DET PERSONLIGE

Tanker om kalorier, kur og madglæde

Jeg elsker de mønstre ernæringsterapien har hjulpet mig med at bryde. Egentlig tæller det ved stadig som restriktiv spisning. Jeg begrænser jo min spisning ved ikke at spise gluten og komælk. Så vidt muligt. Lidt panering på en fisk eller mælk i en sovs er under bagatelgrænsen. Men mine elskede surdejsboller, ost og panna cotta er væk. Det gav en hel del følelser og sorg i sin tid.

Efterhånden som jeg er begyndt at vænne mig til det og se fordelene i kosten, og de vitaminer jeg tager, har jeg tænkt over det med kostbegrænsninger. Som mange andre har jeg været på kur flere gange. Den mest ”succesfulde” var næsten et år med at tælle kalorie. Jeg tabte 14 kilo. Det betød også jeg levede på 1200 kalorier og havde det elendigt. Ikke som i at jeg var sulten. Men jeg var bundulykkelig i den periode. Det tærede på min energi både at være i så massivt kalorieunderskud og gå så meget op i det.

Kost og kontrolbehov

For mig trickede det mit kontrolbehov på en meget dårlig måde. Jeg kan godt lide kontrol, hvilket på mange punkter er en styrke. I forhold til kosten tog det dog overhånd. Det blev nærmest en form for misbrug. Jeg skulle have kontrol over alt jeg spiste og kunne bruge timer på at planlægge, hvad jeg skulle spise, fordeling af kalorier og hvornår. Det var jo heller ikke kun kalorierne. For ikke at være så sulten spiste jeg også LCHF. Alle de regler tog alt glæde. Jeg havde ikke en spiseforstyrrelse, men som jeg sad og talte og planlagde tænkte jeg flere gange, om jeg var på vej mod en.

Til sidst stoppede jeg med at tælle kalorier. Fra den ene dag til den anden slettede jeg profiler og apps og spiste som jeg ville. Resultatet? Jeg tog alle kiloerne på igen. Og lidt ekstra i forbindelse med graviditeten. Jeg fik ikke styr på min appetit, men jeg var glad.

I forbindelse med min ernæringsterapi er reglerne dejlig få og på sin vis meget mindre begrænsende. Alligevel kæmper min hjerne og vaner imod.

Fornuft og følelser

Ernæringsterapi: Spis lidt fedt til alle måltider fx mandler til morgenmaden
Vanerne: Fedt er godt, men det skal jo erstatte noget andet. Du kan altså ikke spise glutenfri müsli og ekstra mandler til morgenmad uden at skære ned på noget andet. 

Ernæringsterapi: Frugt er lige så godt som grøntsager. Sørg for variation
Vanerne: Du kan da ikke spise en banan! Bananvafler er jo kun banan og derfor dårlige. Desuden er der frugtsukker og det er helt afgjort skidt, det indeholder jo ordet ”sukker”.

Ernæringsterapi: Glutenfri pasta, ris og kartofler er helt fine, men vær obs på balancen på tallerkenen.
Vanerne: Det er skidt. Virkelig skidt. Kan du nøjes med to kartofler? Af de små vel af mærke.

Ernæringsterapi: Sovs kan være godt. Sundefedtstoffer, lidt grøntsager måske og det giver smag.
Vanerne: Sovs er aldrig godt. Punktum

Valgfrihed

Efter at have været ved at brække mig af Minimums knækbrød og Cheasy vanilieyoughurt med kedelig, tør kaloriefattig müsli, da jeg talte kalorier, har jeg nu fået en ny kærlighed til morgenmad. Da jeg simpelthen ikke kunne spise det andet mere gik jeg over til havrefras. Det var et godt kompromis med relativt få kalorier. Nu kan jeg eksperimentere. Havregrød og toppings, chiagrød og frugt, kokosyoghurt og knasende, sprød müsli. Jeg har simpelthen fundet en helt anden madglæde ved morgenmad.

Som det sidste vil jeg lige sige, at det selvfølgelig er den forenklede version af det forløb ernæringsterapeuten Mia Damhus hos Center for Ernæringsterapi har skræddersyet til mig. Det er også suppleret af vitaminer og mineraler ud fra mine symptomer og blodprøver og kosten står derfor ikke alene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *