klartilatdoe
DET PERSONLIGE

Jeg var klar til at dø

Jeg skrev min fødselsberetning ret tidligt. Det var nødvendigt fordi den skulle sendes til min psykolog. En redigeret version kom på bloggen (her) og jeg kom ind på på klagen over jordemoderen her. Der stod ikke noget om, at jeg under fødslen var klar til at dø. At jeg faktisk sagde farvel og ikke forventede at overleve Hjaltes fødsel.

Som en lille opsummering havde jeg 19 timers fødsel med svangerskabsforgiftning. Det betyder, at den fødende er ekstra træt og det er en risikofødsel. Derfor havde jeg også epiduralblokade. Ikke for smertelindring, det gav den selvfølgelig, men fordi det så var hurtigere at lave et akut kejsersnit.

Jordemoderen manglede empati og havde ingen medfølelse eller forståelse. Derfor var min tillid til hende rigtig lav, da jeg nåede til pressefasen. Hun forklarede lægen at Hjalte lå korrekt. Hun fortalte, at jeg skulle blive ved. Men jeg følte, at han sad fast. At der intet skete når jeg pressede. Ved nærmere scanning viste det sig også, at han sad meget skævt. Så skævt at han altså ikke kunne presses ud ved egen hjælp, men skulle ud med kop.

Jeg følte ikke, at jordemoderen tog mig seriøst. Hun havde også tidligere sagt hvad hun synes om kvinder, der skreg på kejsersnit. Underforstået at jeg ikke skulle være sådan en.

Til sidst gav jeg op. Fuldstændig. Jeg sagde til hende flere gange, at jeg ikke kunne mere. Jeg sagde til hende, der ikke skete noget. Jeg sagde til hende, jeg var træt. Og så gav jeg op. Jeg nægtede at presse. Når der kom en ve benægtede jeg det. Jeg sagde, at de måtte give mig et kejsersnit. Men kejsersnittet var sådan set kun for at få Hjalte ud. På det tidspunkt var jeg så dødsens træt, at jeg ikke forventede at overleve. Jeg var klar til at dø. 

Grunden til jeg hele tiden sagde til hende jeg ikke kunne mere, var så Nicolai og jordemoderen, selvom jeg ikke havde tiltro til hende, klar til at handle hurtigt når jeg lukkede øjnene, faldt i søvn og døde. Jeg havde nemlig alligevel stor nok tiltro til at, de ville nå at få Hjalte ud. Det var nemlig det vigtigste – at Hjalte overlevede. Jordemoderen til efterfødselssamtalen forklarede at min fødsel blev betegnet som standard. Det er åbentbart sådan det ser ud på papiret. Men det var en helt anden oplevelse for mig. Min oplevelse af Hjaltes fødsel er, at jeg er i live, fordi der kom en læge og en anden jordemoder. Især lægen tog kontrollen og lovede mig et kejsersnit. Der kom simpelthen en ny person, som jeg kunne have tillid til. Ihvertfald tillid nok til at give det en chance at få ham ud og selv overleve. 

I dag er jeg stadig rystet og mærket. Jeg har flashbacks en gang imellem og jeg har arbejdet med oplevelsen med min psykolog. Men jeg er også stolt og glad. Jeg er stolt over at jeg sagde fra. Over at jeg mærkede i mig, at jeg ikke kunne og jeg sagde det. Flere gange og tydeligt. Jeg er også glad. Fordi jeg husker den overvældende tillid og kærlighed til Nicolai. Jeg var ked af ikke at kunne sige, at jeg elskede ham, ikke kunne sige farvel og sige at jeg havde fuld tillid til at han ville blive en fantastisk far. Men selv om jeg ikke sagde det, så følte jeg det. Og jeg har sagt det efterfølgende. Den tillid og kærlighed er så vigtig for mig at holde fast i. Jeg var ked af ikke at skulle møde Hjalte, men den følelse skubbede jeg væk. Den var nemlig ikke vigtig. Det vigtigste var at han kom ud, at han overlevede og ville have et fantastisk liv med sin far. Hvis han bare kom igennem fødslen, skulle alt nok gå. 

Både Hjalte og jeg overlevede. Jeg har det godt i dag. Jeg har fundet en ro, som jeg stadig har svært ved at sætte ord på. Der er nogen prioriteringer og forståelser af verden og mig, der er kommet på plads. De var på vej derhen, men at arbejde med fødslen har givet et gevaldigt skub. Bemærk at det er bearbejdningen af fødslen, der har hjulpet. Det ville have været rigtig svært at stå med det alene. Heldigvis har jeg haft en god psykolog og endnu vigtigere Nicolai gennem hele forløbet.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *