BARSEL

Hvad er en fødsel?

Rigshospitalet vil lukke deres barselsafsnit er weekendens store nyhed. Lad mig starte med at sige, at jeg ikke har født der, men på Hvidovre. Et sted hvor barselsafsnittet er presset og altid fyldt. Så jeg har lidt svært ved at forstå, hvordan belægningen kun er ca 40% på Rigshospitalet. Debatterne har sat gang i masser af tanker hos mig og her kommer de i nogenlunde struktureret form. 

Tid på hospitalet er ikke lig med ammesucces

Jeg er helt enig i at hjemmebesøg er en god ide til førstegangsfødende. Men jeg er også skeptisk fordi min oplevelse, og den jeg hører fra andre, er at de eksisterende tilbud allerede nu ikke fungerer. Efter to overnatninger på barselsafsnittet var det stadig ikke muligt for mig at få hjælp til amningen. Jeg blev altså sendt hjem uden etablering af amning. Der er et godt ammeambulatorium på Hvidovre Hospital til netop det, men de er for pressede og havde ikke tid.

Den afsluttende samtale med en jordmoder blev også forhastet, fordi vi var pressede over at have været glemt i 8 timer. Og desuden gav den samtale ikke grundlag for videre handling fra hospitalets side. Så hvis man ikke kan få tilbuddene til at fungere nu, hvordan bliver det så bedre, når der slet ikke er nogen alternativer? For mig var det privat ammevejleder, men det kan ikke være rigtigt, at det skal være den eneste løsning. Som systemet er nu, kunne jeg fx få besøg af sundhedsplejerske efter fem dage hjemme. Fem dage uden amning vel at mærke, hvis ikke jeg havde fundet privat løsning.

Fødselsforberedelse

En fødsel handler også om forberedelse. Et område hvor man, ihvertfald i Hovedstaden, igen er prisgivet til private tilbud. Der er nemlig ikke fødselsforberedelse. Ligesom vores afstandstagen til døden er livets begyndelse altså noget, der for mange kræver forberedelse. Det ligger altså ikke i mit DNA, eller mit køn som kvinde, at instinktivt vide, hvordan man skifter ble. Vi opdrager ikke længere i små landsbyer eller i samfund hvor man som pige tager sig af yngre søskende. Jeg kan vel ikke være den eneste der aldrig havde skiftet en ble, før jeg selv fik barn? Eller den eneste, der måtte få sundhedsplejersken til at vise mig, hvordan jeg fik en body over hovedet på min nyfødte baby? Og så taler vi ikke engang om at Hjaltes dagplejemor lige har vist mig de gode tips og tricks til at give flyverdragt på. 

Familie eller privat hjælp

Vi har skabt et samfund, hvor offentlige fagpersoner i høj grad hjælper og vejleder os. Som jeg ser det, har vi to alternativer. Det kan være familie og private netværk eller private fagpersoner. Problemet med familie er at det forudsættes at man har familie og kan/vil bruge den. Jeg har begrænset kontakt til mine forældre og de bor langt væk. De kom altså ikke og boede og hjalp de første 14 dage. Netværk og venner er jeg stor fan af, men det kræver at man kan finde nogen, der er på samme side. Private fagpersoner har jeg benyttet mig meget af, da jeg er heldig at kunne finde pengene til det. Men kan vi kalde os et velfærdssamfund når ens amning primært fungerer pga. en privat ammevejleder og bogen man selv har købt? 

Ukomplicerede fødsler

Der er rigtig mange, der har ukomplicerede fødsler. Men jeg har en mistanke om, at der er et mørketal her. Min fødsel var ukompliceret ifl. min journal. Alligevel har flere fagpersoner medgivet, at den var helt gal og der behandles en klage i Styrelsen for Patientsikkerhed. Tænk hvis vi kunne anerkende fødsler som noget meget kompleks, hvor komplikationer ikke bare handler om graden af bristninger. Vi kan sagtens være enige om at graviditet ikke er en sygdom i sig selv. Men lad os i samme åndedrag anerkende de konsekvenser graviditet kan have for helbredet. Graviditetsdiabetes, forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning er altså ikke at spøge med. Det er graviditetssygdomme og komplikationer, der kan påvirke resten af ens liv for ikke at nævne livstruende. 

Fødslen er mere end fødestuen

Jeg har selv skrevet min fødselsberetning og den handler om det, der skete på fødestuen. Men egentlig handler min fødsel jo om meget mere. Den handler også om min graviditet, svangerskabsforgiftning og igangsættelse. Ligesom den handler om mine dage på barselsafsnittet, etablering af amningen og min indlæggelse med nyfødte Hjalte på gynækologisk afdeling. Min fødsel handler om de psykiske aspekter ved at blive mor, min forberedelse og mine angstanfald efter fødslen. Noget jeg altså havde så sent som for et par dage siden. Og for mange handler fødslen også om at have et sygt barn eller præmaturt barn og komme på børneafdelingen. 

Så allerede nu, og endnu mere i fremtiden, kan man komme til en fødsel uden at have været til nogen form for fødselsforberedelse. Så har man en fødsel, der officielt betegnes som ukompliceret og kommer hjem efter 4-6 timer. Jordemoder kommer på besøg måske indenfor 24 timer, men hvor længe er uklar, det kan være 1 time. Fire dage efter kommer sundhedsplejersken så på besøg.

Det er mange det kan virke for. Og så er det mange, der vil være utrygge og forvirrede. Der ligesom mig har brug for den guide og støtte efter en fødsel. Vi er et priviligeret land, hvor man som kvinde vælger at få børn. Men man kan også fravælge det, hvilket vores fødselstal viser bestemt sker. For mig er den nyeste drejning i tilbud til gravide og fødende ikke sælgende for at få flere børn. Noget jeg i forvejen er skeptisk omkring grundet mine erfaringer.


______________________________________________________________________________
Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *