selvtillid og selvværd
DET PERSONLIGE

Selvtillid og selvværd – sådan kender du forskellen

Fundamentet i menneskets selvopfattelse er vores selvtillid og selvværd. Vi har brug for begge og de påvirker både vores følelser, tanker, holdninger, valg og handlinger. Derfor er der al mulig grund til at forstå, hvad selvtillid og selvværd er, for på den måde at forstå sig selv og sit barn. Som med meget andet er selvværd nemlig noget, der går i arv. Barnet kan ikke få et bedre selvværd end dens primære omsorgsperson, typisk mor og far, har. Derfor bliver selvværd et spørgsmål om at kigge indad. Indlægget her kommer omkring selvtillid og selvværd med definitioner og tips til, hvordan du griber det an. Indlægget skrevet med ud fra flere tænker, men primært Dan Svarres bog ”Glade børn med højt selvværd”.

Kort fortalt bunder selvtillid i færdighederne. Der er en tillid til egne evner og det man gør. Selvværd derimod har fokus på egenskaber, det man er og at være. Ofte støder man på ideen at selvværd er bedst og selvtillid er dårligere, men det er ikke tilfældet. Vi har brug for begge, og de danner sammen det vigtige fundament. Dog er der den forskel at mens selvværd kan føre til selvtillid, kan selvtillid ikke give bedre selvværd. Selvom de begge skal være til stede, er der derfor basis for at vi starter med at udvikle vores eget og derigennem vores børns selvværd.

Færdigheder egenskaber

Selvtillid og færdigheder hænger uløseligt sammen. Selvtillid handler om de ting man har og får, det handler om det man gør. Man kan fx bruge krop og sind, udrette noget eller udfører noget med ord eller handlinger som at hoppe, danse, synge, arbejde eller studere. Færdigheder er det man bruger, når der skal ordnes praktiske ting og der er ofte en aktiv handlen i færdighederne.

Egenskaber er grundlaget for selvtilliden og kan være medfødte og tillærte. En medfødt egenskab er typisk det fysiske som hårfarve, hudfarve og højde. De kan ikke ændres, men er en unægtelig del af hvem man er. Følelser er også egenskaber ligesom temperament ifølge Svarre. Da egenskaber er så meget en del af, hvem man er, kan der aldrig konkurreres på egenskaber, uden det er skadeligt for selvværdet. At lave en konkurrence om, hvem der er højest giver en masse faldgruber. Der konkurreres nemlig på noget, der ikke kan ændres. Taberen bliver taber i kraft af den, hun er og ikke kan ændre. Egenskaber kan danne grundlag for færdighederne. Hvis man er høj er det lettere at være god til basketball.

Kritik og ros

I eksemplet med en konkurrence om, hvem der er højest, ligger der også en kritik. Taberen kritiseres for en egenskab. En lignende problematik gør sig gældende når man giver ros. Når man fortæller et barn noget, skal man altid huske, det man ubevidst undlod. Så når man roser eller positivt fremhæver en af barnets egenskaber, undlader vi at rose eller fremhæve andre ting. Barnet vil opfange det og vide at dets andre egenskaber ikke er lige så attraktive. Roser man barnets hårfarve bliver det en tom ros, fordi hårfarven ikke kan ændres af barnet. Samtidig bliver det en sammenligning så hvad med hudfarven, øjenfarven eller fregnerne. Blev de ikke rost, fordi de ikke er lige så meget værd som hårfarven? Det samme gør sig gældende når man roser barnets milde temperament. Alle mennesker har deres helt unikke kombination af egenskaber.

Fællesskabets rolle

Der er altså alt muligt grund til at man starter med selvværdet. Samtidig er det vigtigt at huske, at børn ikke kan få bedre selvværd end deres forældre. Man skal derfor undersøge sit eget selvværd samtidig med at man kigger nysgerrigt på sit barns. Selvværdet kan kun udvikles i et fællesskab med nærvær, autenticitet og ligeværd. Svarre definerer rigtig fint samvær som at være sammen med andre og nærvær at være i nuet. Man kan altså godt være nærværende alene. Autenticitet handler i høj grad om vores møde med andre mennesker. Især børn har både røntgen og radar og de opfanger alt det de voksne gør og siger. Det betyder, at det er problematisk når voksne gør én ting, men siger noget andet. Som forælder skal man være opmærksom på sin egen dobbeltmoral. Man kan ikke sige ”du skal bare være dig selv på billeder” og samtidig redigere os selv. Børn vil primært gør som vi gør.

Ligeværd er ikke det samme som at være lige, hvilket er en vigtig pointe, der ikke kan gentages nok. Som voksen har man et ansvar for egne følelser og handlinger. Det ansvar kan, skal og må ikke tillægges barnet. Derfor er børn og voksne ikke lige, men har en unægtelig ulighed i relationen. Vi kan dog være ligeværdige, der handler om respekt og accept af vores forskellighed som mennesker og vores unikke kombination af egenskaber. Barnet har brug for selv at acceptere og lære at holde af sine unikke kombination af egenskaber og opleve at de nærmeste også gør det. Dermed lærer barnet, at det har værdi i sig selv, i sin væren og har et bedre selvværd.

Eksempler fra hverdagen

Det handler altså ikke om at være dygtig til at hoppe i regnpytter eller tegne. Det handler ikke om at rose, kritisere eller fremhæve en færdighed. I stedet er fokus på, hvor sjovt det både for barnet og den voksne. Når den voksne viser og fortæller, hvor rart det er at være sammen med barnet går det lige i barnets selvværd. Hvis fokus i stedet bliver på betingelse fx at den voksne kun vil være sammen med barnet når det ikke skriger, går man ind og kritiserer en egenskab. Selvom skrigeriet er en handling bundet det oftest i følelser, som barnet har brug for hjælp til at rumme og blive rummet i.

Vær nysgerrig og opmærksom

Dårligt selvværd sker, når vi stiller spørgsmålstegn ved egne egenskaber. Det er helt normalt at sammenligne sig med andre, men når vi hele tiden føler, at vi selv kommer til kort, er der udfordringer med selvværdet.  Derfor er det også vigtigt at vi løbende justerer vores forventninger til os selv ud fra egenskaberne. Hvis man er lav kan basketball være sværere. I stedet for at sammenligne med høje mennesker, skal man se på sit eget udgangspunkt og lave en realistisk sammenligning med, hvor langt man er nået og bruge det til at sætte sit eget mål. På den måde bliver et bedre selvværd, en accept af den man er, et fundament for selvtilliden når man træner sine færdigheder og gør og bliver bedre til ting.

Det er her vi skal hjælpe børnene med selvværd og selvtillid. Hvis de voksne ikke er opmærksomme på forskellen mellem egenskaber og færdigheder, kan de stille urealistiske forventninger, der bunder i egenskaber til sig selv og børnene. De forventninger adopterer børn ofte, og de vil gøre hvad som helst for at leve op til dem. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på de karakteriseringer, vi bruger til at beskrive børn. Ofte kommer vi uforvarende til at lave vurderinger, bedømmelser og sammenligninger på egenskaber, der er skadelige for selvværd. Vi skal være nysgerrige og undersøgende overfor den unikke kombination af egenskaber vores børn har og lade dem udforske dem og deres færdigheder for derigennem at sikre et godt selvværd og en sund selvtillid.

Hvis du vil læse mere, kommer der et nyt indlæg til Teori Tirsdag om en uge. Du kan også se litteraturlisten her

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *