Nytår som skilsmissebarnªç
BARNDOM

Mit første nytår som skilsmissebarn

Hvis man nogensinde vil have en liste over ting, man ikke skal gøre under en skilsmisse, skriver jeg den gerne. Mine forældres skilsmisse er et fremragende skrækeksempel og gav en hel række af problemer for mig som skilsmissebarn. Det handler både om måden de fortalte om skilsmissen, men i høj grad også om deres handlinger og håndteringer efterfølgende. Eftersom begge mine forældre hurtigt fik nye kærester, er deres kærester også en del af både min fortælling om skilsmissen og mit forhold til mine forældre.

Min mor fik en ny kæreste lige efter skilsmissen. Mit forhold til ham var aldrig godt og blev hurtigt dårligere, hvilket påvirkede mig rigtig meget. Mine forældre blev skilt i juli, min mor flyttede få måneder efter og da vi nåede efteråret havde min far også en ny kæreste. Det var hende jeg fejrede mit første nytår som skilsmissebarn med.

Nytårsaften som barn

Min fars nye kæreste var sød og jeg kunne godt lide hende. Hun havde ingen børn og jeg mødte hende flere gange. Ligesom juleaftener er fyldt med traditioner og faste rutiner, var nytårsaften det også for mig. Det havde altid været mine forældre og mig. Min storebror spiste ofte med, men tog så i byen. Nogen gange var vi sammen med andre forældre fra lilleskolen og deres børn enten hos os eller dem.

Nytårsaften som skilsmissebarn

Den første nytår som skilsmissebarn var derfor en stor omvæltning. Min mor skulle fejre den med sin kæreste og ligesom med julen var det ikke muligt eller blev tilbudt, at jeg holdt den med dem. Jeg skulle altså holde med min far og hans kæreste hos hendes familie. Der var rigtig mange mennesker til den fest. Værten boede i et dobbelthus, hvor hendes mor havde det andet hus. Jeg kendte ingen ud over min far og hans kæreste. 

Allerede under maden blev jeg overvældet og ked af det. Minderne fra tidligere nytår, skuffelsen, vreden på min mor og følelsen af magtesløshed overskyggede alt. Min far var optaget af alle de nye spændende mennesker. Det var første gang han mødte sin kærestes familie, jeg var 13 år og han ville gerne gøre et godt indtryk og have en god aften og fest. Ret hurtigt blev det for meget for mig og jeg ville ikke være der. Jeg ville væk, jeg ville hjem og helst ville jeg have at tingene var som de plejede at være. 

Alene nytårsaften

Løsningen blev at jeg fik lov til at sidde i nabohuset. På den måde sad jeg som 13 årig skilsmissebarn alene i et tomt hus og fejrede nytår. Det meste af huset var mørklagt og det virkede forkert at gå rundt og tænde alle deres lys. Jeg sad forstenet foran fjernsynet, der var fyldt med gamle film, året der gik og folk der festede og fejrede året der var gået mens jeg skiftevis græd og holdt tårerne tilbage. Min far kom ind med mad til mig. Jeg spiste det hurtigt og sagde det smagte godt. Da jeg ikke ville snakke med ham gik han hurtigt igen.

Jeg følte mig ensom og alene. Samtidig følte jeg, at det var min egen skyld. Jeg kunne jo bare gå ind til festen og være med. Der måtte jo tydeligvis være noget galt med mig, når jeg sådan sad alene i et mørkt, fremmed hus nytårsaften. Min far og mor havde jo tilsyneladende ingen problemer med at holde nytårsaften og være glade efter skilsmissen. Det var jo nytårsaften, en festaften, og der sad masser af flinke mennesker lige ved siden af. Det var mit eget valg ikke at deltage, hvilket min far også pointerede hver gang han kiggede ind, og sagde jeg burde komme ind til de andre.

Ikke et godt nytår

Da klokken nærmede sig midnat kom min far igen og forsøgte at overtale mig til at komme ind. Jeg gik med derind og så alle de glade mennesker. Da klokken slog midnat kyssede in far begejstret sin kæreste og ønskede godt nytår til mig og folk omkring sig. Hvordan kunne alle de mennesker være så glade når min verden var faldet fra hinanden? Jeg undrede mig og kunne ikke finde et gram glæde i mig. Jeg sneg mig tilbage i det tomme hus og spiste kransekage mens jeg så fyrværkeriet i fjernsynet. Jeg smugkiggede også ud af vinduet til gaden, hvor jeg kunne se gæsterne fra festen sive ud og fyre fyrværkeri af. Mest af alt ventede jeg på at min far var klar til at tage hjem.

Årets fest og livets minder

Ligesom jul er nytårsaften en lidt svær aften for mig, efter jeg blev skilsmissebarn. Dog er det på ingen måde så slemt som jul og med årene nyder jeg virkelig nytårsaften. Jeg har fejret den alene et par år. Det skyldes også at jeg ikke drikke alkohol og fester typisk involverer alkohol. Især i 20’erne var det svært at forklare, hvorfor jeg ikke drak og det var heller ikke altid det sjoveste at være til en fest med en masse fulde mennesker. Samtidig var nytårsaften endnu en dag, der mindede mig om skilsmissen, afvisningen og fravalget af mit. Det har været vigtigt at gøre nytår til mit eget. Lave den mad jeg ville have, invitere mennesker, der gav god energi og pynte op. Med årene værdsætter jeg også i højere grad fejringen af året der er gået. Som jeg er blevet ældre er mit liv kun blevet bedre og bedre. Det gør det lettere både at fejre året, der er gået og året der kommer når frygt, angst og tvivl ikke fylder det hele.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *