bryde social arv
FORÆLDRETANKER

Frygten for ikke at bryde social arv

Gennem årene har min far skrevet til mig flere gange. Det har været lige fra praktiske ting omkring fødselsdage og gaver til personlige meninger om mine beslutninger. Det kræver energi hver gang, men en af beskederne ramte særligt hårdt. Han skrev, at han håbede, mit barn aldrig gjorde mod mig, som jeg har gjort mod ham. I bund og grund håber han jo, jeg ikke kan bryde social arv. Det håber jeg virkelig, jeg kan, men der er så mange facetter i det håb. Det er endda en tanke, jeg selv har tænkt allerede før fertilitetsbehandlingen. Det er en chance jeg tager med åbne øjne.

Uden at gå i detaljer så er mit komplicerede forhold til mine forældre ikke første gang i familien. Det er håndteret forskelligt gennem årene og jeg respekterer alles beslutninger og måder. Det gør også, at jeg har set mange måder at have et forhold til sine forældre og bryde social arv. Som alle forældre ønsker jeg en sikker tilknytning og god relation til mit barn. Når det er sagt, så ved jeg også, at det her er en del af min sociale arv og det er dermed Hjaltes.

Frygten er der

Det er en af mine største bekymringer at hans og min relation er skadet. At der er en dårlig tilknytning. Det kan jo både være pga. hans sygdom og min barndom. Bekymringerne ved hans sygdom var også den primære faktor i min efterfødselsreaktion så jeg ved godt, hvad der er på spil for os begge når det kommer til at bryde social arv.

I et lyserødt univers ville kærlighed overvinde alt og desuden skulle jeg bare gøre det modsatte af det mine forældre gjorde. Det er bare ikke så enkelt. Mønstre fra en usikker tilknytning og psykisk omsorgssvigt sidder dybt og man er ikke nødvendigvis altid opmærksom på det. Det kræver refleksion og stillingtagen konstant at bryde sådan en social arv. Der er heller ingen garantier, sådan er det nemlig her i livet. Man gør sit bedste og håber på det bedste. Ligesom mine forældre gjorde.

Hvad hvis…

Skulle mit bedste en dag vise sig ikke at have været godt nok, vil jeg møde Hjalte med den empati, interesse og respekt, der er gennemgående i hele mit moderskab. Det er en anden måde at bryde social arv. Når min far vælger at smide den kommentar i hovedet på mig, virker det ikke til at være med en interesse i mig. Det er ikke for at jeg kan reflektere over mine valg som når jeg taler om emnet med en god veninde. Det føles som om det er for at såre mig. Gøre mig opmærksom på hans følelser og stikke til en af mine helt store bekymringer. Den del af det er ekstra hårdt, fordi han jo netop er min far. I sit forsøg på at give mig nok skyld og skam over min beslutningen kombineret med min frygt i mit moderskab til at genoptage kontakten, opnår han lige præcis det modsatte. Han bekræfter min beslutning og får mig til igen at slå fast at der er ingen, der bryder med deres forældre, fordi det er sjovt.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *