Nej barnet og den trætte mor
FORÆLDRETANKER

Når barnet konstant siger “nej”

Ved nærmere eftersyn kan jeg godt se, at jeg oversælger det her indlæg på overskriften. Det handler ikke om, hvordan du får dit barn til at holde op med at sige nej. Den visdom har jeg ikke fundet endnu. Men hvis du sidder med den, skal du endelig dele den i kommentarfeltet eller bare skrive direkte til mig. Faktisk burde du skrive en bog, fordi løsningen på børn i nej-fase kan gøre dig meget rig. Jeg er dødtræt af at høre ordet “nej” konstant. Det siges endda på en måde, hvor Hjalte lige trækker det lidt ud og ofte med en lidt trist stemme. Ikke nok med at jeg er træt af “nej”, jeg er også træt af at have et pylret barn.

Han er bare træt

Når jeg skriver pylret barn, mener jeg faktisk det. Pjevset er også et meget dækkende ord. Jeg ved også godt, hvorfor han er det. Det er vanvittig hårdt at være to år. Der sker utrolig meget udviklingsmæssigt. Han lærer nye ting konstant og hjernen kører i afsted. Samtidig er det hårdt at være vuggestuebarn. Han er klart mere træt i slutningen af ugen end i starten. Jeg tager hensyn til det. Vi har stille weekender for tiden. Han bliver hentet lidt tidligere. Jeg prioriterer stille og rolige morgener.

Alligevel har jeg fra jeg henter til han går i seng en pylret, pjevset og træt dreng, der mest siger “nej”. Så er det jeg faktisk synes det er træls at være mor. Det giver sgu ikke helt så meget energi. Tværtimod dræner det mig for energi. Det kan godt være han bliver puttet kl. 18.30, men allerede der er han overtræk. Når jeg har brugt 20 minutter på at kramme, nusse og sige beroligende lyde med babymeditation som soundtrack, er jeg smadret. Selvom jeg rammer sofaen klokken 19 er hele mit alarmsystem igang. Adrenalinen kører og som den daler, falder jeg også sammen.

Det er en fase

Jeg ved godt, det er en fase. Ligesom dengang jeg kunne stille uret efter hans lure eller da han var to timer om at blive puttet. Det er en fase, det med at have en permanen nej hat. Det gør den ikke mindre hård, men det er da rart at vide, at det nok skal blive bedre. I mellemtiden kører vi flere streamingtjenester så vi har et bredt udvalg at falde i søvn i sofaen til. Mest af alt glæder jeg mig. Jeg ved nemlig godt, hvor energifyldt, givende og fantastisk rollen som mor kan være. Det giver mig håb og lyst til i morgen, mens jeg samtidig har lyst til at skrige ned i puden eller smække med en dør, når Hjaltes verden igen igen går i stykker af en for mig helt uvis grund.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *