type mor
BEVIDST FORÆLDRESKAB

Den type mor jeg er

På det sidste har jeg tænkt rigtig meget over, den type mor jeg er. Det kommer sig at et møde med en lokal ildsjæl, hvor vi talte vidt og bredt om moderskab. Egentlig har jeg altid tænkt, at jeg ville blive en streng mor, sådan en der lavede regler og sørgede for de blev fulgt. Det var også med en vis sørgmodighed, fordi jeg egentlig ikke bare ville bare den strenge mor. Samtidig følte jeg at for at skabe balancen ville Nicolai skulle være den sjove far og så ville vi ende i nogen kønsmønstre, jeg har det lidt stramt med.

Fællesskab og forældreskab

Vi er ikke endt der, men i stedet i et forældreskab, der er et makkerskab. I fællesskab beslutter vi regler og rutiner derhjemme og vi håndhæver dem begge to. Nicolai er bedre til at løbe op og ned af gangene end mig. Jeg er bedre til at synge sange og rim og remser med Hjalte. Vi gør begge det hele, men har selvfølgelig favoritting og det er helt i orden. Vi er ikke ens og skal også udvikle hvert vores forhold med Hjalte. Den type mor jeg er, er en der giver rum til aktiviteter, forskellighed og interesser. Men også prioriterer barnet som noget fælles når det kommer til engagement, energi og økonomi.

Hjalte vil nok synes jeg er en streng mor, når han bliver ældre. Jeg er rimelig beslutsom og regler er regler. Der er ting, man bare ikke gør. Jeg er også en meget fleksibel mor, der går ind for at gøre hverdagen lettere og ikke tager så mange ting så tungt. På mange måder er jeg den type mor, der hviler ret godt i mit moderskab og har en høj tiltro til, at det nok skal gå. Jeg ved, hvor jeg kan søge hjælp (her). Jeg har læst og læser fortsat om udvikling og opdragelse (her). Jeg reflekterer over mine handlinger og tankemønstre (her) og har styr på mit netværk (her).

Google er roden til usikkerhed

Mest af alt skyldes min i dag ret afslappede tilgang i høj grad Hjaltes sygdom. Jeg var ret afslappet til at starte med. Men som førstegangsmor er man bombarderet af burde og skulle i forhold sig selv som mor og sit barn. Det efterlader egentlig utrolig lidt plads til bare at være sig selv. Men Hjaltes sygdom satte et andet perspektiv på det her med opdragelse og fremtid og den type mor jeg er. Da Hjalte var få måneder gammel havde han afvigende social kontakt. Ingen kunne give en årsag til det, løsning eller fremtidsudsigter. Som det skrækkelige google-menneske jeg er, søgte jeg vejledning på nettet.

Helt ærligt så kommer der altså intet godt eller positivt ud af at google ”social afvigende kontakt baby” eller bare ”øjenkontakt 2 måneder”. Mit håb er at min blog begynder at komme frem og kan nuancere skrækhistorierne lidt. Scenariet på nettet var nemlig hjerneskade eller autist. Begge dele kan så komme i forskellige niveauer. Da jeg samtidig udviklede symptomer på en efterfødselsreaktion, gav det mig det vildeste tankemylder og koppen var bestemt under halvt tom.

Så med min to måneder gamle baby sad jeg og overvejede, hvordan hans liv kunne blive, hvis nu det værste skulle ske. Med pædagogforældre og en uddannelse i pædagogik kender jeg godt til specialskoler, opholdssteder og muligheder for et rigtig godt liv. Men det var jo ikke det liv, jeg drømte om og forestillede mig for Hjalte. En veninde sammenlignede det lidt med at glæde sig til at skulle til Las Vegas, men i stedet skulle til Viborg. Viborg er skønt og fantastisk, men det er altså ikke Las Vegas.

Han var faktisk syg

De her tanker og den frygt der fulgte med var voldsom. Heldigvis løste alt sig, da Hjalte blev indlagt og fik kureret sin nyrebækkenbetændelse. Konstante, tiltagende smerter gør det nemlig svært at have overskud til social kontakt når man er 2 måneder og det kan jeg virkelig godt forstå. Han er rask i dag og har ingen gener. Men jeg har været der med de tanker og det forsvinder ikke. Det har måske gjort at mit perspektiv og udgangspunkt er et lidt andet. Når jeg igen bliver overvældet af konkurrencen i mødre-gruppen om, hvor tæt de enkelte børn er på at gå, så kan jeg ikke rigtig engagere mig. Han går, når han går og alt tyder på, at han sagtens kan det, når han gør det. Så intet hastværk og det har ingen betydning om han er 12 eller 16 måneder.

I forbindelse med Hjaltes sygdom har jeg også udviklet et lidt anderledes forhold til hans gråd. Jeg reagerer selvfølgelig når han græder. Når Nicolai og jeg har aftalt, at han er Nicolais baby, fordi jeg lige skal noget andet, har jeg rigtig svært ved at holde mig væk, når han græder. Jeg vil jo gerne trøste ham. Men den panik jeg havde i starten over hans gråd er væk. Især hans smertegråd eller febergråd reagerer jeg på, men jeg gemmer følelserne om den væk.

Hærdet af gråd

Jeg er til dels blevet hærdet af to måneder med tiltagende gråd og blevet vant til at den går over. Som det pragmatiske menneske og den type mor jeg nu en gang er, passer det mig fint, at jeg ikke panikker. Det er nemlig ualmindelig upraktisk på et hospital og derhjemme når ens barn er sygt. Men jeg kan også godt savne naiviteten i den panik eller de dybe følelser ved den type gråd. Min reaktion og følelser på det kommer typisk efterfølgende. Når først adrenalinen falder og Hjalte er rask og hjemme falder jeg lidt sammen og bliver lidt overvældet af følelserne.

Den type mor jeg er derfor kompleks. Jeg er den type mor, der er fyldt med kærlighed over at have ham, afslappet omkring min rolle som mor. Jeg ved, at jeg er vanvittig sej og kan alt. Desuden ved jeg, at der kunne ske så mange værre ting i livet end det Hjalte nok kommer til at opleve. Jeg har haft efterfødselsreaktion, været på forældrekurset Tryghedscirklen og kom ud stærkere. Sådan en, der opdrager til at være en del af og bidrage til fællesskaber

Det var vanvittig rart og lærerigt at sætte ord på, og jeg kan kun anbefale andre mødre at lave øvelsen; hvilken type mor er du?


______________________________________________________________________________
Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *