Det personlige hjørne

Uden gluten og test af tærtedej

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide at bage. Jeg elsker at bage. Det har jeg gjort i mange år og bager både boller og rugbrød ugentligt og aldrig uden gluten. Lige nu er jeg i en periode, hvor jeg er fuld af inspiration, ideer og lyst til at bage. Så meget at jeg endda lavede otte forskellige tærtedeje for lige at teste, hvilken der var bedst. 

Jeg er også i en periode, der skal være permanent, hvor jeg prøver at lytte til min krop og passe bedre på den. Det betyder, at jeg i går fik den værste nyhed. Jeg skal leve i en periode uden gluten. Ikke fra den ene dag til den anden, heldigvis. Og jeg har altså planlagt menuen til Hjaltes fødselsdag i weekenden, og jeg skal bage masser af ting med store mængder gluten. Men jeg skal finde erstatninger, og målet er at være helt glutenfri i en længere periode. 

Det betød altså nogen tårer. Faktisk ret mange. Fordi det er så stor en del af min hverdag, mine interesser og min tid, der går med en eller anden bagerelateret aktivitet. Så jeg sørger altså lidt over tabet af gluten. Over alt det velkendte og alle traditionerne. Brød og kager er jo så bundet op til traditioner for mig. Det betyder også meget for hele min hverdag, der altså både består af havrefras og rugbrød.  

Heldigvis er en anden af mine interesser er udfordringer. Jeg kan godt lide en god udfordring, hvilket jo også er grunden til, at jeg har prøvet otte forskellige tærteopskrifter. Ingen gluten er jo et eller andet sted en fænomenal udfordring som hjemmebager. Jeg har allerede fået masser af ideer og tanker, der skal testes og smages. Jeg planlægger en inspirationstur til det eneste glutenfri mikrobageri København Feel Good Bakery (her). Min plan er, at det at bage uden gluten skal være sjovt og lærerigt. At det skal være en udfordring, der bliver en succesoplevelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *