BARNDOM

Hvad hvis jeg tager fejl?

På et møde med en læser gik det op for mig, at der faktisk ikke står så meget om mine forældre på bloggen. Egentlig er jeg nok kommet til at gå lidt rundt om den varme grød, når det kommer til fortællinger om mine forældre på bloggen. Det kan jeg jo godt se, men samtidig føler jeg, at jeg næsten kun skriver om mine forældre. Problemet er, at det forbliver som kladder og de aldrig rigtig når videre. Men så kom jeg til at tænke over, hvorfor det er så svært at få dem lagt ud på bloggen. Det skyldes tvivl og usikkerhed og det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad hvis jeg tager fejl?

Omsorgssvigt og tilknytningstraume

Kort fortalt var min barndom præget af psykisk omsorgssvigt, hvilket bl.a. gav mig et tilknytningstraume. Det betyder at jeg havde en utryg tilknytning. Som voksen har jeg udviklet mig, arbejdet med mig selv og opnået rigtig meget og derfor er jeg et mælkebøttebarn. Der har været flere psykologer involveret og efterhånden, som jeg er åbnet op omkring min barndom og oplever andres reaktion på det, er jeg igen og igen blevet bekræftet i at den var helt gal.

Den lykkelige barndom

Det her er dog en proces, der først begyndte, da jeg var i
midt 20’erne og virkelig tog fart i slut 20’erne. Op til da beskrev jeg min
barndom som mine forældre ofte gjorde; lykkelig, men med en rodet skilsmisse. Jeg brugte deres historier og fortællinger og havde ingen føling med, hvordan jeg selv havde følt i en given situation. Mine forældre fortalte, hvordan min barndom var. Ukritisk gentog jeg den fortælling til andre og til mig selv og tog dermed ikke selv stilling til den. Da jeg begyndte at tage stilling blev fortællingen anderledes fra min side. Min far fortæller fx om, hvordan han lærte mig at spille kort. Det gør min mor faktisk også.

Men for mig er den fortælling kun halv. Der er nemlig også den del, hvor jeg virkelig gerne ville spille kort med mine forældre. Jeg ville være sammen med dem og de kunne tilsyneladende lide at spille kort. Det kunne jeg også og derfor ville jeg gerne spille kort med dem. Men jeg husker også afvisningerne. Kortspillet var en kortvarig interesse og jeg blev afvist mange gange, før jeg til sidst holdt op med at spørge. Fordi jeg ikke var god nok, spændende nok eller min far havde mistet interessen. Når jeg mærker mine følelser, ser sårbarheder og ar det har givet, kan jeg se et omsorgssvigtet lille barn.

Mine forældres fortællinger

Det kan mine forældre ikke se. De gentager stadig i høj grad
fortællingerne og her kommer min tvivl og usikkerhed ind. De er jo mine forældre. De mennesker som hele samfundet fortæller mig ved bedst, vil mit bedste og var voksne. Så når jeg er uenig med dem i noget, hvor det er deres handlinger der er tale om, hvordan kan jeg så vide, hvad jeg taler om? I og med de er mine forældre er det bare vanvittig svært at mærke efter og fastholde min fortælling. Hvis nu de har ret og jeg tager fejl om min barndom, så er konsekvenserne jo også voldsomme for mig. Jeg har begrænset kontakt til begge pga. det her. Jeg har taget beslutninger for Hjalte pga. min barndom. Hvad hvis jeg tager fejl?

Vidste de noget?

Hele min barndom har jo også været fyldt med klassekammeraters forældre, mine forældres venner og mine lærere og ingen har reageret på det, der skete. I hvert fald ikke hvad jeg ved af. Jeg leger tit med tanken om at opsøge personer fra min fortid og spørge dem; mistænkte I noget? Bemærkede I noget? Det er også gennem årene blevet tydeligt for mig, hvor gode mine forældre er til at skjule deres skævheder, i mangel af bedre ord, og skævheder er egentlig et alt for blødt ord i denne her sammenhæng. Derfor kan jeg til dels godt forstå, at ingen reagerede. Men hvis ingen så at der var noget skævt hos os og mine forældre benægter min fortælling, kan jeg så have ret? Der skal vel have været vidner?

De er jo pædagoger

Endelig er der det her med faglighed. Mine forældre er begge pædagoger, der nærmer sig deres 40 års jubilæum. Vi taler altså om 80 års pædagogisk erfaring. De har arbejdet med børn, unge og voksne. De har været medarbejdere, ledere og endda plejefamilie af flere omgange. Der har været evalueringer, psykologer, supervision og faglige møder med mine forældre. Så en ting er, at vennerne ikke opdagede noget, men hvordan kunne alle de fagpersoner overse det? Endda til en sådan grad, at de brugte mine forældre til plejebørn? Det giver jo også ekstra pondus til mine forældres argumenter, da de kan alle de faglige ord. De forstår godt hvad mælkebøttebarn, omsorgssvigt og tilknytningsmønstre er, men det er på ingen måde noget de vil eller kan forbinde med mig og min barndom.

Overvældet

Kan du forstå min tvivl? Når jeg lister det op på denne måde kommer den skyllende ind over mig som en tsunami. Men jeg holder fast i mine følelser og mine minder. Der er mange. Gennem årene har jeg også læst fortællinger fra andre ligesindede og en masse faglitteratur. Igen og igen kan jeg genkende mig selv i beskrivelserne. Samtidig har jeg fagpersoner, der støtter mig i at min barndom var fyldt med psykisk omsorgssvigt. Mine følelser i barndommen er jo ikke opstået ud af det blå, men er et resultat at mine forældre. Jeg kan også se, at som jeg har arbejdet med bl.a. følelser og min barndom, har jeg fået det rigtig godt og et helt andet overskud. Det er for mig det største bevis for, at der var noget galt i min barndom. Min udvikling, min trivsel og min sundhed er så vigtigt for mig. Ligesom jeg kan se at den begrænsede kontakt til mine forældre har hjulpet på netop det her.

Der er ingen, der vælger komplicerede forældre-barn relationer. Det er vanvittig hårdt for begge parter. Men det er også noget som flere og flere åbner op omkring og den fortælling er vigtig. Det er vigtigt for mig, at der kan tales om den tvivl og usikkerhed forældre også kan give deres børn. Den følger med i voksenlivet, men der kan arbejdes med den og det kan blive bedre.

______________________________________________________________________________
Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *