moderskabsideologi
FORÆLDRETANKER

Moderskabsideologi, mor-shaming og sociale medier

Da jeg på var udveksling i England stødte jeg på et nyt begreb, der fortsat fascinerer mig. Jeg læste om det, skrev opgave om det og spurgte min forlæser og vejleder ind til det. Det var begyndt at få lidt mere opmærksomhed, men slog ikke rigtig igennem i Danmark. Det hedder Motherhood ideology eller moderskabsideologi på dansk. Moderskabsideologi handler om at evnen til at være mor er naturlig for kvinder og noget de intuitivt besidder. I forskning om moderskabsideolog, er fokus på et opgør med moderskabsideologien. I stedet ses moderskab som noget biologisk og samfundsskabt. En social konstruktion, hvor moderskab er noget vi som mennesker har defineret og ikke udelukkende handler om biologi og intuition.

Moderskabsideologi er en stærk en af slagsen. Både mænd, kvinder, sundhedsvæsenet og arbejdspladser betragter stadig i høj grad moderskab som naturligt for kvinden. Dermed bliver opgaver, der følger med moderskabet som børnepasning, huslige opgaver og at være familiens praktiske gris også betragtet som naturlige for kvinder. Det sker til en grad, hvor moderskab forventes at fylde hele kvindens liv. Spørgsmål om kvinden har børn, planlægger det, er gravid og næsten til hvordan hendes ægbeholdning er, betragtes som legitime spørgsmål, der handler om kvinders primære formål i livet – at blive mor.

Det naturlige moderskab

Forventninger til hvordan man gør moderskab, og hvordan man er mor, bliver ømtålelige. Med en stærk moderskabsideologi handler moderskab ikke bare en individuelle præferencer. Det handler om potentielt at gå imod hele ens væsen, natur og sit køns formål. Det handler om det man er født til som kvinde og mestrer i kraft af sit køn. Det bliver umuligt at diskutere moderskab, fordi der diskuteres biologi og ikke et frit valg.

Tendensen til mor-shaming på sociale medier kan også kobles til moderskabsideologi. De forskellige måder at være mor på bliver tydelige på sociale medier, hvor alle kan ligge billeder og tekster op. Der kommer en grim tendens til at slå hårdt ned på dem, der stikker lidt ud fra den gængse opfattelse af “den gode mor”. En opfattelse, der er utrolig subjektiv, men gøres objektiv når den ubevidst kobles til moderskabsideologi. Ved være mor på en bestemt måde, kan det føles som et angreb for mødre, der definerer deres moderskab ud fra moderskabsideologien. Således bliver de ”anderledes” måder at være mor på ikke bare et spørgsmål om forskellige fortolkninger af opskriften på havregrød, men at gå imod selve biologiens orden og kvindens formål.

Sund udfordring

Ideologier er en genstridig type og ikke lige at løsrive sig fra. Der er moderskabsideologi ikke en undtagelse. Men før man går i gang med at pøle rundt i andres moderskab på sociale medier, er det værd at overveje, hvorfor en andens udtalelser eller billeder, har trigget i dig selv. Personligt kan jeg nogen gange have det svært med hjemmepassere. Det trigger min egen bekymring for at gøre det godt nok som mor. De har truffet et markant anderledes valg end mig, der begrundet med at det er i barnets bedste interesse. Det rammer mig, fordi ligesom alle andre mødre, vil jeg jo også mit barn det bedste. Men det jo netop et godt eksempel på at de rammer MIN usikkerhed og det er altså på min tallerken. Det er mit ansvar at arbejde med den og vide at jeg gør det bedste for mit barn – også selvom jeg ikke hjemmepasser. Bliver det for meget kan jeg jo altid unfollow på instagram, men ofte bliver jeg fordi det kan være rigtig sundt at få udfordret sine ideologier på en konstruktiv måde, der ikke overskrider egne eller andres grænser.

Hvis du vil læse mere, kommer der et nyt indlæg til Teori Tirsdag om en uge. Du kan også se litteraturlisten her

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *