Noget om kritik
DET PERSONLIGE

Lidt om kritik og frygten for den

Jeg er lidt kritisk anlagt. Jeg er elendig til at tage imod en kompliment og kan meget bedre forholde mig til at give og modtage kritik. Ikke på den måde at folk skal svine mig til eller at jeg gør det, men konstruktiv og specifik kritik, forbedringsforslag eller hvad man nu vil kalde det. Der kan være rigtig mange grunde til at mennesker har en kritisk tilgang til sig selv og andre, men min findes i min barndom.

Børn med usikre tilknytningsmønstre vokser ofte op med kritik. Det her er altså helt normalt og det vurderes at 35% af voksne har et usikkert tilknytningsmønster. Når man som barn har en usikker tilknytning er det ofte en barndom hvor skam, skyld og ansvar ligges på barnet. Samtidig kommer mor og/eller far med meget kritik og barnet lærer derfor at kommunikation foregår på den måde.

I voksenlivet

Det har sine fordele og ulemper at være vokset op med det her skæve forhold til kritik. På den ene side bruger jeg det positivt i mit arbejde. Jeg er hurtig til at se ting, der er galt og påpeger det. Det er altså ret smart når man arbejder med processer og koordinering. Med bloggen, der er en underlig kombi af arbejde og fornøjelse, har jeg flere lister med forbedringsting, fordi jeg er god til at se fejl. For at være i har jeg dog også været nød til at arbejde med ikke at slå mig selv i hovedet med fejl og give slip på dem.

Det der er så vigtigt med en skæv barndom er at være opmærksom på, hvordan det påvirker andre. Størstedelen af befolkningen deler jo ikke min tilgang til kritik. De kan se mig som hård og uretfærdig, hvilket jeg ikke er. Derfor træner jeg dagligt at give komplimenter. Ikke på en påtaget og falsk måde, men simpelthen at sige det jeg tænker. Fornylig var en kollega blevet klippet og jeg synes det var så fint til hende. Før ville jeg nok ikke have sagt noget fordi der ikke lige var det helt perfekte tidspunkt. Men nu fangede jeg hende og fortalte det. Hun blev glad og jeg blev glad, fordi komplimenter bare kan noget helt særligt når de gives og modtages oprigtigt.

Nuancere sit sprog

Det handler om at være bevidst om sit sprog. Være bevidst om de ting, man gør og hvorfor man gør det. Nu mener jeg ikke, at kvinder ikke må være hårde og kontante. Men for mig som menneske og med mine værdier, skal kritik gives oprigtigt og med god vilje fra afsender og modtager. Vi skal ikke være bange for kritik, men den skal kommunikeres med den respekt og omsorg som det kræver at give og modtage den. Derfor vil jeg heller ikke som sådan ændre mit sprog og min måde at være på. Men jeg vil gerne nuancere mit sprog på samme måde som jeg arbejder med min selvregulering. Det kan give flere facetter til det at være bevidst omkring det, reflektere og overveje om det stemmer overens med ens værdier og menneskelige relationer.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *