da-jeg-fortalte-jeg-var-gravid.jpg
FORÆLDRETANKER

Da jeg fortalte, jeg var gravid

Da jeg var gravid, holdt jeg pause fra både min mor og far. En pause jeg havde valgt, men som stadig var en underlig mellemstation. Vi havde ikke officielt brudt kontakten og det var vigtigt for mig, at vi kunne være sammen til familiesammenkomster. Pausen med min mor var flere år gammel mens pausen fra min far kun var et år gammel og var lige før vi blev gift uden familie til stede. De enkle og tidligere glæder ved min graviditet blev påvirket af mit forhold til mine forældre. Et af de allerførste spørgsmål jeg stille mig selv, var omkring, hvordan og hvornår jeg skulle fortælle dem om graviditeten. Havde de et særligt krav på at vide det først eftersom de var mine forældre? Også selvom vi egentlig ikke havde kontakt? Skulle jeg kontakte dem individuelt og fortælle det? Skulle det så være via tlf., beskeder eller mødes ansigt til ansigt?

Hvornår?

Løsningen blev at fortælle mine forældre om at jeg var gravid til familiefester, der alligevel blev holdt kort efter 12 ugers scanningen. Min far fik det af vide forud for min onkels fødselsdag via besked, da han ikke kom til festen, hvor vi fortalte det. Min mor fik det af vide til min nevøs fødselsdag et par uger efter med sin side af familien. Hun havde dog opdaget det og hintet i en besked, da jeg havde meldt mig i en FB gruppe, der ikke var hemmelig, men bare lukket. Jeg var nået to skridt ind i huset, før hun kom løbende og hviskende spurgte om jeg var gravid. Hendes glæde var til at tage og føle på og jeg var fuldstændig uforberedt. Følte hun ikke en sorg eller frustration over at vide jeg bar på hendes barnebarn, som hun ikke ville få en relation til?

Da 12 ugers scanningen var klaret, fortalte jeg om graviditeten på arbejdet og til de nære venner. Arbejdet var en lettelse, fordi jeg virkelig savnede de der fænomenale graviditetsbukser med ekstra stræk om maven. Et ofte stillet spørgsmål var, hvad min mor havde sagt. Fra folk der kender til min baggrund var det et spørgsmål om, hvorvidt jeg overhovedet havde fortalt det. Fra folk der ikke kendte til mit komplicerede forhold, forventede de en fortælling om en fælles mor-datter glæde over det kommende barnebarn. Jeg mumlede noget med, at hun var glad og undveg ellers spørgsmålet. Det virkede dog som en påmindelse om at fortællingen om at mit eget moderskab for flere ville være en fortælling om en særlig relation mellem mor og datter.

Business as usual

På så mange måder håndterede min mor beskeden om at jeg var gravid som om intet var hændt. Det var fantastisk at glædes over mit kommende moderskab med hende. Det føltes ”normalt” og som det jeg havde håbet og higet efter hele i mit liv – at gøre min mor glad. Samtidig vidste jeg også, at det var et øjebliksbillede. Vi ville aldrig komme til at ses hele tiden og samles i kærligheden til mit barn. En underlig fornemmelse af at det var så rigtigt og alligevel så forkert fyldte meget i min mave i tiden efter. Tvivlen om jeg måske havde taget fejl af alt og den dårlige samvittighed over at ”frarøve” Hjalte sin mormor og morfar. Samtidig er jeg med årene blevet bedre til at lytte til min mavefornemmelse, der igen og igen fortalte mig at situationen var skæv. Det strittede i mig på en måde som jeg ikke ønsker for nogen af opleve og slet ikke omkring familie. Det var så god en måde som muligt på det tidspunkt at fortælle mine forældre om graviditeten. Den passede til der jeg var på det tidspunkt.

Den blev også en påmindelse af, hvor meget jeg stadig tilpasser mig mine forældre. Jeg brugte utrolig lang tid på at overveje muligheder, spille scenarier i hovedet, diskutere med både Nicolai og psykolog og skifte mening mange gange undervejs, da jeg var gravid. Den del vil jeg gerne være foruden i fremtiden. Det er så vigtigt at følge sin mavefornemmelse så længe der ikke er ond hensigt. Ingen af scenarierne i mit hoved handlede om at straffe mine forældre, men mange blev forkastet i et ønske om at tage hensyn til dem og gætte, hvad de mon helst ville. Den del arbejder jeg stadig på at løsrive mig helt fra.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *