FORÆLDRETANKER

I oktober 2017 blev jeg mor og så tog de der forældretanker virkelig fart. Dem har jeg tænkt i mange år om jeg ville have børn og i kraft af min uddannelse i pædagogik. Men nu er jeg så mor og forælder og forældretanker fylder endnu mere. Jeg gør mig tanker om, hvad jeg siger, gør og handler som mor. Der er også mange tanker om sygdom, indlæggelser og tryghed.

  • Når man sætter børn i kasser

    børn i kasser

    Jeg har været i tvivl om, hvordan jeg skulle skrive det her indlæg. Min bekymring går på, om det kan læses som en kritik af Hjaltes pædagoger. Derfor starter jeg lige med at slå fast, at pædagogerne i Hjalte vuggestue er vanvittig dygtige, empatiske og reflekterende. Det her indlæg handler om noget vi alle gør, men det konkrete eksempel kommer bare fra Hjaltes vuggestue, som jeg fik fra den sidste trivselssamtale. Vi sætter børn i kasser, når vi ud fra bestemte oplysninger, drager konklusioner om, hvad barnet kan og … Læs videre

  • Opgaver og lommepenge til børn

    lommepenge til børn

    Jeg bryster mig af at være et ualmindeligt organiseret menneske, der også planlægger lang tid frem. Det kan give en tendens til at tage sorgerne på forskud, men med årene, og en masse terapi, er det efterhånden udryddet. Det har dog også altid betydet rigeligt tid til at overveje, hvad jeg vil gøre, afveje for og imod og imod og skifte mening et par gange. Som det nok også er ret tydeligt, er jeg ikke et synderligt impulsivt menneske. Det er dog også blevet lidt bedre og der var da … Læs videre

  • Moderskabsideologi som undskyldning for dårlige mødre

    Moderskabsideologien og især nuanceringen af den har fyldt rigtig meget hos mig, og der står noget om moderskabsideologi her. I starten var det med nogen andre briller. Dengang var jeg et helt andet sted i forhold til min egen mor. Da jeg første gang lærte om moderskabsideologien var jeg i start 20’erne. Jeg havde stadig kontakt til min mor og selvom jeg boede i England talte vi sammen flere gange om ugen. Da jeg kom hjem fortsatte jeg med at have meget kontakt til hende. Der var stadig en … Læs videre

  • Fire råd fra hundetræning jeg bruger på mit barn

    Fire råd fra hundetræning

    Det engelske udtryk ”terrible two” har aldrig givet mere mening end nu. Der findes dog ikke et udtryk for, hvor super fantastiske to årige også kan være. Jeg tror faktisk, det er min yndlingsalder, selvom jeg næsten trækker mere på min viden fra hundetræning end forældrebøgerne. Hjalte udvikler sig konstant, og hans meninger er markante. Følelserne sidder ude på tøjet, og der er ikke langt fra hyggelig leg med lego til at kaste sig ned over en sok, mad, tiger eller noget helt syttende. Balance og utålmodighed Jeg prøver at … Læs videre

  • Vi opdrager til fremtiden ud fra fortiden

    Forældres skilsmisse 1

    Der er sådan et paradoks med opdragelse, som jeg synes er umådeligt interessant. Det er også et, der ofte beroliger, mig når det kommer til skyldfølelse over ikke at have læst alle de nyeste bøger, hørt alle podcasts eller komme til at hæve stemmen lidt for meget og lidt for ofte. Der er utrolig få i dag, der opfinder den dybe tallerken. I stedet bygger alle ovenpå de andre, der arbejdes videre med teorier og forskning, det vikles og præsenteres på nye måder. Det kommer der rigtig meget godt ud … Læs videre

  • Leg med dit barn

    leg med dit barn

    Det er svært at lege med børn. I hvert fald for mig. Leg med dit barn kommer bare ikke til mig og især ikke med fantasilege og løbe ukontrolleret rundt. Jeg er vokset op i et hjem, hvor mine forældre sjældent legede med mig. Når jeg ser tilbage har jeg lyst til at råbe til mine forældre “Leg med dit barn!” Min far har altid sagt, at hans opgave er at observere legen og stoppe konflikter når det bliver for meget, men at han ikke leger med børn. Det har … Læs videre

  • Jeg forstår ikke, hvad du siger

    hvad du siger

    Der er et bestemt tidspunkt, jeg har glædet mig til siden Hjalte blev født. Der er selvfølgelig mange fantastiske stunder, men det her har været helt i toppen for mig. Jeg har glædet mig til, at han begyndte at snakke. Ikke den der babypludren, hvor jeg ikke engang kan komme med et semi-kvalificeret bud på, hvad han mener. I stedet er det der, hvor han begynder at sige ord og sætninger. Selvom jeg med tiden har udviklet en bedre fornemmelse for, hvad han vil eller ikke vil, bliver jeg stadig … Læs videre

  • Opdragelse med hjertet og hjernen

    opdragelse

    Jeg har altid søgt viden om børn og opdragelse. Det er til dels kommet af at have forældre, der arbejder med børn. Samtaler ved middagsbordet har ofte handlet om fortællinger, erfaringer, opdragelse og faglighed fra det pædagogiske felt. Jeg fortsatte det ved at tage en kandidatuddannelse i pædagogik og jeg har altid observeret andres opdragelse med stor nysgerrighed. Da jeg begyndte at arbejde intensivt med min barndom, blev jeg hurtigt i tvivl om, hvad jeg kunne tage med mig fra min barndom. Det blev tydeligt at jeg hele tiden skal … Læs videre

  • Oprydning for børnefamilier

    oprydning for boernefamilier

    ”Du må nok sænke standarden når babyen kommer.” Den sætning har jeg fået utrolig mange variationer af. Sammen med at jeg nok må sænke standarden, når nu han var kommet. Der tales om rengøringsstandarden. Det personen sjældent ved er, at min rengøringsstandard ikke er forfærdelig høj. En gang rengøring hver 14. dag med et par ekstra hurtige støvsugninger og toilettet hver uge, dækker det. Det er selvfølgelig nok til at give nogle gnidninger, når Nicolai og jeg ikke er enige om, hvem der gør hvad hvornår. Så føler jeg, at … Læs videre

  • Børns tilpasningsevne – vigtig og lidt skræmmende

    Børns utrolige tilpasningsevne

    At menneskebørn overlever kan virke utroligt. De er jo håbløst afhængige af forældre og lader ofte til ikke selv at have skyggen af overlevelsestrang. Behovsudsættelse er en by i Rusland og de løber glad og fro både ud foran biler og kaster sig hovedkulds ned af trapper. Så hvordan overlever menneskeracen? Fordi børns tilpasningsevne er utrolig, og fordi der er forældre. Forældrene er årsagen til at menneskebørn overlever. Vi render i hælene på ungerne og sikrer, at skaderne er minimale, når de igen falder over noget. På samme måde passer … Læs videre