boernefoelelser_og_da_min_baby_afviste_mig
BEVIDST FORÆLDRESKAB

Børnefølelser og da min baby afviste mig

Børn har følelser. Ligesom voksne har børn endda både positive og negative følelser. Men det er de voksne, der lærer barnet at sætte ord på følelserne. Når jeg fortæller Hjalte. at jeg godt kan forstå at han er ked af det, fortæller jeg ham at det er det han føler. Han føler ked af det hed. Derfor er det også vigtigt at jeg som den voksne bringer mange følelser i spil. Ikke at jeg skal lave lodtrækning over hvilken følelse, Hjalte føler i øjeblikket, men jeg skal bruge forskellige navne. Frustreret, magtesløs, vred, ked af det, ærgerlig og usikker. Jeg skal selvfølgelig også huske de positive følelser, men de fleste af os har det nok lettere med dem. De negative følelser er svære. Ingen har jo lyst til at sidde fast i dem og det betragtes som meget negativt at dvæle ved det. Vi skal helst tilgive, glemme og komme videre. I hvert fald i min familie, hvor vi desuden heller ikke skal tale om dem. Her kommer børnefølelser ind.

Det er et udtryk, jeg har lært af min psykolog. Tryghedscirklen bruger noget lignende, men kalder det hajmusik. Men børnefølelser er følelser, jeg havde som barn, men ingen hjalp mig med. Det er især negative følelser. Det betyder at jeg som voksen ikke kunne genkende, sætte ord på og håndtere dem særlig godt. Jeg havde sådan set kun to negative følelser i mit ordforråd; Ked af det og sur. Når jeg viste negative følelser ville mine forældre tale om de følelser. Da de samtidig underminerede mine følelser ved at sige, det skyldtes pms, lærte jeg meget lidt om følelser.

De svære følelser

Det betyder jo ikke at jeg ikke havde negative følelser. Men jeg lærte ikke at forholde mig til dem. I stedet pakkede jeg dem væk. Vrede twistede jeg til frustration og så pakkede jeg den desuden væk. Mine følelser var nemlig ikke vigtige i min barndom. Derfor blev min strategi at gemme dem væk. På et eller andet tidspunkt dur det ikke længere. For mig blev det en gang om måneden. Der kunne jeg så være sur og ked af det fordi pms kunne få skylden. Årsagen til mine negative følelser, mine forældres omsorgssvigt, blev derfor aldrig løst.

Da jeg fik stress for anden gang endte jeg i stolen hos Heidi. Efter få gange havde vi sammen lavet en liste over følelser. Det var de negative følelser, som jeg ikke havde lært at håndtere som barn. Det var følelser, der kunne overvælde mig når jeg mødte dem som voksen. Forestil dig at blive vred for første gang som voksen. Den der helt overskyggende vrede, der som en ild fortærer alt i sindet. Forestil dig aldrig at have genkendt den og givet den plads tidligere. Det var et kæmpe chok, da jeg første gang mærkede vrede og kunne sætte ord på den. Med den kom så al min gamle vrede. Alle de ting jeg skulle have været vred over i min barndom, men som jeg ikke kunne være, fordi jeg ikke kendte følelsen.

Mit barn vil mig ikke

Da Hjalte havde afvigende social kontakt var han 2 måneder. Han havde problemer med øjenkontakt, smil og ansigtsmimik. Ingen kunne give mig en årsag. Derfor måtte vi bare vente, se tiden an, få støtte som par og behandle min efterfødselsreaktion. Jeg prøvede jo at få hans kontakt. Den skulle jo trænes og derfor sad vi på sofaer, stole, ammede, nussede, puslebord og spisebord og kiggede på hinanden. Eller rettere så kiggede jeg på Hjalte. Han vendte hovedet væk hver gang. Det føltes som om han hellere ville kigge på en hvid væg, der tørrer end mig.

Det føltes som en kæmpe afvisning. I mit hoved og i mine følelser, afviste Hjalte mig bevidst. Samtidig burde jeg jo som hans mor være den sidste han afviste. Medmindre altså jeg var en elendig mor og Hjalte beskyttede sig mod mig. Det var en mærk tid i mit liv. Det der gjorde det endnu sværere er, at afvisning er en af mine børnefølelser. Det betyder at da jeg følte mig afvist af Hjalte blev følelsen forstørret. Den blev fyldt med alle de gange i min barndom, hvor jeg følte mig afvist af mine forældre. Den ramler så ind i andre børnefølelser som frygt, magtesløshed og vrede. Det var en ekstra uheldig kombination og betød også jeg fik symptomer på efterfødselsreaktion.

Børnefølelser og logik

Så når jeg føler mig afvist, eller en af mine andre børnefølelser, begynder et reflektionsarbejde i mig. Jeg giver plads til børnefølelsen og anerkender den som netop det; En forstærkelse af en følelse på baggrund af noget gammelt. Jeg bruger logik rigtig meget; Hjalte er 2 måneder og kan ikke afvise mig bevidst. Derfor kan det godt føles som en afvisning, men det at jeg reagerer så stærkt hænger sammen med børnefølelser. Derfor skal jeg også give rum til følelsen af afvisning fra min barndom. På den måde kan jeg komme igennem følelsen. Lige i det her tilfælde krævede det også et par besøg hos psykologen og Tryghedscirklen, da jeg også skulle håndtere at have et sygt barn.

Bevidst forældreskab handler om, at jeg som mor skal være opmærksom på, hvordan mine reaktioner på mit barns adfærd og handlinger hænger sammen med min bagage. Her er børnefølelser så essentielt for mig. Hjaltes fravalg af kontakt, fordi han var syg og havde vanvittig ondt, handlede ikke om afvisning af mig. Hvis jeg ikke havde kunne arbejde med mine egne følelser, kunne jeg have afvist ham i stedet. Jeg kunne har trukket mig fra kontakten, stoppet med at prøve at få den. Han kunne have ligget som en lille grøntsag og kigget på væggen. Men havde jeg afvist ham, kunne det have haft voldsomme konsekvenser for ham. Det ved jeg godt logisk og fagligt, men alligevel overvejede jeg det, fordi det var så hårdt og mine børnefølelser var så stærke.

Min opgave og ansvar

Som mor er det min opgave at forholde mig til mine følelser. Det er også min opgave at forholde mig til mit barns følelser. Som mødre skal vi vise børn at voksne både indeholder negative og positive følelser. Vi skal tale om alle følelserne. Det er kun sådan vi hjælper barnet til selv at mærke, forstå og sætte ord på sine egne følelser. Og vi må simpelthen ikke undervurdere den opgave. En ting er konsekvenserne i livet med studie, arbejde og parforhold når man ikke kan håndtere sine egne følelser. Men vi risikerer fremtidige børn ved ikke at tage ansvaret for følelser på os som forældre. Jeg har mange gange sagt, at jeg ikke vil gentage mine forældres fejl. Men jeg har virkelig været tæt på mange gange. Det kræver støtte, åbenhed, refleksion, selvindsigt og mod at erkende sine egne fejl for at blive en bedre og mere bevidst mor.


Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *