forbrugerboern
FORÆLDRETANKER

Forbrugerbørn og hvorfor det burde skræmme dig

Tilbage i tidernes morgen, da jeg var på udveksling i England, faldt jeg over en bog. Det var endda på et besøg i Danmark at jeg købte den og smed den i mit kælderrum. Fire måneder senere fandt jeg den frem igen og siden har jeg genlæst den flere gange. Den hedder ganske enkelt “Forbrugerbørn” og er af den amerikanske psykolog Susan Linn. Efterhånden er bogen en ældre sag fra 2006, men det gør den næsten bare mere skræmmende.

I bogen er Susan Linn taget undercover på en kongres for reklamefolk i USA med målet at sælge mere til børn og lave forbrugerbørn. Med det udgangspunkt undersøger hun, hvordan børn gøres til forbrugere helt fra vuggen af virksomheder. Da jeg læste den, var det nyt for mig, men efter den bog kan jeg ikke undgå at se det alle steder. Børn genkender mønstre og farver og virksomhederne er interesserede i at børnene netop vokser op med deres farver og former. Det skaber genkendelighed, tryghed og en loyalitet, der fortsætter langt op i voksenlivet. Virksomhederne vil skabe forbrugerbørn

Hvordan fungerer det?

Det er så vigtigt at forældre er kritiske overfor de ting, vi giver vores børn. Disney er det evigt gode eksempel, men i dag er Paw Patrol og Gurli Gris også i spil. Når man giver barnet meget genkendelige ting som Paw Patrol skabes der et bånd til de ting. Barnet ser måske samtidig tegneserierne, ønsker sig alle figurerne, madkassen, skoletasken og sådan fortsætter det med forbrugerbørn. Før eller siden vokser barnet måske fra det, men vender så tilbage som forælder. De gode minder om Paw Patrol, skal eget barn jo også have. Det kræver selvfølgelig at Paw Patrol overlever og masser af produkter dør ud. Men det er altså en milliardforretning at skabe de her ting med det mål at børn og voksne køber dem.

Uanset hvor godt man kan lide Mumi og synes historiernes budskaber er fænomenale er, skal man også her som forælder være kritisk. Pludselig er det jo ikke bare de originale, dejlige historier, men også bamser, tællebøger, tavler, puttekasser, puslespil og meget andet. Det hele designet til at barnet hellere vil have malerbogen med Mumi end den med de ukendte dyr i en skov. På samme måde som jeg havde problemer med at købe en lyserød flamingo til Hjalte, påvirkes forældre af samfundsnormer og egne forventninger når det kommer til at købe ting til barnet.

Sagen om Nike

Én ting er de firmaer, der laver børneting. Her er de afhængige af børnene ønsker det og senere at forældrene kan huske det, så de kan give det i barselsgaver, fødselsdagsgaver og til egne børn. Men forbrugerbørn tilstræbes også af firmaer som vi ellers anser som “voksen” firmaer. Men de tænker altså også strategisk i at gøre vores børn til forbrugere fra en meget ung alder.

Nike har gået under radaren med en abonnementsservice på sko til børn helt ned til 2 år. Det handler om at sælge mere og gøre børnene til loyale forbrugere så tidligt som muligt. Hvis man er vokset op med Nike og forældrene var fans, er der større chance for at man selv køber det senere i livet (Læs mere om sagen her) For at sælge det endnu bedre kaldes det endda for Adventure Club og hvem vil ikke gerne på eventyr?

Det sker alle steder og hele tiden så husk at have den kritiske kasket på. Overvej om man som voksen synes der er fine ting i virksomhedens budskaber. Omgiv dit barn med ting, der ikke i lige så høj grad tilstræber at gøre det til en forbruger. Støt også gerne mindre og helst lokale firmaer og sæt det som eksempel for at være forbruger i dag. Spørg dig selvom en virksomhed skal gøre dit barn til en loyal kunde, før ungen overhovedet kan sige nej.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *