bare-nej
DET PERSONLIGE,  FORÆLDRETANKER

Bare nej

Det er jo et ret enkelt ord; Nej. Det kan lyde lidt som ”hej” og jeg fastholder da også stædigt at Hjalte sagde ”hej” før han sagde ”nej”. Nu er der dog ingen tvivl om hvad han siger og han siger det til 95% af alle spørgsmål. Faktisk behøver det ikke være et spørgsmål, det kan også være en sætning som “det er en pingvin”. Jeg er simpelthen så stolt over at han siger nej. Det er også vanvittig frustrerende, men når man selv er vokset op med at have svært ved at sige fra, er det både inspirerende og næsten grænseoverskridende at se et lille menneske tydeligt, uden skrubler, dårlig samvittighed eller tvivl siger ”nej”. Uanset opvækst er forestiller jeg mig også at vi er flere, der som voksne har svært ved at sige det fra tid til anden.

Den evindelige ja hat

Jeg bliver sgu lidt træt af den evindelige ja hat som man skal have på idag. Det er vigtigt at være åbensindet og ikke sige nej til muligheder. Det går igen i mit forhold til hobbier. Man skal være fleksibel, klar til forandring, omstillingsparat og optimistisk. Men der skal altså også være meget mere plads til at sige fra. Det behøver ikke være den lidt uhøflige “fandme nej, det vil jeg aldrig”, men der er jo andre måder. Et simpelt “nej tak” dækker som regel. “Jeg har ikke tid” er også en god en. Her kan man forfalde til at flytte rundt på planerne, fordi ja-hatten jo er vigtigere end at æde et halvt kilo bland selv slik til The Letdown på Netflix. Det kan kan også være at det nye tilbud er omrokeringen værd, men hvis man har set frem til Netflix og slik og genopladning for sig selv, så er det ikke det værd.

Lyst og muligheder i et nej

Mit eget “nej” kan hurtigt blive en “det lyder virkelig hyggeligt/spændende/fantastisk, men jeg tror måske ikke at det lige eventuelt passer mig helt så godt i dag, men måske kan jeg flytte rundt eller ændre alle mine planer” mens der i hovedet suppleres med “selvom jeg egentlig ikke lige har lyst i dag.” Nu er det jo ikke sådan at det her med et tydelig nej altid er vejen frem. På arbejdet er nej altså lidt sværere. Selvfølgelig skal der gerne være et godt element at lyst i sit job, men det sker for alle at der er opgaver, der bare ikke er favoritterne. Det er der man må vurdere sit ja eller nej. Dog vil jeg altid være fortaler for at kunne sige nej til mængden af opgaver ude og hjemme. Både de opgaver man påtager sig derhjemme og dem, der stilles på arbejdet. Rengjort lejlighed, andres anerkendelse, modetøj til ungen eller den perfekte fest er bare ikke værd at få stress over. Ikke ment som at man ikke må blive lidt presset, løbe hurtigt og mærke sit adrenalin. Men rigtig stress er ikke noget værd og derfor er det også så vigtigt at kunne sige nej.

Læringsproces

Så med så meget andet får jeg lidt inspiration fra min snart to årige og træner selv at sige fra. Han siger nej-nej-nej hurtigt efter hinanden mens han vifter sin finger foran ansigtet. Lige den version tænker jeg kun er passende utrolig få steder, men jeg kan stadig blive bedre til at sige det her helt enkle ord; Nej.

Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *