Tankespind 22
DET PERSONLIGE

Tankespind #22

Jeg er her stadig! Ud fra mine læsertal kan jeg se der også stadig er læsere, selvom der har været usædvanlig stille. Tak fordi du har holdt ved! Årsagen til stilheden? Livet. Mavevirus har gået sin sejrsgang i vuggestuen. Hjalte tog en aften med opkast og jeg nåede lige at værdsætte mit held. Indtil mandag hvor både Nicolai og jeg lå syge. Det er første gang vi har været så syge samtidig. Hjalte fik et par lange dage i vuggestuen. Mit trak ud og jeg endte på langs i en uge.

Da det var overstået og juleferien begyndte, fik Hjalte feber. Derfor brugte vi en halv dag på Rigshospitalet. Til alles forbløffelse var han rask dagen efter og siden har der ikke været noget. De sidste dage op til jul brugte vi på at jage julestemningen. Det lykkedes til dels og det blev da også juleaften.

Juleaften er altid en smule ambivalent. Jeg elsker julemad, selskabet var fantastisk og jul med en to årig er både sjovt og hyggeligt. Hjalte nynnede “Nu det jul igen hej hej” i et væk mens han dansede om både juletræ og spisebord. Der blev læst bøger på skødet af flere familiemedlemmer og generelt var det skønt at se ham tryg og glad. Der er dog altid den lille påmindelse at jeg holder jul uden mine forældre. Det er mit valg, og jeg står fuldstændig ved det. Men det er samtidig en smule ambivalent midt i julehyggen.

  • I skoletiden var jeg en dygtig elev. Eksemplarisk, stræber, dygtig, perfektionisk er alle ord voksne brugte til at beskrive mig. At være en dygtig elev opfattes dog forskellig afhængig af om man er dreng eller pige. Det er også en betydning, der kan skifte over tid. Den dygtige elev kan senere blive betragtet som irriterende. De træk der i starten af året belønnes irettesættes senere af læreren. Det handler om roller i skolen og Rollen som dygtig kan få negative konsekvenser.
  • Da Nicolai og jeg forsøgte at få et barn var vi mindre aktive i marts og april. Nicolai er et december barn og det er ikke altid det sjoveste. Tidligt forstod jeg vigtigheden af at fødselsdagsgaver ikke er pakket ind i julepapir. Det har også været svært at fejre dagen, fordi mange har julefrokoster eller familieaftaler i hele december. Derfor ville vi gerne undgå et decemberbarn på grund af The Christmas Baby’s Dilemma.
  • I løbet af det sidste år har jeg talt en del om forældreskabet med en af mine kolleger. Han har voksne børn og har på en god måde udfordret min fortælling om forældreskabet. Vi har talt om, at han måske har glemt en del af de svære ting ved at have små børn. Vi har talt om, at der måske tidligere var en mere afslappet tilgang til forældreskabet. Selvfølgelig også bekymringer og valg, men samtidig også en forståelse af at det nok skal gå. Det kom jeg til at tænke på, da jeg læse denne her artikel: Det er som om, at det er kommet på mode at have det hårdt.
  • Som sagt har julestemningen haltet lidt. Jeg har sluppet alle “burde” og “skulle”. Alle planer om klippe klistre, hjemmelavede gaver, vaniliekranse, brændte mandler og havregrynskugler har været stoppet. Gaver har Nicolai primært stået for at købe og pakke ind og julehyggen toppede til julekomsammen i vuggestuen. Andre år har jeg taget meget ansvar for dem perfekte og “rigtige” jul, som kvinder ofte gør, fordi Holiday Magic Is Made By Women. And It’s Killing Us.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *