en_blog_om_moderskab_og_saarbarhed
FORÆLDRETANKER

Bryd tabuet om moderskab og sårbarhed

For 1 år siden lagde jeg mit første indlæg op på bloggen. Det var en smule spontant. Jeg var begyndt at skrive igen og da først jeg var startet, kunne jeg ikke stoppe. Skriveriet blev mit første skridt til at bearbejde Hjaltes fødsel og første 4 måneder. Jeg skrev om indlæggelsen og fødslen og så skrev jeg om sygdom. Ofte fik jeg også skrevet om usikkerheden og frygten. Vi var stadig i Tryghedscirklen. Jeg var også ved at komme mig over at have set min største frygt i øjnene i mit moderskab og liv; At jeg skulle skade eller ødelægge Hjalte.

Min sårbarhed er i dag en styrke, men de kommer stadig med en pris. En del af den er at det bryder tabuer at tale om sårbarhed, dårlige barndom og moderskab. Som jeg har delt mine bliver det tydeligere, at jeg ikke er alene. Jeg er ikke alene om at være usikker på moderskabet, være bekymret for tilknytning eller have en turbulent barndom med omsorgssvigt. Det betyder også, at hvis du kan genkende det her, skal du vide, at du er ikke alene.

Jeg finder styrke og energi i at dele min historie og høre andres og som Camilla Kjems skriver ”Har du mod til at blotte din sårbarhed, kan du ikke afsløres. Så møder du respekt.” Derfor slutter jeg mig til den voksende gruppe, der bryder tabuer og afslører mine sårbarhed. Med et kæmpe ønske og håb om at vi kan hjælpe hinanden til at finde vej gennem moderskabet med en rygsæk fuld af ting fra barndommen.

Moderskab og frygt

Frygten ramte mig strakt efter fødslen, da Hjalte fik ilt mangel, mens han lå ved mig. Den ramte mig endnu mere, da han fik konstateret socialt afvigende kontakt. Han havde ikke meget øjenkontakt, ansigtsmimik eller smil. Google var ikke min ven til at finde årsager og jeg var drænet og bange. Jeg havde brugt mange år på at bearbejde min egen barndom for at få det bedre og kunne være rummende og trygt tilknyttet mor. Mit største ønske var at finde styrkerne i mine sårbarhed og moderskab. Men da Hjalte var 2 måneder føltes det hele forgæves.

Hjalte blev indlagt med feber mellem jul og nytår 2017. Otte dage senere kom vi hjem med at barn, der var lutter smil og øjenkontakt. En grim omgang nyrebækkenbetændelse gav ham konstante smerter, der betød at han ikke havde energi til social kontakt. Det løste de bekymringer, men gav en masse andre. Over de næste 8 måneder var der yderligere fem indlæggelser og en operation. Han er rask, glad og fantastisk i dag, men frygten for tilbagevenden er der og han følges på Rigshospitalet de næste par år.

Midt i alt det her kaos, usikkerhed og uvidenhed fandt jeg mig selv og mit moderskab. Min frygt var berettiget og forståelig. Men det blev også endnu tydeligere for mig, hvor meget min egen barndom spiller ind i min tilgang til moderskab. Mine reaktioner på moderskabet og Hjalte er både et resultat af min barndom og et resultat af det arbejde og rejse, jeg har været på de sidste år. Derfor åbner jeg også mere op omkring, hvor dyb denne her frygt har været og hvor den også stammer fra.

Følelser er som planter

Det har også givet en større ro og accept af det uperfekte. Jeg har brugt utrolig meget af mit liv på at tilpasse mig og forudse andre menneskers ønsker, krav og forventninger. Perfektion var et mål og klistermærket ”Stræber” fik jeg tidligt. En nærdødsoplevelse under fødslen og frygten for at have mistet eller skadet Hjalte har ændret mit perspektiv. Jeg står i en underlig situation, hvor jeg stadig er ved at finde mit nye fodfæste. Det sker samtidig med, at jeg stadig rammes af panik, sorg og bekymringer. Mit forhold til mine forældre er ikke det bedste og jeg samler stadig det puslespil som min barndom udgør. Men som jeg tænker, reflekterer og skriver dukker der hele tiden nye ting op. Nye minder, sårbarhed, andre perspektiver og fortrængte følelser, der ligesom planter kræver lys, luft og kærlighed.

Derfor har jeg en lille bøn: Hjælp mig med at bryde tabuet. Hjælp mig med at sprede budskabet at sårbarhed kan være styrker og tabuer skal brydes. Hjælp mig med at fortælle omverdenen, at en dårlig barndom ikke er ensbetydende med et dårligt voksenliv. At sætte fokus på, hvordan egen barndom påvirker forældreskabet og moderskabet. At fortælle at sårbarhed og moderskab er en kompleks blanding af følelser fra fortiden, nutiden og fremtiden. Men det gør ikke at man er en dårlig mor. Det giver bare flere nuancer til livet.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *