tankespind-16
DET PERSONLIGE

Tankespind #16

Det har sgu været en elendig uge. Samtidig med jeg skriver det, rammes jeg af en lidt sær kampgejst. Med alt det mit liv har budt på er det egentlig ganske beroligende at denne uge nu tæller som en dårlig uge. Man må gerne have dårlige uger, men samtidig er det heller ikke et spørgsmål om medlidenhed eller offer mentalitet, der skræmmes mod på de sociale medier. Jeg har haft en dårlig uge. Det sker. Det er sket før og det vil ske igen. Det handler ikke om karma, offer eller uretfærdighed. Det er en del af livet der, ligesom alle de skønne solopgange og barnets kærlighed til flamingoer, også skal have lys, luft og kærlighed.

  • Det er i sandhed blevet efterår. Jeg tog snotten og hovedpinen i weekenden og Hjalte overtog denne uge. Højdepunktet var, da jeg opdagede en ny lokal cafe med chailatte, boller, smør og et legehjørne. Før barn var noget af det værste selv at være syg. Efter Hjaltes ankomst blev det værste at han er syg. På tredjepladsen ligger absolut at være syg når ens barn er sygt. Vi er så småt ved at være raske igen, men det er jo bare et spørgsmål om tid. Apropos sygdom er der halvårlig scanning på Rigshospitalet næste uge, som jeg er spændt på.
  • Efter et års ventetid har Styrelsen for Patientsikkerhed nu kigget på min klage. De har konstateret at jeg var åben for dialog til regionen og har nu bedt regionen indkalde mig til et møde. Det er så langt de er nået på 1 år og det har nok taget dem 10 minutter. Regionen har så indkaldt mig en mandag ved frokosttid, hvilket jeg måtte takke nej til pga. det der fuldtidsarbejde.
  • Mandag var den dag mit job flyttede igen. Det flyttede lokation for et år siden og nu skulle vi igennem det igen. Jeg sidder nu i ét stort kontor med 50 andre. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er fan. Min hjerne føles mest som æblegråd efter en dag derinde. Det viser sig, at jeg ikke er den eneste der synes åbne, storrumskontorer er en virkelig dårlig idé The Truth About Open Offices
  • Jeg har været inde på før at børn har både røntgen og radar. De kan simpelthen lure når forældre siger én ting og gør noget andet. Det rammer artiklen Stop Trying to Raise Successful Kids lige ned.
  • Vi skaber utrolig meget gennem sproget. De ord vi bruger til at beskrive ting og mennesker har kæmpe betydning. I forhold til børn har jeg altid været fascineret over, hvor tit vi roser piger for at være pæne, smukke og fine og drenge for at være vilde, seje og banditter. Vi sætter en standard og virkelig gennem vores ord og denne her artikel gør op med ideen om at vi skal være smukke No, Not Everyone Is Beautiful, And We’d All Be Better Off If We Stopped Saying We Are

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *