FORÆLDRETANKER

Jeg bader aldrig mit barn

Nu bliver Hjalte selvfølgelig badet. Han er typisk i bad hver anden dag og oftere, hvis der er behov. Tomatsovs, makrel, leverpostej og kødsovs skaber typisk et behov. Det er bare stort set aldrig mig, der bader ham.

Da Hjalte var spæd, hang han på mig. Jeg havde brysterne og dermed maden (her). Det var også grunden til, at jeg stod op med ham om natten for at amme og skifte ble. Det er vigtigt og sundt for små babyer at hænge på moren. Det er velkendt og der er lyde og indtryk fra maven, der fortsætter. Når Nicolai kom hjem, tog han Hjalte så meget som muligt, men igen med den naturlige begrænsning som amning udgør. Hjalte havde det som blommen i et æg og det er vigtigt at bemærke, at han ikke havde behov ikke at hænge på mig hele tiden, men trivedes med at hænge på sin far en gang imellem.

Derfor står jeg gerne ved, at jeg havde et behov for, at han ikke var i mine arme hele tiden. Jeg havde brug for en gang imellem at kunne bruge begge hænder eller gå ind i et andet rum uden Hjalte. Samtidig ønskede jeg at Hjalte og Nicolai fik deres egen ting. Som han bliver ældre har vi mere naturligt udviklet hver vores ting med Hjalte. Jeg synger mange sange og Nicolai tumler mere. Når han bliver endnu større vil vi have forskellige aktiviteter med ham. Det giver bedre mulighed for at fx Hjalte og jeg kan udvikle vores relation. På voksenfronten giver det også mulighed for at den anden part får et par timer alene.

Det er dog fremtiden og ikke muligt når man er 3 uger gammel. Derfor blev det Nicolai, der bader Hjalte. Helt fra start af blev det deres ting. Den der ting, jeg ikke helt ved, hvordan de plejer at gøre. Hver anden dag efter aftensmaden gjorde Nicolai badet klar. I starten på spisebordet, da det var lidt bedre for ryggen. Nu er det rykket til badeværelset, da det er væsentlig mere plaskeri og vandleg over det.

Mens de bader klarer jeg oprydningen i ro og mag. Efterfølgende putter jeg og på den måde får ham og jeg stadig lidt os tid. De dage Hjalte ikke skal i bad, leger og hygger ham og jeg mens Nicolai klarer oprydningen og senere putter. Som Hjalte nærmer sig 1 år har jeg badet ham to gange. Jeg kan altså godt bade ham og har gjort det når vi fx var alene hjemme. Men jeg har ingen planer om at ændre i rutinerne.

Følg gerne med: Instagram @Copenhagenfamily og Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *