skolefoto
FORÆLDRETANKER

Redigerede skolefoto – set med en bredere linse

Hvis du fulgte med i nyhederne i går, stødte du på sagen om redigering af skolefotos. Det nåede lige akkurat ikke med i torsdagens tankespind og det er måske meget godt, fordi det fylder alt for meget i mit hoved. Egentlig er det ret enkelt for mig. At redigere sit barns skolefoto er skadeligt for selvværdet og sender et forkert signal til børn. Det viser barnet at den han/hun er, ikke er godt nok. Der er sat en barre for, hvordan barnet burde se ud eller hvad det burde udstråle. Og barnet er faldet til jorden med et brag. Løsningen bliver at forældrene får skolefoto redigeret og dermed virkelig slår fast med syvtommersøm at barnet er kommet til kort.

Det er en dråbe i havet

At forældre har valgt at få redigeret deres skolefoto har vakt harme flere steder. Politikere har delt deres egne foto. Influencerne er også godt med. Der er ikke en avis med respekt for sig selv, der ikke har haft et debatindlæg om det. Vi kender alle til skolefoto og foto fra vuggestue og børnehave, som det her også gælder. De fleste af os har dem stadig liggende eller måske hænger de endda på forældrenes væg. Det er så nem en sag at tage fat på, fordi vi alle har været der. Uanset om vi nyder de skæve tænder og bumsen i panden eller krummer tæer kan vi relatere til situationen.

Der jeg ærgrer mig er, at de redigerede skolefoto er et eksempel på en meget større tendens. Vi kan sagtens tale om perfektionismens tidsalder og at unge ikke ved, hvordan de skal gebærde sig i det. Men kan vi ikke også tale om forældrene? Dagligt ligger vi redigerede billeder af vores børn på sociale medier. Ofte er de stylet, i en bestemt stilling og i bedste fald med et filer. Hvis jeg virkelig skal blive oprevet over redigeringen af skolefoto, skal det være som en del af et større fokus på, hvordan vi iscenesætter vores børn fra en tidlig alder.

Jeg mener ikke det er godt for selvværdet og gør mig mange tanker om børn på sociale medier. Redigeringen og iscenesættelsen er en del af det. I sidste ende handler det om forældrenes behov, søgen og higen efter noget, når de beder en fotograf redigere farven på ungens tænder. Ligeså vel som det er forældrenes følelser, der er på spil når, de smider filtret på det nøje udvalgt billede af arvingen.

Selviscenesættelse starter ved de voksne

Skolefoto er et fint eksempel på, hvordan forældre føler behov for at iscenesætte deres børn, men det sker mange steder. Når vi taler om behovet for at iscenesætte sine børn, burde vi så ikke også tale om behovet for iscenesætte sig selv. Når vi smider en bunke filtre på det ene billede ud af 500, der var værd at dele på sociale medier, viser vi jo også børnene, at man udadtil kun må se ud og være på en bestemt måde. Forældreskabet og samfundet har perfektioneret iscenesættelse af os selv og vores børn, hvilket er utrolig tankevækkende og skræmmende.

Lad os bruge redigeringen af skolefoto til at se på de signaler vi sender til vores børn via vores opførsel. Børn er skarpe og fanger dobbeltmoral med det samme. Det lader til at den generelle stemning er, at redigering af børns skolefoto er en glidebane. Men overvej lige det eksempel vi som voksne selv sætter. Hvis barnet hader sine fregner, hjælper det ikke at bortredigere dem. Det hjælper heller ikke at gøre det, fordi mor eller far synes de er grimme. Men det hjælper slet ikke at sige til barnet at ungens fregner er fantastiske, mens mor smider et tykt lag concealer på kinderne for at hendes egne ikke ses. Ligesom det ikke hjælper at tordne mod forældre, der vil redigere barnets dobbelthave væk mens sociale medier flyder over at kvinder, der åbent poserer så man ikke kan se den frygtede dobbelthage.

Lad os være kritiske og bevidste om vores egen dobbeltmoral som forældre og som voksne. Lad os starte med at se indad og udad. Se på de eksempler er for vores børn ikke ved det vi siger eller ikke gør, men det vi gør. Det handler også om, hvordan vi kommenterer på børn. Så næste billede du støder på kan du kommentere på barnets egenskaber og ikke færdigheder. Vi skal fjerne de skadelige kommentarer som “du ser rigtig sød ud”, “hvor er I en smuk familie på det billede” og i stedet fokusere på “det ser ud som om du havde det rigtig godt på billedet”, “jeg vil også gerne prøve det med dig en dag.”. Det er altid de voksnes valg og handlinger, der bliver børnenes udgangspunkt og vi kan gøre det bedre og bruge skolefoto som et eksempel, men huske det større perspektiv af vores selviscenesættelse.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *