Det personlige hjørne

Vigtigheden af en god psykolog

Jeg har gået til otte psykologer startende fra jeg var 13 og indtil nu, hvor jeg stadig går fra tid til anden.

Tryghedscirklen er ikke inkluderet i dette, da der ikke er tale om egentlig terapi. Det ændrer dog ikke ved at faciliteterne var to psykologer fra Københavns Universitet, der var fantastisk dygtige. Det har jeg skrevet flere særskilte indlæg om her og her.

Det er mit håb, at Hjalte vokser op med et godt selvværd og psyke. Ingen er dog perfekte og det skal aldrig være et tabu at søge hjælp hos os. Forhåbentlig kan vi hjælpe langt hen af vejen, men det kan være vigtigt at få en fagperson involveret. Personligt har jeg været gennem min del af psykologer. Det skyldes en blanding af ikke at være dårlig ”nok” og ikke være helt klar til at arbejde med de nødvendige ting. Jeg har ikke været depressiv eller selvmordstruet og altid formået af fastholde både privatliv, studie og studiejob. I sådan en situation havde jeg ikke adgang til betalt psykolog fra det offentlige. Jeg har derfor været afhængig af forskellige gratis tilbud. Problemet med gratis tilbud er at de skal prioritere efter alvorsgrad. Da jeg som sagt fungerede på rigtig mange planer oplevede jeg tit at psykologerne ikke ville/kunne arbejde dybt med min følelsesmæssige bagage. Hvis man som psykolog begynder at arbejde med dybdeliggende ting, skal der være mulighed for at afslutte det, da alt andet ville være uansvarligt. Heldigvis har mine tidligere psykologer forstået det og har sikret, at påbegyndte forløb også kunne afsluttes.

Set i bakspejlet er jeg dog også rigtig ærgerlig over, at jeg ikke fik arbejdet med de dybe ting tidligere. Jeg går ikke ind for at hænge mig i, hvad der kunne være sket, men det er alligevel uundgåeligt ikke at tænke tanken at visse aspekter af mit familieliv og arbejdsliv ville have været lettere, mere konstruktive og gavnlige for flere parter, hvis jeg havde arbejdet med mig selv på det niveau jeg har i dag. Det er dog heller ikke sikkert det var muligt for mig at nå det niveau af selverkendelse- og refleksion tidligere. Det føles som at de fleste af mine psykologer hjalp til at fjerne en flig maling og til sidst var jeg klar til det store arbejde med at fjerne resten. Heldigvis faldt det sammen med et tidspunkt i mit liv, hvor jeg også havde pengene til at opsøge en privatpraktiserende psykolog.

At gå til psykolog vil i mine øjne aldrig være en falliterklæring. Tværtimod er det et fantastisk tegn på at ville sig selv. Ingen er perfekte og mange har aldrig brug for en psykolog, men jeg vælger at se det som en fysioterapeut (som jeg også har gået hos on/off i 6 år, måske kommer der et indlæg om hende en anden gang). Nogen går til fysioterapeut, fordi de løftede forkert, fik hold i ryggen og har brug for et par behandlinger og øvelser. Nogen har en tilbagevendende skade, der kræver intensiv behandling og øvelser og efterfølgende opfølgninger fra tid til anden. En gang i mellem får man lavet en forkerte bevægelse så skaden springer op igen og det kræver lidt mere behandling. Det er sådan jeg har det med min nuværende psykolog og ligesom jeg går til min fys når jeg har fysisk ondt går jeg til min psykolog når jeg kan mærke det bliver hårdt psykisk eller jeg har tvivl jeg skal have afklaret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *