Du skal blive til noget
DET PERSONLIGE

Du skal blive til noget

Så langt tilbage jeg kan huske, har der været et pres på mig. Det har handlet om, at jeg skulle blive til noget. Hvad jeg skulle blive til var altid sværere at definere, men forventningen var der. Min far har altid sagt, at jeg måtte blive, hvad jeg ville, men ikke pædagog og sygeplejerske. Når voksne fortæller ting til børn har de i kraft af deres autoritet en evne til at gøre udsagn til sandheder. Jeg tog det med et gran salt, den del med ikke at blive pædagog eller sygeplejerske, men essensen sad fast i mit hoved; Du skal blive til noget.

Den rigtige uddannelse

Det er ikke fordi mine forældre har klaret sig dårligt. De er begge pædagoger, har haft få ledighedsperioder og altid ejet egen bolig. Statistisk set har de klaret sig rigtig godt. Der lå dog en forventning om, at jeg skulle klare mig endnu bedre, blive ikke bare til noget, men til noget mere. Det er egentlig en ærgerlig indstilling, fordi deres liv havde mange gode aspekter.

Da jeg klarede mig godt i skolen, begyndte min far at tale om de uddannelser, jeg burde tage. Gennem gymnasiet talte han om jura, fordi jeg på den måde kunne hjælpe de gode sager som Christiania og lilleskoler, ligesom min fars idol Knud Foldschack gjorde. Min far var også fortaler for Roskilde Universitet, fordi der var så meget gruppearbejde, som jeg jo kendte fra lilleskolen.

Forældrenes indflydelse

Det var uklart, hvilken uddannelse på Roskilde Universitet min far foretrak, men det blev klart at Roskilde Universitet eller jura var at foretrække. Jeg kiggede på sociologi og antropologi, som han mente var noget pjat og uddannede til arbejdsløshed. Jeg kiggede på pædagogik på Aarhus Universitet og endda på CBS, som han dømte ude som snobbede steder, jeg ikke hørte hjemme. Med andre ord havde min far utrolig mange meninger om mit uddannelsesvalg og fremtidige arbejdsliv.

Min mor havde læst et år på pædagogik på Københavns Universitet, da jeg var barn. Hun stoppede dog, da pendlerlivet til Falster og familieliv ikke hang sammen med studiet. Hvis jeg valgte pædagogik, gik jeg i hendes fodspor, og vi ville have noget sammen. Måske ville hun så endelig elske mig? Hvis jeg samtidig valgte pædagogik på Roskilde Universitet, slap jeg for at høre min fars meninger. Pædagogik på Roskilde Universitet var derfor en sikker vinder.

En løsning der skabte nye udfordringer

Det lyder som om, jeg kun valgte min uddannelse pga. mine forældre. Der var mange grunde til jeg valgte den uddannelse, men mine forældre var også en del af det. Jeg valgte også Roskilde Universitet, fordi jeg synes gruppearbejde og projektarbejde er vanvittig vigtigt at kunne. Samtidig var jeg vild med ideen om at blive to-fagskandidat og kombinere pædagogikken med et andet fag. Jeg valgte Roskilde Universitet, fordi jeg kunne lide deres ide om et campus og opbygning i basisuddannelser. Men jeg valgte også min uddannelse for at gøre mine forældre glade.

Endelig færdiguddannet

Det løste selvfølgelig ikke noget af vælge pædagogik på Roskilde Universitet. Især min far var tydeligt ærgerlig over, at jeg ikke konstant fik høje karakterer. Da jeg blev færdiguddannet som humanist under finanskrisen var der ingen jobs. Jeg fik et spændende job, men det handlede ikke om pædagogik. Det var ikke relevant for min uddannelse og i mange år blev jeg ofte krydsforhørt om min arbejdssituation. Det handlede ikke om, hvad jeg fik ud af mit job, hvad jeg kunne lide, og hvordan jeg ville udvikle mig. I stedet var fokus, hvorfor jeg ikke var blevet pædagogisk konsulent som han forventede af min uddannelse.

At blive til mig

Hver gang vi talte om arbejde og uddannelse, følte jeg, at jeg svigtede min far. En dyb følelse af at være fejlet og ikke være blevet til noget ramte mig. Det var helt paradoksalt, når jeg havde opnået så meget og allerede der havde et rigtig godt liv. Efter syv år på arbejdsmarkedet er jeg stadig ikke pædagogisk konsulent. Jeg er koordinator og projektleder. Jeg arbejder med processer, mennesker, systemer og organisationer. Jeg hjælper, holder overblik og støtter. På virkelig mange punkter gav min uddannelse mig netop redskaberne til de opgaver. Men jeg har ikke slynget om mig med teorier og forskernavne i flere år. Jeg er ikke blevet professor eller forsker, som min far drømte om på mine vegne.

Da jeg startede en blog

Denne her blog har betydet utrolig meget det sidste halvandet år. Ligesom jeg har udviklet mig, og i dag bruger det sker tilgangen. Bloggen har været et sted, hvor jeg kan lufte bekymringer, overvejelser og undren. Den er et sted, hvor jeg skrive om de ting, der nu en gang optager mig. En stor del af det handler om pædagogik, børneliv, moderskab og ligestilling. Fælles for det er, at måderne man organiserer sit liv, handler på sine drømme og indgår i samspil med andre mennesker er en rød tråd. På den måde er bloggen blevet et sted, hvor jeg bare er mig. Hende der har læst pædagogik og hende, der arbejder som koordinator. Hende der er mor og kone, veninde, sparringspartner og datter. Bloggen startede som en måde at bearbejde hele forløbet med Hjaltes fødsel og sygdom, men i processen har jeg fundet brikker i puslespillet ”Nikoline,” som jeg ikke vidste manglede.

Min egen glæde

Med roen, ideerne, glæden og passionen er jeg i dag et fantastisk sted. Det er vel det, vi alle ønsker for vores børn. Jeg er ikke bare blevet til noget, som mine forældre forventede af mig. Jeg er blevet til mig. På en lidt skør måde har det bare at være mig, aldrig været nok for mine forældre. Derfor sidder jeg i dag med en dyb følelse af lykke og samtidig en sorg. I min taknemmelig og stolthed over mit eget liv, ved jeg, at jeg aldrig kan blive det det ”noget” mine forældre ønskede. Med selvudvikling og bevidsthed har jeg dog lært ikke at stræbe efter det. Jeg er ikke fejlet i livet, fordi jeg ikke blev som mine forældre ønskede. Jeg er sejret i mit eget liv, fordi jeg er blevet mig.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *