bedrebarndom.jpg
FORÆLDRETANKER

Prisen for en bedre barndom i Gladsaxe Kommune

Hvad vil du give for at et barn i dag får chancen for en bedre barndom?
Hvad ville du give for at have haft en bedre barndom?
Hvad er prisen for en bedre barndom?

De spørgsmål har jeg stillet mig selv meget på det sidste. Vi burde alle stille de spørgsmål. I marts var jeg på konferencen Offentlig Digitalisering i Aarhus, hvor der bl.a. var panel med deltagere fra Gladsaxe Kommune. Det var med mit job og vanvittig spændende. I vores samfund er vi de sidste 10 år begyndt at samkøre data i højere grad. Det betyder at vi gør data fra fx registre og databaser tilgængelige ét sted. Det ser vi med kort, hvor man nu kan finde oplysninger om kloakforhold, adresser og grundniveauer ét sted og ikke skal søge flere steder. Det med samkørsel af data er netop Gladsaxe Kommune også begyndt på, men på et område, der rejser et par spørgsmål.

Gladsaxe kommune har søgt om tilladelse til at samkøre data om børn med målet at lave en tidlig, målrettet indsats overfor sårbare børn og deres familier. De vil bruge data som sundhedshistorik, misbrugsdata, bopæl og etnicitet. Det hele samles ét sted og der laves en analyse af det. Dataanalysen vil så lave en liste med de børn, der betragtes som udsatte og sårbare. Herefter skal et særligt hold medarbejdere vurdere listen og følg op hos de familier, de vurderer har brug for en håndsrækning.  

Overvågning af borgere

Kritikerne kalder det overvågning af borgerne. De argumenterer for at vi betaler med vores personlige oplysninger. Det er en formulering, der er let at sælge. Men lad os få på det rene at der ikke er tale om nye data her. Det er ikke fordi kommunen beder om oplysninger, de ikke allerede har om familierne. Egentlig stiller Gladsaxe kommune bare oplysningerne til rådighed for medarbejderne på en ny og overskuelig måde. Vi er ikke længere et samfund, hvor medarbejderen i kommunen automatisk kender alle i lokalsamfundet. Eller har været der så længe at hun kender alle familiers historik. Vi har så meget data til rådighed, men den gør hverken fra eller til, hvis den bare ligger i en database.

Planen er at bruge robotter eller programmer designet af mennesker til at identificere de sårbare familier med målet om en bedre barndom. Derefter skal mennesker tage stilling til sagen. Ligesom hvis medarbejderen fik 100 sider med oplysninger om en familie og så skulle vurdere om der var behov for opfølgning. Men her sparer medarbejderen alle timerne på at læse og lave den første vurdering. Som jeg ser det, er der tale om en hjælp til både medarbejdere og familie.

Børns trivsel er vigtigst

Min største bekymring i det her er ikke overvågning af borgere. Det er robotten, der udvælger familier. Den er designet af mennesker og skal vedligeholdes af mennesker. Det kræver at Gladsaxe Kommune vedvarende sætter ressourcer af til at opdatere den. Hvis medarbejderne i det særlige team melder tilbage at robotten har udvalgt familier, der ikke var udsatte, skal robotten justeres. Hverken mennesker eller robotter er perfekte og det her vil nok ikke hjælpe alle familier. Vi kan ikke designe et system hverken med robotter eller mennesker, der er perfekt og ufejlbarligt. Men når det handler om børns trivsel mener jeg, at vi skylder dem at bruge alle værktøjer til vores rådighed. Samkørsel af data, brugen af robotter og vurderinger og opfølgning af mennesker er stærke værktøjer i vores værktøjskasse til at hjælpe udsatte børn til en bedre barndom.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *