fpraeldre-doer-i-morgen
DET PERSONLIGE

Hvad hvis dine forældre dør i morgen?

Der er jo ingen af os, der vil tænke på døden. Vi lever i et dødsforskrækket samfund, hvor vi utrolig sjældent bliver nød til at forholde os til den. Selv er jeg så privilegeret, at jeg endnu ikke et har mistet en person tæt på mig. Der har været dødsfald som en kostskolelærer, min oldemor og bedstemor, men ingen af dem havde jeg et nært forhold til. Alligevel har jeg gjort mig utrolig mange tanker om døden både i forhold til min fødselsoplevelse og Hjaltes sygdom. Der hvor døden dog har fyldt mest er i forhold til, hvad jeg vil gøre og føle, hvis mine forældre dør i morgen.

Allerede kort efter jeg havde pauset kontakten til min mor, spurgte en veninde mig ”hvordan vil du have det, hvis hun dør i morgen?”. Det spørgsmål havde kortvarigt været i mit hoved tidligere, men skubbet væk igen. Det at min veninde spurgte, gjorde at jeg måtte forholde mig til det. Det er så vigtigt et spørgsmål som alle burde overveje. Vi har ofte så travlt med at spørge, hvad vi selv vil nå inden vi stiller træskoene, men hvad med vores relationer. Hvad skal vi nå i forhold til vores relationer til andre mennesker? Er der bestemte ting, som skal siges eller gøres?

Tankeeksperiment

Det er jo hypotetisk og jeg har indtil videre ingen praktisk erfaring med afdøde forældre. Derfor kan jeg heller ikke med sikkerhed sige, hvordan jeg vil have det, hvis mine forældre dør i morgen. Men en eller anden dag sker det. De er ikke udødelige. Når man er i den situation at have brudt med en forælder, kan der hurtigt opstå en tvivl om man kommer til at fortryde. Endnu mere om fortrydelsen vil komme, når det hele er for sent. Der er også tankerne om der er ting jeg skulle have sagt eller gjort.

Der er ingen tvivl om at det er ufattelig hårdt at miste nære og kære som fx forældre. Selvom der ikke er kontakt, er ingen undtagelse. Jeg er allerede i en proces med en cirkulær sorg over mine forældre. Erkendelsen af at de ikke var den slags forældre, som jeg havde brug for som barn og ung har været voldsom og udløste en sorgproces. Den proces er også grunden til at jeg jævnligt tager stilling til mit valg. Det er ikke bare en spontan beslutning, jeg traf og nu stædig nægter at ændre. Det sker ofte at jeg tænker situationerne igennem, skriver og taler om det. Der hvor jeg mærker efter og overvejer for og imod mht. kontakten. Der er ingen, der stopper kontakt med deres forældre for sjov. Det at jeg tager stilling igen og igen gør at jeg ikke fortryder min beslutning. Det spiller ind på overvejelser om situationen, hvis mine forældre dør i morgen.

De vigtige ord

Gennem årene har jeg fået sagt en masse ting til mine forældre. Noget af det har været ret hårdt. Intet af det har dog været uovervejet. Fordelen ved skriftlig kommunikation er, at jeg kan trække mig. Det giver mig mulighed for lige at genlæse beskeden, læse min egen, overveje og mærke efter, hvad jeg skriver. En måde at sikre at mine grænser og følelser kommunikeres så tydeligt som muligt. Hvordan de modtages kan jeg ikke stå på mål for, men jeg bruger virkelig meget energi på at holde en god tone. Når det er sagt er den også smuttet for mig når jeg igen og igen har følt mine grænser overskredet.

Men jeg har fået sagt, eller rettere skrevet, en masse ting til mine forældre. Reaktionerne har aldrig været gode eller rummelige. De har været af en art, der bekræfter, at vi aldrig kommer til at blive enige om de her ting. De har haft en del chancer og jeg har haft chancer. Der vil måske fortsat være chancer, men hver ind til videre er vi nået til samme resultat. Så hvis de dør i morgen vil jeg være ufattelig ked af det. De er jo stadig mine forældre. Men jeg er også afklaret med, hvor jeg er i dag og de valg jeg har truffet for nu og også, hvis mine forældre dør i morgen.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *