kokken der fik nok
LÆSESTOF

Boganmeldelse – Kokken der fik nok af Francis Cardenau

På Bogforum 2018 så jeg Svend Rasmussen og Francis Cardenau tale om deres bog “Kokken der fik nok”. Jeg havde hørt om den hist og her, men den var egentlig ikke kommet på min radar. Det der fascinerede mig i deres samtale var Francis’ evne til at tage ansvar og hans åbenhed. Uden undskyldninger fortalte han om sin barndom, sine valg og hvordan han havde udviklet sig. Det vækkede min interesse. 

Der var engang, jeg ville være kok. Det var i teenageårene og jeg elskede at lave mad. Nok med en forkærlighed for desserter. At sige jeg blev opmuntret ville være løgn. Min onkel er kok og mine forældre var hurtige til at fortælle, hvor hårdt det var og hvor svært et familieliv ville være. Samtidig så de helst at jeg fik en akademisk uddannelse. Det kan der være mange meninger om, men de havde ret i at kokkelivet ikke er for mig. Min perfektionisme, koordineringssans og tendens til at være overachiever ville have hjulpet mig og nok også ført til en masse stress. 

Men jeg kan godt lide mad og jeg kan godt lide at læse om mad. Her er “Kokken der fik nok” genial. Der er beskrivelser af retter og endnu mere om retters betydning for Francis Cardenau. Det er hans liv gennem de retter han har lavet. Det hjæper at have en vis ide om de store danske kokke, da der altså ikke er mange fodnoter eller forklaringer på, hvem de forskellige er. Det er en form for namedropping af dansk gastronomis top. Jeg har kun en overfladisk viden og det er nok til at følge med. Det er også en fortælling om et hårdt liv. Francis Cardenau ligger ikke fingrene igennem, når han beskriver sin barndom og volden fra sin far. Der er ingen undskyldninger over flugten derfra og han ligger ikke skjul på hårdheden i kokkemiljøet. 

Refleksioner og fremtiden

Helt ærlig er jeg især vild med sidste halvdel. Der kommer et ekstra niveau i Francis’ refleksionerne over sine valg og liv i “Kokken der fik nok”. Det er også vanvittig inspirerende at læse, hvordan han har taget ansvar for sit liv og helbred. Francis Cardenau har ændret mange ting i sit liv, der giver stof til eftertanke. Samtidig har jeg fået endnu mere lyst til at følge med i hvad, han går og laver og jeg håber rigtig meget på en efterfølger til “Kokken der fik nok”. 

Endelig vil jeg sige, at jeg blev ret vild med Svend Rasmussens sprog og fortællestil. Hans måder at beskrive retter og landskaber fik mig til at føle, at jeg var der. Det krævede lidt at jeg holdt tungen lige i munden et par gange og lixtallet i “Kokken der fik nok” var højere end den seneste chicklitt roman, jeg har læst, hvilket var skønt. Det kunne noget andet og passer godt til Francis’ fortælling og liv. 

_____________________________________________________________________________
Følg gerne med: Instagram @Copenhagenfamily og Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *