisk bryllup med masser af glitter, glimmer, dans og musik. Det var helt fantastisk, og jeg synes selv, jeg matchede det ret godt.

Jeg savner kærestetid og frihed. Så har jeg sagt det. Især denne her ferie har jeg haft virkelig meget lyst til at gå ud og spise og tage en impulsiv biograftur. Eller bare sidde oppe det meste af natten og binge watche noget eller snakke. Men det sker ikke lige når der er et barn. Det er sådan det er, og helt mit eget valg, men den der lyst har været stærk i ferien.

  • Positiv psykologi har gået sin sejrsgang det sidste årti og overbevist os om, at lykke skal være vores primære mål. Man skal være lykkejæger og endelig undgå alt det negative. Jeg er selvfølgelig ret uenig og det er denne artikel også: Fordelen ved smerte.
  • Har vi set på omsorgssvigt for åben skærm gennem 18 år? Og hvorfor har ingen grebet ind? Jeg har kun set få afsnit af Årgang 0 gennem årene, men fulgt en smule med i medierne. Der kan siges få gode ting ved at lade børn vokse op på en skærm, men det skræmmer mig, at en stor del af Danmarks befolkning givetvis har siddet og kigget på omsorgssvigt uge efter uge. Jeg håber den diskussion bliver taget, så vi kan tale underretningspligt, produktionsselskabers ansvar og generel pli. ‘Årgang 0’-Stephanie fortæller sin egen historie: – Jeg skjulte sandheden for alle
  • Jeg husker kun svagt en tid uden mobiltelefoner. Der var den gang jeg havde et taletidskort til nødstilfælde, men jeg er stadig i høj grad vokset op med mobiltelefoner. Min første telefon fik jeg som 13 årig, da mine forældre blev skilt. Den kunne ringe og sms’e og var en kommunikationsform mellem min mor og jeg, som min far ikke havde indflydelse over. Et lille sidespring men i dag er mobiltelefonen en fast bestanddel af mit liv, og den er sådan set også en del af Hjaltes. Men hvad, hvis den blev fjernet? Et spændende forsøg lavet her: I asked my students to turn in their cell phones and write about living without them.
  • Lad os slutte med en positiv historie eller faktisk 99 af dem. Der er nemlig en liste over 99 positive nyheder i 2019 som de færreste af os har hørt om: 99 good news.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *