Det personlige hjørne

Velkommen

Kære H

Du er 4 måneder gammel og har fuld fart fremad. Der er allerede sket så meget, og jeg glæder mig til alle de oplevelser, vi skal have sammen. Jeg har lyst til at dele brudstykker af tiden indtil nu, tiden før dig og den kommende tid med dig. Som yngre elskede jeg at skrive, men alt skriveriet under uddannelsen lagde en dæmper på yderligere computertid. Nu er jeg klar igen og mener dette er den rette kanal.

På et eller andet tidspunkt i dit liv vil du måske synes nogen af indlæggene er pinlige og underlige. På andre tidspunkter vil du måske synes de er lærerige og spændende. Selv havde jeg en fascination af, hvad mine forældre lavede og hvordan de var, før de blev mine forældre og mens jeg var lille. Der er en masse hverdagshistorier, som naturligt nok går tabt, fordi hjernen ikke kan huske alt hele tiden.

Der er ingen, der ved, hvad jeg kan huske om 10 år og om jeg fx kan genkalde mig den tvivl, tristhed, stolthed og lettelse jeg følte første gang du sov på dit eget værelse. Måske får jeg aldrig helt fortalt dig, hvor umådelig stolt jeg var over din håndtering af din nyrebækkenbetændelse, da du var tre måneder. Ved at skrive historierne ned, kan jeg huske dem, da jeg husker bedst ved at skrive, og du har også mulighed for selv at læse det senere.

Hvis det her bare var til dig, kunne jeg skrive det i word og gemme det på skyen som en dagbog. Jeg har dog også et håb om at min oplevelse og erfaringer, kan hjælpe andre og måske give dem følelsen af ikke at være så alene, som jeg til tider har følt mig.

Værdier læres ved forbilleder og en vigtig værdi for mig er åbenhed. En blog er en måde at kombinere mit behov at skrive, mit håb om at fastholde minder og følelser og mit ønske om måske at give lidt håb eller eftertanke for andre.

Jeg har valgt at adressere indlæggene til dig. Jeg kan godt lide brevstilen og trives med den. Som hyppig brevskriver i mine yngre dage er jeg ærgerlig over at den kunst og kommunikationsform er ved at uddø. Måske er den erstattet af blogs? Det kan jeg filosofere meget over på et andet tidspunkt. Ved at skrive direkte til dig, har jeg også en konstant påmindelse om at mine fortællinger i høj grad vedrører dig. Når vi taler om at vores børn arver vores jord, burde vi måske også tale om at vores børn arver vores internet. Internettet glemmer aldrig og jeg har ingen illusion om nogensinde at kunne slette de ting, jeg ligger op, fuldstændig. Derfor er det vigtigt for mig at undlade visse ting og skrive andre i et sprog, jeg ønsker du læser. Måske er dette det første konkrete eksempel på, hvordan du gør mig bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *