Tilknytningsmønstre og tilknytningsmønster
FORÆLDRETANKER

Hvad er dit tilknytningsmønster?

Tilknytningsteori er en vigtig del af mit grundlag for at forstå mig selv og forstå mit moderskab. Tidligere har jeg skrevet overordnet om tilknytningsteori og her kommer jeg lidt mere ind på de forskellige slags tilknytningsmønster. Tilknytningsmønstre kaldes også andre steder for tilknytningsstil eller bare tilknytning. Jeg holder mig til ordet tilknytningsmønster, da jeg godt kan lide betydningen af at mønstre både er dybt indgroede i os, men ikke statiske og dermed kan ændres.

Det trygge tilknytningsmønster

Lad os starte med påmindelsen om at 60% af børn har en tryg tilknytning til én eller flere primære omsorgspersoner. Det tal ville jeg ønske var meget højere fordi alle børn fortjener en tryg barndom og tilknytning. At man har en tryg tilknytning som barn betyder selvfølgelig ikke nødvendigvis at livet et en dans på roser. Det betyder dog at man har fået en hestesko i tilværelsen, da livet som barn og voksen hjælpes på vej af selvværd, robusthed og tillid. En utryg tilknytning kan heales og derfor kan tegnene på en tryg tilknytning også ses som potentielle fordele ved at arbejde med sig selv og sin barndom. Det kan ikke bruges som en tjekliste i et terapiforløb, men for mig har det været en fantastisk at se de skift, jeg har gennemlevet i mine terapiforløb mod tegn på mere tryggere tilknytning. Nogle af de ting, der går igen ved en tryg tilknytning er:

  • Har en realistisk optimisme
  • Tillid til sig selv og omverdenen
  • Robust og med selvværd
  • Har en positiv opfattelse af sig selv og andre mennesker
  • Kan tydeligt kommunikere sine egne behov
  • Kan beskytte sig selv og andre mod eksterne farer og krænkelser
  • Kan rumme forskellighed
  • Kan håndtere både nærhed og adskillelse i relationer
  • Har modstandsdygtighed overfor stress og belastninger

Den ængsteligt/afvisende tilknytning

Her har forældrenes adfærd typisk været ekstremt skræmmende, kaotisk og uforudsigelig og præget af afvisning, fordømmelse, kritik, distance og ignorering eller barnet er blevet overladt meget til sig selv. Forældrenes opfattes ikke som til rådighed følelsesmæssigt for barnet og er ikke en sikker havn. Derfor føler barnet sig ikke god nok, ignoreret og ikke værd at være sammen med. Derfor holder barnet til sidst op med at søge tilknytning og relationen. I stedet for at søge trøst og støtte hos omsorgspersonen, vil barnet selvregulere og ikke vise tegn på behov for beskyttelse og hjælp. Endelig kan barnets strategi være at beslutte, at det ikke har brug for andre end sig selv. Barnet vil også i ekstrem grad tilpasse sig forældrene og forsøge at leve op til omsorgspersonernes forventninger og ønsker. Som voksen kan det vise sig på følgende måde:

  • Oplever sig følelsesmæssigt isoleret fra andre
  • Andres betydningsfuldhed i eget liv minimeret
  • Signalerer til at andre at der ikke er behov for dem
  • Ingen eller svag erindring – eller et decideret idylliseret billede
  • Typisk engageret i logisk, konkret og analytisk tænkning
  • Reagerer på afvisning ved at distancere sig fra situationen
  • Kan have svært ved at forstå andre og føler sig ikke selv forstået/anerkendt
  • Mulighed for en svag kropsfornemmelse
  • Kan foragte svaghed eller det der opfattes som svaghed
  • Ekstrem sårbar og angst i relation til egne behov, følelser og ønsker
  • Kan konkurrere og dominere
  • Mener at man skal klare sig selv og tror på hårdt arbejde
  • Bliver nemt skuffet over andre, har en skrøbelig tillid til verden og andre
  • Har indre (selv) kritiske dialoger
  • Kan have selvtillid, men mangle selvværd

Den ængsteligt/ambivalente tilknytning

Dette tilknytningsmønster stammer fra en omsorgsperson, der har været uforudsigelig i sin relation til barnet. Omsorgspersonen har skiftevis været til klar til omsorg og nærvær og skiftevis været for optaget af egne behov og ønsker til at være til rådighed for barnet og fx overskredet barnets grænser og været ufølsom. Der har aldrig været sikkerhed for at barnets behov blev mødt af omsorgspersonen og der har ikke været en sikker havn. Dette skaber en usikkerhed, indre uro, ængstelighed og nervøsitet hos barnet kombineret med en manglende tillid. Barnet kan virke omklamrende overfor omsorgspersonen og har svært ved at falde til ro. Som barn og voksen kan det vise sig på følgende måder:

  • Stor usikkerhed og behov for evig holden øje med andre
  • Kan ikke regulere eller berolige sig selv
  • Skeptisk overfor andres intentioner
  • Mistillid til omverdenen
  • Angst og stress, særlig i forbindelse med afsked, separation eller afvisning
  • Stort behov for omsorg og nærhed samtidig med stor frygt for at miste det
  • Vrede og anklage mod andre
  • Stærk følelse af at skulle ”please” andre for at få det, de gerne vil have
  • Bliver ofte overvældet af egne barndomserindringer, kan være traumatiseret
  • Giver først og fremmest for at få noget tilbage
  • Stort behov for bekræftelse og anerkendelse, uden rigtig at kunne modtage det
  • Typisk lav selvsikkerhed og selvværd

Den desorganiserede tilknytning

Det desorganiserede tilknytningsmønster er det mest alvorlige. Barnet har oplevet forældrenes voldsomme skift mellem ekstreme tilstande fx at være rolig det ene øjeblik og det næste bryde ud i voldsomt raseri. Barnet skifter hele tiden mellem at søge sine forældre eller flygte fra dem og opnår aldrig at få mødt sine behøv. I forhold til de andre tilknytningsmønstre, har barnet ikke kunne finde en brugbar adfærdsstrategi til at være i relationen med forældrene, der i bund og grund bygger på angst. Et par kendetegn for barnet, og den voksne med et desorganiseret tilknytningsmønster:

  • Panik og angst i forhold til at indgå i relationer med andre
  • Hypersensibilitet
  • Voldsomme og skiftende humørtilstande
  • En oplevelse af indre og ydre kaos
  • Stress, panik og et nervesystem i evigt alarmberedskab
  • Oplevelse af uvirkelighed
  • Overvældethed
  • Svært ved at læse andre og deres intentioner
  • Lille eller ingen empatiske kompetencer
  • Svært ved at læse, hvad der er sikkert og hvad der er farligt
  • Kan blive tiltrukket af farlige og ekstreme situationer
  • Misbrug af forskellig art
  • Selvdestruktivitet

Hvad er dine tilknytningsmønstre?

Hvis man er vokset op med en utryg tilknytning kan man givetvis genkende sig selv i de her beskrivelser. Det er også muligt at man kan genkende sig i flere og det er også helt normalt. Der er ikke ugennemtrængeligt, rødt tape mellem et tilknytningsmønstre og flere omsorgspersoner kan også have tilskyndet bestemte typer utrygge tilknytningsmønstre. Personligt er jeg mest i den ambivalente, hvor jeg tydeligt kan se relationen til min mor og til dels min far. Dog har jeg også elementer fra den afvisende, der i højere grad minder om min far. En utryg tilknytning kan også ses til som tilknytningstraume, der ligesom traumer på hospitalet kan behandles og heales. Dog med forbehold for at der kommer til at være gener resten af livet. Det er sådan jeg ser mit tilknytningsmønster i dag. Det er langt hen af vejen helet så jeg har en tryg tilknytning, men at have haft en eller flere utrygge tilknytningsmønstre kan aldrig slettes eller blive ugjort og jeg skal derfor være ekstra sensitiv på de blinde pletter som mange års terapi har vist mig at jeg har.  Terapien har gjort dem mindre og dermed har jeg i dag også mange træk fra en tryg tilknytning.

Hvis du vil læse mere, kommer der et nyt indlæg til Teori Tirsdag om en uge. Du kan også se litteraturlisten her

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *