plejeboern.jpg
DET PERSONLIGE

Plejebørn er hårdt arbejde

Vi havde plejebørn. Egentlig var mine forældre jo plejeforældrene, men at have plejebørn var i høj grad en familieting. Plejebørn er jo en lidt underligt imellem ting. De var ikke mine søskende, men de var heller ikke de børn og unge fra mine forældres arbejde. I Tryghedscirklen var der to par, der havde flere børn og vi var to par, hvor det var første barn. Derfor blev der talt om det med at have søskende. En ting psykologen sagde, der stadig sidder fast, er at det er et tab at få en søskende. At det eksisterende barn mister noget af sine forældre pga. den nye lillebror eller lillesøster. Samtidig har jeg læst meget om skyggesøskende. Det er søskende til børn med sygdom eller diagnoser. Det hedder skyggesøskende fordi de raske søskendes behov og følelser kan blive overskygget af det syge barn.

Først tænkte jeg, at det ikke var så relevant for mig. Jeg har en storebror, men ingen mindre søskende. Men så tænkte jeg at det nok er noget af det der var på spil i forhold til plejebørnene. Mine dagbøger fra dengang er fyldt med mine negative følelser overfor vores plejebørn. Følelser som jeg først har bearbejdet mange år senere.
Det er vigtigt at bemærke og huske, at der var tale om børn. De var ikke onde eller uartige. De var uheldige børn, der boede hos os i en periode for at få en pause fra derhjemme. De følelser jeg havde overfor dem, handler altså om mig og ikke dem.

Prisen for plejebørn

Jeg har stor respekt for par og familier, der vælger at have plejebørn. Dog savner jeg diskussioner om, hvordan det er som plejefamilie. Altså den betydning det har for familiens egne børn, at der kommer plejesøskende. Mine forældre gik til supervision og plejebørnene blev fulgt af bl.a. psykologer. Men der var ingen, der tjekkede ind med mig. Det mener jeg er særligt vigtigt når plejebørn og biologiske børn er jævnaldrende som det var tilfældet hos os. Søskendeforhold kan være komplicerede og der er mange positive og negative følelser på spil. Men vi taler om forældrenes og plejebørnenes følelser og erfaringer og ikke de biologiske børn.

Jeg var på arbejde ligesom mine forældre. Jeg skulle lære at tage hensyn og rumme de udfordringer vores plejebørn kom med. Plejebørn kan blive placeret i plejefamilie af flere årsager, men det er altså aldrig bare for hyggens skyld. De kommer med følelsesmæssig bagage og har brug for ekstra støtte i en tryg familiekonstellation. Den var jeg en del af at skulle besvare og bidrage til. Men de voksne regnede også at jeg så vores plejebørn som søskende. En søster, der er en indbygget veninde, en god legekammerat og en man støtter sig til. Plejebørnene var dog ikke mine søskende og vi havde en begrænset fælles referenceramme. Samtidig var jeg både vred og misundelig som mange er på deres søskende og kan være på fremmede børn, der pludselig får forældrenes opmærksomhed. Det var en virkelig svær balancegang for mig og jeg følte ikke at der var nogen, der hjalp mig.

Ingen rettigheder

Som voksen er jeg uden rettigheder. Min fornemmelse af hvornår ting skete i min barndom er dårlig og jeg ville gerne vide, præcist hvornår de boede hos os. Men kommunen kan ikke oplyse mig det, da det at have plejebørn var mellem mine forældre og børnene. Det er heller ikke muligt for mig at søge aktindsigt. Det slår mig, hvor meget jeg som biologisk barn i det officielle system ikke tæller. Mine meninger, følelser og rettigheder er ikke eksisterende.

Det er mange år siden min familie havde plejebørn. Der er sket meget erfarings- og forskningsmæssigt siden. Jeg håber, at der er kommet eller vil komme mere fokus på omkostninger ved at placere plejebørn i familier med jævnaldrende børn. På den måde kan vi nuancere billedet af livet som plejefamilie og igen pointere at det ikke bare handler om at hygge. Der er tale om et socialpædagogisk arbejde for hele familien.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.



4 Comments

  • Sara

    Rigtig spændende og vigtigt indlæg, synes jeg. Jeg kan godt se, hvordan der er risiko for, at de biologiske børn på den måde kan blive overskygget af plejebørnene, som jo har nogle helt akutte behov. Øv, at det har været sådan for sig!

    Jeg kan ikke selv huske det, men da jeg fortalte min mor, at jeg følger dig og din blog på Instagram, kunne hun huske, at I i hvertfald havde et plejebarn da vi to stadig gik i klasse sammen. Så det må have været 1992/93 før jeg flyttede skole.
    Håber, at det kan bruges lidt ?

    • copenhagenfamily

      Hej Sara
      Det er et virkelig svært område fordi plejebørn, ligesom alle andre børn, skal have de bedst mulige vilkår i livet. Men det skal ikke være på bekostning af andre børn og det er et svært budskab at få ud.
      Jeg kan godt huske hende, det er helt rigtigt husket af din mor:-) Hun var en akut anbringelse, der endte med at være der omkring 1 år. Det var ret voldsomt som 5 årig at skulle, hvordan og hvornår jeg kunne lege med hende. Jeg var også dødmisundelig over at hun fik lov til at gå alene hjemme med min mor. Det blev så heller ikke gjort bedre af mit og min mors forhold.

  • slinkypiinky

    Spændende indlæg!

    Jeg har altid troet at jeg skulle have plejebørn – men nej, jeg har set for mange søskende betale en alt for høj pris qua mine mange år på døgn inst.
    Der var engang et barn der kom retur fra to forskellige plejefamilier, da de biologiske søskende ikke kunne rumme det….AV FOR POKKER. Stakkels lille anbragte barn (ja, det var et meget voldsomt barn), og stakkels bio børn.

    Plejebørn vil altid havne i familier med søskende, da de ikke må være en substitut for et adoptivbarn. Men med den store mangel der er på plejefamilier i dag, så er man nødt til at slække på reglerne.

    Du skrev på IG at det var en god indtægtskilde – jeg ser det slet ikke sådan.
    Som plejefamilie skal du – i mange tilfælde – fuldstændig tilpasse dit familieliv et skadet barn, og sige fra på så mange ting og sociale arrangementer.

    Plejefamilier – såfremt de løfter opgaven korrekt – burde fandeme hædres og betales en fuld månedsløn for det kæmpe stykke arbejde de gør for det enkelte barn og samfundet<3

    PS skulle vi lave noget gæsteblogging snart?

    Kh
    Maria

    • copenhagenfamily

      Hej Maria
      Tak:) Det er et område, der får alt for meget nuanceret debat.
      Det er en voldsom oplevelse at være plejebarn og være bio barn i en plejefamilie. Det er ikke ren win-win som medierne nogen gange fremstiller det som.

      Afhængig af barnets alder, “sværhedsgrad” og plejeforældres uddannelse kan det være en god indtægtskilde sammenlignet med lignende job. Mine forældre er begge pædagoger og især med to plejebørn, hvoraf det ene blev hjemmepasset var det en god indtægt sammenlignet med et job som børnehavepædagog. Der er mange faktorer i spil, men jeg synes det er vigtigt ikke at overse at der er tale om et job. Ofte bliver det fremstillet som noget altruistisk og frivilligt. Der er helt sikkert et vigtigt aspekt af at ville hjælpe børn, som mange pædagoger har, men det er samtidig et job, der bestemt ikke er dårligt betalt i forhold til lignende. Men i forhold til prisen, hvor hele familien tilpasses så er det rigtig, at det er dårligt betalt.

      Vi skal da have fundet ud af noget gæsteblogging:-)

      Kh
      Nikoline

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *