jeg_flyttede_ikke_paa_kostskole_for_sjov
BARNDOM

Jeg flyttede ikke på kostskole for sjov

Da mit år på efterskolen nærmede sig sin afslutning, fik jeg flere kommentarer om det, at jeg efter sommerferien flyttede på kostskole. De gik mest på, hvor heldig jeg var. Det skyldes at eleverne tænkte kostskole var det samme som efterskole, som de jo synes var det bedste år nogensinde. Derfor var der en smule misundelse i det for et par stykker. Jeg havde gået på efterskole på Fyn, men boede på Falster og kostskolen lå i Birkerød. Samtidig med kostskolen skulle jeg starte på sproglig linje på Birkerød Gymnasium. Jeg synes også, jeg var heldig. Dog håbede jeg inderligt, at det ville blive alt andet end som efterskolen, hvor jeg var blevet mobbet gennem hele skoleåret. Men mest af var jeg lettet over ikke at skulle flytte hjem. Den årsag fortalte jeg dog aldrig. Det var simpelthen for stort tabu.

Min fars fortælling

I stedet fortalte jeg den historie, min far fortalte om hvorfor jeg flyttede på kostskolen. Den handlede om det faglige niveau og hverdagsnobberi. Mine forældre har altid været meget ambitiøse på mine vegne og især min far. Da jeg så viste mig at være god i skolen, lagde det ligesom vejen for at jeg skulle have en længere uddannelse. Min far har været åben om at han ikke kunne hjælpe mig i skolen. Derfor mente han, at jeg ville trives i et miljø, hvor der var mere faglig støtte. Det er sådan set også rigtigt. Jeg skriver om min far her, da min far havde fuld forældremyndighed siden mine forældres skilsmisse da jeg var 13 år. Min far har også altid sagt at jeg ikke måtte blive pædagog eller sygeplejerske. Han havde et stort ønske om at jeg blev akademiker.

Jeg så kun min mor sporadisk på hverdage. Jeg overnattede kun hos hende, da jeg var på efterskole, fordi det var bedre end at være på efterskolen. Desuden ville min mor ikke se mig mere end 2. weekend. Argumentet var at hvis jeg kom hjem hele tiden var der ingen grund til jeg var på efterskole, men samtidig ville han ikke lade mig skifte skole grundet mobningen. Da jeg startede på kostskolen var jeg 16 år.

Udover det faglige havde jeg et personligt ønske om at være tættere på min mor. På trods af hendes fravalg af mig og at hun byggede hele sit liv op uden mig, forgudede jeg hende. Jeg ville give hvad som helst for at være tættere på hende. Hun var for nylig flyttet til hovedstadsområdet med sin mand og ved at flytte til Birkerød kunne jeg komme tættere på hende. Samtidig er hun født og opvokset i Birkerød, hendes forældre boede der stadig og min moster bor i nærheden. Min fars familie bor også i Nord-sjælland. Derfor så jeg Birkerød Kostskole som en mulighed for at lære min familie lidt bedre at kende.

Fars kæreste var en hindring

Da jeg flyttede på efterskole, flyttede min fars kæreste ind i stedet. Til at starte med kom jeg godt ud af det med hende, men med tiden blev hendes neurotiske tendenser og behov for kontrol et problem. Perioden med hende har givet mig et lettere fanatisk forhold til ting på køkkenborde, som jeg stadig skal gribe mig selv i en gang i mellem. Da jeg stod i slutningen af efterskolen, virkede det derfor ikke som en mulighed at flytte hjem. Jeg havde følt mig enormt svigtet over min fars håndtering af mobningen. At jeg ikke måtte skifte skole, fordi han mente, at der ikke var en fremtid for mig på Falster. Han var opsat på at når først jeg havde forladt Falster, ville det være et nederlag at vende hjem. Nederlaget ville dog være hans ligesom hans frygt for at jeg ville aldrig flytte til København og få en uddannelse.

Det er selvfølgelig noget pjat og der er masser fra min skole, der læste og bor i København i dag. Og desuden er der intet galt med at bo på Falster. Jeg ville simpelthen heller ikke bo med hans kæreste. Et par måneder inden i kostskolen ville jeg gerne hjem en weekend. Jeg var lidt ensom og havde brug for en pause. Det kunne jeg ikke, fordi hans kæreste var presset og ikke kunne overskue det. Det blev dråben og resten af de tre år var jeg udelukkende hjem i ferierne, hvor kostskolen var lukket.

Kostskolen var en flugt

Min mor kunne jeg pludselig besøge mere. Når det passede hende tog jeg hen til hende efter timerne. Vi ville shoppe og spise ude. Vores forhold fungerede på mange punkter godt i de tre år fordi tidspunkt og form for besøgene var helt op til hende. Egentlig var vores forhold lige så dårligt som før, men rammerne gjorde det lettere at føje hende. Hun ville gerne ud og shoppe og spise så det gjorde vi. Samtidig behøvede jeg ikke overnatte hos hende og derfor var min kontakt med hendes mand i de år meget begrænset. Det var stadig et dysfunktionelt forhold vi havde og det fyldte meget, hvilket jeg også gik til psykolog for.

Så jeg flyttede altså ikke på kostskole for sjov. Det var for at komme væk fra mine forældre. På sin vis komme tættere på den ene. Men det at jeg havde mit eget sted, havde stor betydning for relationen til begge mine forældre. Jeg blev endnu mere selvstændig, fik ro til at være mig og begyndte at arbejde på mit selvværd. Kostskolelærerne var dygtige, anerkendende og rummende, jeg fik mine bedste veninder der som jeg stadig ses med og jeg fik den faglige støtte og inspiration som jeg savnede. De tre år på kostskole står på mange måder som de tre bedste år i mit liv. Selvfølgelig indtil Hjalte kom.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *