BEVIDST FORÆLDRESKAB

Min automatpilot og prioriteringer med barn

Jeg har en automatpilot, der er ret stærk. Det er simpelthen en overlevelsesstrategi eller praksis, der sidder så dybt i mig, at jeg selv den dag i dag kan falde tilbage på den. Den stammer fra min barndom og det at jeg er et mælkebøttebarn. Det sker dog ret sjældent, fordi jeg har arbejdet meget med den. Min automatpilot går i gang ved praktiske ting. Alle de ting, der skal ordnes og laves i hjemmet. Det er praktiske ting, der ligger i “burde” og “skulle” kategorierne, men meget sjældent i “vil” eller “lyst”. Da jeg var ny i mit seneste terapiforløb beskrev jeg det sådan her: 

Hvad min automatpilot er

Jeg kom hjem og skulle jo lige bage de boller, der havde stået til hævning. Som det første tændte jeg ovnen, men det gav jo ikke mening at sidde og glo de 5 minutter til varmede op. Så jeg pakkede varer ud og opdagede køleskabet var upraktisk pakket så jeg ryddede lige op i det og sorterede alt indholdet. Fandt en lidt kedelig leverpostej, der skulle i aktivitetslegetøj til Obelix og i fryseren. Tog et æg ud til at pensle bollerne. Begyndte så at lede efter hans aktivitetslegetøj og fyldte dem. Fik penslet boller med æggeblomme, æggehviden kom i en beholder i køleskabet til en anden gang. Men jeg havde jo allerede en, så de blev selvfølgelig lagt sammen i en ny.

Bollerne kom i ovnen og der skulle de jo kun stå 15 minutter så igen for lidt tid til at sætte sig og fordybe sig i en serie eller bog. Ryddede i soveværelset, tog opvasken, satte vand til te over, skar æbler i både og lavede alt muligt andet indtil bollerne var færdige. Derefter satte jeg mig med boller og te og læste.
Ironien er, at jeg havde 20 min. fordelt på 5 min. mens ovn varmede op og 15 min. til bollerne var færdige. Alligevel gik der en lille time før jeg endelig sad ned igen. Da jeg endelig satte mig var jeg igen rastløs og det var tvunget.

En styrke og sårbarhed

Jeg bliver grebet af praktiske ting. Jeg tænker utroligt langt fremad og er fremragende til at multitaske. Det er gode kvaliteter, som jeg har megen gavn af privat og på arbejdet. Men dengang gav det også en voldsom rastløshed og tankemylder. Fordi jeg hele tiden var i gang fysisk eller i hovedet med de næste ting, jeg skulle eller burde ordne. 

Derfor har jeg udviklet et par strategier til at forebygge og stoppe min automatpilot. For det første har jeg arbejdet rigtig meget med den med min psykolog. Automatpiloten er oftest svær for mig, når jeg kommer hjem fordi jeg ikke når at slippe strategien fra arbejdet og omstille mig på at være hjemme. Derfor havde jeg en måde at komme hjem på, der er ændret og genindført efter vi fik Hjalte.

Jeg er ualmindelig praktisk anlagt

Da jeg blev mor gik min automatpilot i gang. Det praktiske ting derhjemme skulle jo fungere. Det er vigtigt at sige, at min automatpilot også er min flugt fra følelser. Det er en overlevelsesstrategi, jeg til dels har udviklet for ikke at skulle være i mine følelser. Da sundhedsplejersken kom første gang, bad hun mig sætte mig ned. Jeg havde lavet tusind ting på de 10 minutter hun havde været der. Det gav hun mig en kærlig besked på ikke var i orden. Jeg havde forhøjet blodtryk og en traumatisk fødsel i bagagen og havde fokuseret mere på at byde hende kaffe end selv at spise morgenmad.

At gå hjemme med Hjalte krævede tilvænning. Jeg endte hurtigt med at putte ham og så lave praktiske ting til han vågnede igen. Jeg glemte at spise, sove og generelt samle kræfter. Med tiden blev jeg bedre, fordi jeg stillede mig selv et spørgsmål ved alle mine praktiske opgaver; Kan jeg lave det når Hjalte er vågen? Det viste sig jo at der var mange ting, jeg kunne lave med en vågen Hjalte. Vaskemaskinen er jo det bedste børnefjernsyn og foldning af vasketøj eller skifte sengetøj gav borte-borte-tit-tit lege og tage køkkenet kunne gøres mens jeg sang og dansede. Andre ting kunne ikke ordnes mens han var vågen og det var især ting, der involverede skærme som computer, telefon og fjernsyn. At gå på toilettet og spise varm mad var også lettest når han sov. 

Sæt tid på det praktiske

Den sidste ting jeg bruger er alarmer på telefonen. Når Hjalte er puttet bruger jeg 5 minutter på at tænke på, hvad jeg skal. En mental tjekliste. For tiden sover han 2 timer om formiddagen, så det skal max tage 30 minutter. Helst 10-15 minutter. Sov han en time var det max 15 minutter. Derefter sætter jeg en alarm min telefon til 15 minutter. På de 15 minutter får jeg luftet ud og rydder op et værelse ad gangen. Jeg laver te og snack klar og når alarmen ringer, lukker jeg vinduerne og sætter mig ned og ser en serie, læser eller arbejder på bloggen. Hvad jeg ikke har nået, er surt show. Noget kan nås når han er vågen, men så skulle det ikke have været prioriteret i denne tid.

Jeg har nemlig lært at rigtig mange ting kan vente, og det er vigtigt, at jeg bruger tiden til at slappe af. 


______________________________________________________________________________
Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *