Forældretanker

Utrøstelig, pirrelig og meget syg

Fredag morgen kom Nicolai igen. Jeg havde på det tidspunkt ikke sovet siden natten til onsdag og var meget træt. Hjalte var utrøstelig og hver gang jeg lagde mig på sofaen, kom der sygeplejersker, læger eller rengøringspersonale.

Ved formiddagens lægebesøg var der fortsat ikke var svar fra dyrkningen af urinprøven. Han havde 39,9 i feber og stigende infektionstal. De ville starte en bredspektret penicillinbehandling og den skulle være via drop. Der blev lagt ny drop i hans fod efter både hånd og fod var forsøgt. Samtidig fik han også lagt en sonde, da han ikke spiste nok ved amning. For det meste græd han utrøstelig bare når han blev lagt til. Han fik penicillin og fik sovet lidt mens Nicolai og jeg skiftedes til at gå rundt med ham.

Nicolai tog hjem sen eftermiddag og jeg satte mig til rette. Jeg havde fundet et system, hvor snacks, mad og drikkevarer var på hans tremmeseng, som jeg brugte som bord. Panodilen virkede efter 30 min. og her kunne jeg ligge mig i sengen med hævet hovedgærde og ham på brystkassen. Som han faldt i søvn kunne jeg lade ham glide ned langs min side. På den måde endte han med at ligge i/på min arm op ad mig på nogen dyner. Jeg var heldig og havde fået en af nye lækre dyner, men havde indtil nu kun brugt den til at ligge Hjalte på. Han ammede lidt og formåede at gylpe ud over det hele. En sygeplejerske kom og skiftede lagen for mig og jeg mistede den gode dyne og fik en af de gamle. Selvom jeg var bitter over tabet af den gode dyne, blev ærgrelsen overgået af erkendelsen af, at han havde gylpet på det eneste par rene bukser jeg havde. Nicolai havde fået de andre med hjem til vask. Jeg fik skyllet dem op i hånden, mens Hjalte lå på mave. Det var et trick jeg havde lært kunne give mig 2-4 min alenetid uden at høre utrøstelig gråd i baggrunden. For første gang var jeg lykkelig for radiatoren på Hvidovre Hospital, der ikke kan skrues ned, men konstant er ulidelig varm. Jeg satte mig til rette i trusser med den dårlige dyne, Hjalte på brystkassen og håbede mine bukser snart var tørre.

Omtrent på det tidspunkt ringede min mor og fortalte at min bedstemor var gået bort. Jeg græd lidt. Derefter pakkede jeg det væk i en kasse indeni med sedlen ”håndter når hjemme”. Samtidig opdagede jeg at forbindingen på hans fod var lidt lyserød. Jeg fik kaldt på sygeplejersken, der begyndte at pakke hans fod ud. Hjalte drop sad skævt og der kom blod med. Da jeg sad med ham skrigende med beskeden om min bedstemors frisk i hukommelsen og så blodet på mine lår, fordi mine bukser stadig var til tørring, spekulerede jeg på om der var en grænse for, hvor meget jeg kunne rumme og klare.

Han skulle have medicin kl. 7, kl. 15 og kl. 23. Før den næste dosis skulle der derfor lægges en ny drop. Jeg lagde mig til rette med Hjalte og døsede lidt. Jeg vågnede ved at lægen og sygeplejersken står ved fodenden og lægen siger ”det ser da meget dejligt ud”. Jeg havde lidt lyst til at kaste noget efter ham. Mine bukser var tørre nok til at tage på og vi tog igen turen til stue 96, hvor han fik lagt en drop. De havde fortalt mig at den næste ville være i hovedet, så det var ikke et chok (her). Han skreg til den store guldmedalje mens to sygeplejersker holdt ham stille. Vi prøvede med sukkervand, men det havde ikke den store effekt på den utrøstelige gråd.

Drop blev lagt og han så pludselig meget syg ud. De forberedte mig at på at, det var begrænset, hvor længe en drop holder på så små børn, men nu krydsede alle fingre for at han ikke skulle gennem endnu en. Jeg ringede til Nicolai og forberedte ham på det syn, der ville møde ham dagen efter. Omkring midnat efter endnu en gang penicillin, svøbte jeg Hjalte i en hospitalsdyne og lagde ham i tremmesengen. Vi sov begge i to timer og var første gang siden onsdag aften, han ikke var i mine eller Nicolais arme.

Hjalte var indlagt flere dage den første gang og de kan læses som del1, del2, del3, del4, del5, del6del7

Sorgen over min bedstemor kom først rigtig 9 måneder siden, hvilket du kan læse om her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *