DET PERSONLIGE

Projektkøb og økonomi

Efter lang tids søgen efter en ny bolig fandt vi en. En helt fantastisk lejlighed som vi ret så impulsivt underskrev en købsaftale på (her). På det tidspunkt var det bare ca. 5 måneder siden vi havde talt med banken. Lejligheden var også et projektkøb og det vidste vi altså stort set intet om og slet ikke om projektkøb og økonomi.

Vi underskriv søndag og mandag måtte vi hive fat på banken. Faktisk bankerne. I forbindelse med husjagten havde vi talt med flere banker. Egentlig havde vi “droppet” vores eksisterende bank, da de kun tilbød boliglån til boliger i København. Vores søgeområde havde været lige udenfor København S. Men nu var den bank jo relevant igen fordi lejligheden lå i København S. Der var dog allerede fra start af nogen tvivl om det der med projektkøb. Derfor valgte vi en anden bank. De havde stor erfaring med det, kunne anbefale flere advokater og havde generelt helt styr på processen omkring projektkøb og økonomi. Heldigvis ville de også stadig låne os pengene så vu kunne sætte tjek ved det. 

Der blev altså også søgt en hel del på nettet om projektkøb. Der var også mange snakke om fordele og ulemper derhjemme i den trygge andelslejlighed. En til var at købe en ejerbolig, men et projektkøb var jo egentlig ikke planen. Vi endte med to overvejelser/beslutninger/kalkulerede risici.

Vi kunne ikke forudse om den ville stige eller falde. Projektkøb og økonomi var vores største bekymring. Priserne var steget støt gennem flere år og som mange andre tænkte vi, at det jo ikke kunne blive ved. Hvis den steg var det fedt for os. Uanset stigning ville vi aldrig skulle betale mere end, hvad der stod i købsaftalen. Hvis den faldt ville vi skulle ligge differencen i kontanter eller have et dyrt boliglån. Egentlig havde vi til udbetalingen og skulle derfor kun have realkreditlån. Men hvis lejligheden faldt fra 3 mio kr. til 2,5 mio kr. ville vi kun kunne få realkreditlån på de 20% af de 2,5 mio kr. Vi ville derfor skulle have et boliglån på ca. en halv million. Vi vurderede, hvad vi ville have råd til den faldt. Og besluttede os for at tage chancen. 

At købe projektkøb er en lang omgang udenomssnak og sælgerfraser fra ejendomsmægler og en kæmpe portion juridiske termer i diverse kontrakter. Det erkendte vi hurtigt, at vi aldrig ville forstå. Derfor tog vi ejendomsmæglerens løfter med et gran salt og tænkte de værste scenarier igennem. Hvad hvis al udsigt forsvinder? Hvad hvis der ikke kommer metrostation? Hvad hvis der bliver bygget der og der og der er byggestøj konstant? Hvad hvis de fjerner Kalvebod Fælled?

Samtidig allierede vi os med en advokat. Der skulle alligevel sådan en til at ordne skøde mv. Ham vi endte med havde stor erfaring med projekøb og økonomi og risici. Han sagde ligeud at der ikke var nogen prisforhandlinger. Det var sælgers marked og vi kunne købe til prisen. Han læste alle kontrakterne, svarede på vores spørgsmål og til sidst sendte han en liste. En ret lang liste, der på menneskesprog beskrev de risici, der var forbundet med det. Han lagde vægt på den manglende kompensation ved større forsinkelser, grænserne for kompensation ved arealafvigelser og diverse udgifter vi hæftede for ifm. ejerforening, grundejerforening mv. Vi talte sammen og vurdere det økonomisk stadig gav mening. 

Da fortrydelsesfristen for købskontrakten udløb fejrede vi. Vi have nu købt en lejlighed, der ville være indflytningsklar halvandet år senere. Noget der egentlig virkede ret surrealistisk og en smule bizart.   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *