Forældretanker

Tredje indlæggelse med barn

I slutningen af maj 2018 fik Hjalte igen feber. Det var uventet, da han i februar var erklæret rask. Vi havde dog stadig en åben indlæggelse så vi ringede til børnemodtagelsen, tasken blev pakket (her) og vi tog afsted til Hvidovre Hospital til den tredje indlæggelse.

Det er samme procedure for os hver gang. Et tjek hos sygeplejersken bekræfter feberen og så venter vi. Vi genkendte to sygeplejersker fra de tidligere indlæggelser, og det var rart at se kendte ansigter. Der skal laves to urinprøver eller en blærepunktur ved mistanke om blæreinfektioner. Ved indlæggelsen i februar havde de kun fået en urinprøve og det var en del af årsagen til der ikke blev gjort videre efter den indlæggelse. Der var nemlig tvivl om resultatet, når der kun forelå en. Der stod derfor også tydeligt i journalen at der skulle laves blærepunktur ved endnu en indlæggelse. 

Blærepunktur er ikke for sjov, men jeg foretrækker det altså over urinprøver. Ved tredje indlæggelse blev der lavet blærepunktur. Når Hjalte har feber vil han helst ligge mave mod mave. Det gør det bare virkelig svært at fange en urinprøve og især to gange. Ulempen ved blærepunktur er at de færreste børn synes det er fedt at blive holdt fast. Og det er en stor nål, men den del er vist værst for forældrene. Der er også grænser for hvor længe man kan lave blærepunktur, da det er et overgreb mod barnet. Det er lidt forskelligt, men jeg har hørt det stopper ved 1 års alderen.

Der var en blæreinfektion, Hjalte blev startet på den sædvanlige kombimedicin og denne gang med drop i hånden. Han havde gode blodårer og var lidt for stor til drop i hovedet gav mening (her).  Den helt store forskel i forhold til de andre indlæggelser var at vi tog hjemme mellem medicintiderne. Hvidovre Hospital giver medicin på faste tidspunkter dvs. uanset hvornår der startes op på medicin tilpasses det til at være på faste tidspunkter. Det gør det lettere med flere børn og vagtplanlægning. Hjalte fik medicin ca. kl. 7, kl. 15 og kl. 23. Da han var feberfri tog vi imod tilbuddet om at tage hjem. Vi kørte så i stedet ind til medicin tre gange i døgnet. Det fungerede fint for os af flere grunde; vi var ikke så bange for det med drop mere og vi kendte forløbet når nu det var tredje indlæggelse. vigtigst så sover Hjalte rigtig godt, og havde ingen problemer med at blive puttet, taget med til hospitalet og blive puttet igen.

Den helt store forskel var alvoren og bekymringerne. Vi troede jo at Hjalte var rask. Han var scannet, tjekket og fulgt op på (her) og burde ikke kunne få en blæreinfektion igen. Det blev hurtigt meldt ud at Hjalte skulle henvises til Rigshospitalet for yderligere udredning. Tanken om at der var noget så galt at Hvidovre Hospital ikke kunne finde og løse det, var skræmmende. Det var begrænset hvilket oplysninger vi fik, hvilket jeg mener var rigtig godt. Det meste ville nemlig have været gætterier, og jeg vil virkelig helst ikke hører det fra læger og sygeplejersker. 

Da Hjalte blev udskrevet efter sin tredje indlæggelse var han altså rask og vi ventede på en indkaldelse. Vi kom også hjem med en recept på forebyggende antibiotika. Det er nemlig ikke ligefrem sundt for nyrerne at der er blæreinfektioner gentagende gange. Jeg har set plakaterne hos lægen ang. resistens for penicillin og antibiotika, men vi valgte hellere at ville minimere chancen for endnu en blæreinfektion.

To uger efter udskrivelse var Hjalte til tjek på Rigshospitalet. De ville lave flere undersøgelser i efteråret og i mellemtiden fastholde den forebyggende antibiotika.

PS. Hjalte er her i oktober indlagt for sjette gang. Jeg prøver at få skrevet om hele forløbet. Men lige som jeg får skrevet om en indlæggelse, kommer der en ny. Virkeligheden indhenter og overhaler nogen gange blogindlæggene. Følg med på Instagram for lidt flere opdagering. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *