jeg_gider_ikke_vaere_her
BEVIDST FORÆLDRESKAB

Jeg gider ikke være her

Jeg har jo tidligere skrevet om forskellige ting, jeg prøver ikke at sige til Hjalte. På samme måde som jeg har skrevet om klamme ting jeg gør, efter jeg er blevet mor. Det handler dog også om ting, jeg siger når Hjalte er i lokalet. Det betyder nemlig at han overhører dem fx at jeg gider ikke være et bestemt sted eller gøre noget bestemt. Børn har nemlig nogen fantastiske ører. Deres ører kommer med forlængerledning. Faktisk kan børn skrue hele øret af og så kan det snige sig gennem sprækker og kanter helt uden de voksne ved det. Det fungerer lidt ligesom en af de der gamle mikrofonsæt lavet af dåser som jeg så i tegnefilm som barn. Børns ører kan dog også komme ind i huller som selv en husmus må opgive. Netop derfor kan voksne aldrig vide sig sikre. De voksne skal derfor være opmærksomme på, hvad de siger om og omkring børn.

Min negativitet kan smitte

Ved Hjaltes sidste indlæggelse slog det mig, hvor meget jeg sagde ”jeg gider ikke være her igen” eller ”jeg kan ikke overskue, hvis vi skal være her igen”. Det var mens vi ventede på Børnemodtagelsen på undersøgelser og urinprøver. Helt reelle følelser og også ganske forståelige, når man har været ind og ud af Børnemodtagelsen som vi har med Hjalte. Men jeg kan også huske som barn, hvilke koblinger, der laves i et barnehoved. Nu var mine forældre dårlige på mange punkter. Men alle børn hører ting og hvis de voksne ikke hjælper med at give mening af det, gør barnet det selv.

Som barn ville jeg have tænkt at vi jo var der på grund af mig. Det var altså min skyld at vi var der. Derfor var det også min skyld at min mor var tvunget til noget hun ikke gad. Nu er jeg ikke som mine forældre, men jeg mener stadig, at jeg skal overveje, hvad jeg siger. Det er bare ikke en tolkning, der skal laves i et lille hoved. Det er jo ikke Hjaltes skyld, at vi er på Børnemodtagelsen.
En anden ting er, at jeg egentlig også blev lidt træt og energiforladt ved at høre mig selv sige det igen og igen. Det gjorde intet godt for mig efter den første gang.

Mine følelser er og skal være mine

Selvfølgelig skal der være plads til mine følelser, men jeg skal tænke over formuleringerne og gentagelserne. Fordi jeg gider ikke være på hospitalet. I fremtiden tænker jeg at tage Hjalte med på denne rejse. Han skal vide at jeg som mor også rummer positive og negative følelser. Han skal vise at mor bliver altid lidt træt af at være på hospitalet. At mor synes det er hårdt, fordi det ikke er rart, når Hjalte har det dårligt. Derfor håber mor at det ikke er alvorligt og vi snart kan tage hjem. Men det kan godt tage lidt tid og nu får vi det bedste ud af det ved at lege og se på udsmykningen. Og så behøver jeg ikke blive ved med at gentage det.

Jeg skal søge anerkendelse hos Nicolai, ligesom han gør hos mig. Der kan mine voksenfølelser så blive parkeret, til jeg er alene eller i det mindste med en dybt sovende Hjalte. Det er vigtigt for mig, at Hjalte ikke får den skyldfølelse eller selvbebrejdelse, der prægede min barndom og voksenliv. Følelser som jeg også ved hurtigt kan opstå i børn selvom jeg ikke er som mine forældre. Der er plads til forbedring hos alle. Det her er bare endnu et eksempel på et sted, hvor jeg lige skal justere lidt.


Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *