da jeg lærte rim og remser
BARNDOM

Da jeg lærte rim og remser udenad

Gennem hele mit liv har jeg haft meget forskellige forhold til min mor og far. Det er der som sådan ikke noget underligt i. Mennesker kan forskellige ting og forældre er ingen undtagelse. Nicolai og jeg har også forskellige interesser og styrker, og derfor oplever Hjalte også forskellige ting med os. Mens ham og jeg kan sidde og nusse, vågne og snakke om morgenen, er Nicolai mesteren i at tumle i sengen. Jeg var mors pige. Jeg forgudede hende og ville være sammen med hende hele tiden. Det var egentlig sjældent, jeg opsøgte mig far. I min barndom var min mor på nedsat tid, undtagen når vi havde plejebørn, hvor hun gik hjemme. Min far derimod arbejdede både døgn og nat på døgninstitutioner som pædagog. Min far skabte dog minder og rutiner, der kun var for ham og jeg. Han tog mig med på biblioteket, stod op med mig om morgenen og hørte Rasmus Radiomus mens jeg spiste morgenmad og han lærte mig rim og remser udenad

Det er på mange punkter en fin historie. Når vi cyklede sammen, gik ture eller lavede andet sammen, trænede vi rim og remser fra bl.a. Halfdan Rasmussens bøger. Det betød, at jeg kunne rigtig mange udenad. Selv den dag i dag sidder flere af dem fast. Det gør det lettere at læse rim og remser med Hjalte, fordi han altid bladrer i bogen, før jeg er nået til vejs ende. Så er det pludselig en stor hjælp at kunne rim og remser udenad. Så det her kunne være en sød historie om, hvordan min far og jeg delte en oplevelse og glæden ved at jeg lærte rim og remser. Som så mange andre historier fra min barndom, er det dog ikke så enkelt.

Det praktiske aspekt

Et eller andet sted sneg der sig nemlig en anden fortælling ind. En fortælling om formået med, at jeg lærte rim og remser udenad. Et formål der ikke handler om fællesskab og hyggelige stunder. Da jeg var et par år gammel glemte mine forældre mig midt i Nykøbing gågade. De skulle begge ordne praktiske ting og gik hver deres vej i den overbevisning, at den anden tog sig af mig. Derfor stod jeg pludselig alene tilbage. Et par kvinder fandt mig og gik gennem gågaden for at aflevere mig på politistationen. Min far så dem ved at tilfælde og måtte forklare situationen.

Et par år tidligere havde de glemt min storebror i et storcenter. Det er dog de eneste gange, de har glemt et barn. Jeg har selv haft hjertet oppe i halsen nok gange, når Hjalte er løbet væk fra mig, til at erkende at det kan ske for alle. De her episoder gav dog mine forældre nogle tanker om skolestart. Da jeg startede i skole som 5 årig skulle jeg tage en bus 30 minutter og på stationen skifte til en anden bus. Der ville altså være længere perioder, hvor hverken mine forældre eller lærere var med mig. Derfor skulle jeg kunne sige hvem jeg var, hvor jeg boede og mine forældres kontaktoplysninger. 

Jeg var en lille papegøje

Det brugte min far rim og remser til. De var en måde at træne min hukommelse på en sjov måde. På den måde kunne lære telefonnumre, adresser og navne udenad. Det er jo egentlig ret smart og vigtigt og endnu mere i en tid uden sociale medier og mobiltelefoner. Men siden jeg hørte om hans behov og ønske om at jeg kunne lære praktiske oplysninger udenad, mistede han troværdigheden i mit lille barnesind. Der kom en grundlæggende tvivl om, hvorvidt han have lært mig rim og remser, fordi jeg var hyggelig at være sammen med eller havde lært mig det, fordi det var praktisk for ham.

Vil du mig?

Denne her tvivl bekræftede den generelle følelse i min barndom, og voksenliv, at jeg som menneske ikke var værd at bruge tid og energi på. De ting jeg kunne og gjorde, gav mig til gengæld noget opmærksomhed. Min far synes, det var sejt, roste mig og pralede med alle de ting jeg kunne udenad. Som en papegøje skulle jeg langt op i teenageårene fremsige rim, remser og telefonnumre på kommando. Han skadede mit selvværd ved at skabe denne her helt fundamentale tvivl om mit eget værd. Det har taget utrolig mange år, og terapi, at komme på den anden side af det. Det er også en af grundene til at jeg er så forsigtig med at prale med, rose eller fokusere på færdigheder i mit eget moderskab. Det handler nemlig ikke om, hvad mit barn kan, men at jeg gerne vil alle aspekter af mit barn.  

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *