fødselsdepression og tilknytning
DET PERSONLIGE

Fødselsdepression og tilknytning

Efter Hjaltes fødsel opdagede jeg, at der var noget, der hedder ”sårbar gravid”. Det er en lille boks lægen krydser af i vandrejournalen. Det er forskelligt for regioner, hvad det helt præcist tilbyder den gravide, men typisk er der tale om de samme jordemoder gennem graviditeten, mulighed for ekstra dage på hospitalet efter fødsel eller ekstra støtte under graviditeten. Sårbar gravid til gravide, hvor omstændigheder som fx omsorgssvigt, misbrug eller diagnoser gør, at den gravide har brug for ekstra støtte. Siden Hjaltes ret skrækkelige fødsel, har jeg haft svært ved at slippe tanken om, det kunne have været endt anderledes, hvis jeg havde været sårbar gravid. Om min efterfødselsreaktion der kunne have været en fødselsdepression kunne have været undgået. Samtidig er jeg bundærgerlig over tanken, at niveauet skulle være så lavt, at det er nødvendigt med kategorien ”sårbar gravid”.

Samtidig savner jeg en større åbenhed og forståelse af, hvad en dårlig barndom kan have af betydning. Det betyder ikke, at man er en dårlig mor eller ikke kan tage sig af sit barn. En utryg tilknytning kan heales og der er muligheder og tilbud, hvis man har modet til at tage imod dem. Men det betyder, at ens fundament ikke har givet de optimale forhold til at være i livet. Det betyder, at der kan være ting, der skal arbejdes med og i den proces kan livet blive lettere, bedre og rarere at være i. Det er i erkendelsen af at selvudvikling kræver arbejde og er et tegn på utrolig styrke, at vi kan begynde at tale åbent om at være sårbar gravid eller sårbar mor.

Hvor er forbindelsen?

At give mulighed for en markering af en sårbar gravid, er et vigtigt skridt, men forskning viser også, at det skal ses i et større perspektiv. Fødslen er vigtig og både mor og barns fysiske og psykiske helbred påvirkes i høj grad af fødslen. Min egen efterfødselsreaktion hang i høj grad sammen med Hjaltes sygdom, men den triggede også gamle børnefølelser og skal derfor også ses i forhold til min egen følelsesmæssige bagage og utrygge tilknytning som barn. Måske var jeg ikke blevet ramt af efterfødselsreaktion, hvis ikke fødslen få uger inden havde været så traumatisk ? Det vil jeg aldrig få svar på. Men jeg ved i dag at jeg, grundet min barndom, havde større risiko for at udvikle en efterfødselsreaktion.

Det er forskere fra Copenhagen Infant Mental Health Project på Københavns Universitet, der har undersøgt sammenhængen mellem tilknytningsmønstre og fødselsdepressioner. Det er det samme forskningsprojekt, der styrede den tryghedscirkel jeg var med i, og jeg følger med stor interesse med i deres arbejde. Forud for tryghedscirklen forskede de i, om mødre med diagnoser eller utryg tilknytning har højere risiko for at udvikle en fødselsdepression. Som en sidenote fandt de ikke en sammenhæng mellem personlighedsforstyrrelser og tilknytningsmønstre. Men de fandt at mødre med personlighedsforstyrrelser også har højere risiko for at udvikle en fødselsdepression.

Forstærkende effekt på fødselsdepression

Det jeg finder spændende i deres resultater, men som de ikke uddyber, er en tilsyneladende forstærkende effekt. Den utrygge ambivalente tilknytning gør, at moren udtrykker sig passivt i adfærd og udsagn, og har svært at kommunikere behov og ønsker. Det bliver ekstra problematisk, når der er en fødselsdepression under opsejling, fordi den netop kræver hurtig og tydelig kommunikation.

”[…] so much of the new mother’s circumstance demands promopt and decisive (caring) action. The demands of a young infant may cause added distress and feelings of helplessness for these mothers and thereby increase the rissk of developing depression.”

Her anerkendes så fint, hvor vanvittig hårdt det er at blive mor. De konstante krav fra et lille barn tærer på alle nybagte mødre og det er en kæmpe forandring. Studiet her tager udgangspunkt i førstegangsmødre og her er det at blive mor virkelig en livsomvæltning. Det stresser moren og kan bidrage til en følelse af hjælpeløshed. Den har vi alle og den følger med det at blive mor. Men hvis man samtidig har svært ved at kommunikere, hvordan man har det og hvad man har behov for, bliver det svært at få den nødvendige hjælp. Måske er der behov for hjælp til rengøring, madlavning, anden aflastning eller terapi. Men hvis det ikke afklares og hjælpen ikke kommer, går det vejen mod efterfødselsreaktion og fødselsdepression.

Sårbar gravid er et godt sted at starte

Det er hårdt at blive mor. Alle skal have den støtte, de har brug for. Der er også mødre med en tryg tilknytning, der udvikler fødselsdepressioner. Samtidig er det ikke alle, der kender sit tilknytningsmønster eller ønsker at forholde sig til sin barndom. Tænk hvis vi kunne hjælpe tidligere? Tænk hvis en markering af en sårbar gravid også gav ekstra omsorg og fokus efter fødslen. Hvis det var muligt at tale åbent om sin egen følelsesmæssige bagage og møde et åbensindet velfærdssamfund, der var parat til at hjælpe forebyggende. Endnu vigtigere er der et stigma, der skal brydes, hvor det at bede om hjælp aldrig er et tegn på at fejle eller svaghed. Jeg husker selv alt for tydeligt, hvor pinligt og skamfuldt det var at fortælle, vi var blevet tilbudt et forældrekursus. I dag står det som en af de bedste beslutninger i mit moderskab og parforhold.

Der er ingen tvivl om, at en fødselsdepression kan have langtrækkende konsekvenser for mor og barn. Tilknytning er svært når mor har fødselsdepression og det kan også give eftervirkninger fysisk og psykisk senere. Der er så mange fronter, der skal sættes ind på, hvis det skal være en mulighed at forebygge. Det handler både om at fjerne tabuet og en højere åbenhed om egne sårbarheder. Det handler om de tilbud man får som nybagt mor og endelig handler det om en erkendelse af, at ingen er perfekte. Rigtig mange af os har brug for en kærlig, hjælpende hånd af en eller anden art i vores moderskab.

Hvis du vil læse mere, kommer der et nyt indlæg til Teori Tirsdag om en uge. Du kan også se litteraturlisten her

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *