SYGDOM

Jeg føler mig snydt for babytiden

Et lille skuffeskriv fra Hjalte var 5 måneder. Da Hjalte var 4 måneder overgik han til sutteflaske. Det var en lettelse og en sorg at skulle stoppe med amningen, der fyldte så meget i babytiden. Jeg skrev dette umiddelbart efter.

Forleden var jeg sammen med en kvinde og hendes fantastiske baby på 7 uger i vores bonusbarselsgruppe. Mens vi var sammen skulle hun amme ham, og det var så fantastisk stjæle små blikke af deres kontakt under amningen. Den kommunikation de havde med ansigtsmimik, lyde og øjenkontakt var for mig helt speciel at se. Der var en tilstedeværelse fra både mor og barns vedkommende, der gjorde, at jeg kunne mærke deres bånd med det samme. Det mindede mig om billede af min mor, der ammer mig. Det er netop den kontakt og oplevelse på billedet som jeg, lidt naivt måske, forventede at få.

Perfekt ammebaby

Jeg tænkte meget over det efterfølgende og kan mærke, at jeg er misundelig, og føler mig snydt for babytiden. Amningen af Hjalte har været en følelsesladet og blandet oplevelse. Mange kvinder kæmper med fysiske udfordringer med amning, hvilket jeg heldigvis blev skånet for. Hjalte havde perfekt teknik fra første gang han blev lagt til. Jeg har aldrig haft brystbetændelse, tilstoppede mælkegange, sår eller andre fysiske problemer med amningen.

Da Hjalte blev rask efter nyrebækkenbetændelse (her), havde han gange, hvor der var øjenkontakt og han smilede til mig. Det er dog aldrig blevet en fast del af vores amning. Det føles som om han har fået en vane for, hvordan han skal ammes. Den holder han sig altså ret konsekvent til. Der dog sjældne gange, hvor det går op for ham, at han kan gøre andre ting under amningen fx se på mig eller smile til mig. Jeg er blevet så lykkelig, hver gang vi har haft den kontakt under amning. Og jeg føler mig snydt for den, i de to måneder han var syg. Og egentlig også efterfølgende. Den er jo en stor del af oplevelsen med at amme og det kommer ikke til at ske.

Jeg tog det som en selvfølge

Jeg er så ærgerlig over at være gået glip af alle de øjeblikke i babytiden som jeg tog for givet ville være en del af amningen. Hjalte er glad, tryg, griner, pludrer, smiler, kigger og lader ikke til at være påvirket af sin hårde start. Han udvikler sig dagligt, men sorgen over hvad vi gik glip af, vil nok være hos mig i lang tid. Selvom jeg altid var åben for flaske, var den tætte kontakt netop et af ”salgsargumenterne” for amning og en ting, jeg aldrig havde forestillet mig skulle udeblive.

Jeg har givet Hjalte flaske et par gange og der har han øjenkontakt, laver tilfredse lyde og griber om flasken. Det er så hyggeligt, og jeg spekulerer på om det alligevel havde været bedre at give ham flaske tidligere. Der er så forbandet mange følelser, forventninger og pres forbundet med noget der i virkeligheden er meget enkelt; Barnet skal have næring og mor og barn skal være glade.

Jeg har samlet alle indlæggene om Tryghedscirklen og Hjaltes sygdomsforløb, så du lettere kan finde dem.

______________________________________________________________________________
Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *